Print side | Luk vindue

Projektor til lyd design og mixe rum.

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=89332
Udskrevet den: 24-Januar-2025 kl. 05:34


Emne: Projektor til lyd design og mixe rum.
Skrevet af: MikkelNielsen
Emne: Projektor til lyd design og mixe rum.
Skrevet den: 25-November-2010 kl. 12:57
Hej alle
 
Første post her. Tak for super forum.
 
Jeg går med tanker om at købe en LCD projekter til mit lydstudie.
Lige nu bruger jeg et LCD tv, som gør at min center speaker ligger akavet og tiltet, og ikke gengiver lyden specielt godt. Jeg skal derfor have fat i en akustisk transparent skærm (har fundet en 92" fra Draper), og en projektor. Har kigget på en Epson TW3200.
Siden jeg skal bruge det hele til en arbejdssituation, er jeg blevet nervøs over et par ting:
 
1. Hvor godt/dårligt virker LCD projektorer med 1800 til 2000 Ansi lumens, med lidt lys i rummet? (skal kunne se knapperne og må ikke falde i søvnBig smile). Jeg snakker ikke kontor belysning, men et par spots over min sidde position.
 
2. Hvor godt eller dårligt bliver billedet på feks. en TW3200, hvis den afspiller høj kvalitets Quicktime movs.?
 
Rummet er 5.5 meter langt, 2.65 bredt, og 2.2 højt. Projektoren vill blive placeret enten over mig i loftet, med ca. 3 meter fra skærm, eller til venstre for mig i loftet (lens shift).
 
Forslag til andre LCD projektorer i 10000 kr klassen, med samme støj specs. som TW3200´eren, der ville være bedre egnet, modtages gerne.
 
Tusind tak.
 
Hilsen
 
Mikkel



Svar:
Skrevet af: hjernemadsen
Skrevet den: 26-November-2010 kl. 09:40
Jeg mener godt det kan lade sig gøre at få et brugbart billede med 2000 lumen, selv om der er lidt lys i rummet. Der må dog ikke være lys direkte på lærredet. Det vil fungere bedst med et gråt lærred når der ikke er helt mørkt. Hvis du skal få noget der ligner 2000 lumen ud af projektoren er du dog nødt til at give afkald på korrekte farver.
 
Du skal være opmærksom på at de fleste akustisk transparente lærreder har et mønster med huller som forringer billedet.
 
Jeg vil mene at 92" er i overkanten til at afspille Quicktime. Måske var det bedre at købe en eller to nye centerhøjttalere, som kan placeres både over og under skærmen?


Skrevet af: MikkelNielsen
Skrevet den: 26-November-2010 kl. 13:31
Tak for hjælpen Hjenemadsen.
 
Jeg er klar over hullerne i den transparente dug. Det må jeg leve med.
Jeg må prioritere lyden, og få det bedste billede jeg kan. Må selvfølgelig lige tænke over Quicktime delen.
 
Tak for rådet:)
 
Hilsen
 
Mikkel



Print side | Luk vindue