Ovenstående eksempel tog udgangspunkt i et relativt lille lærred, 180 cm bredde – 84”. Lad os antage at vi hæver billedstørrelsen en anelse, til 200 cm bredde (ca 93”). At gå fra 84” til 93” lyder jo ikke af meget, men der er en væsentlig detalje i dét regnestykke som de fleste glemmer: Det afgørende er arealet af billedet, ikke diagonal-målet. Et 200 cm bredt billede er 25% større end ét på 180 cm, og kræver derfor 25% mere lys fra projektoren:

40 cd/m2 x pi x 2,25 m2 / 1 = 280 lumens.

Til at overkomme, men jvfr. Ovennævnte eksempel ikke nogen selvfølge. Går vi op til 230 cm bredde, rammer vi 3 m2:

40 x pi x 3 / 1 = 377 lumens.

Nu er vi faktisk ved at være oppe i noget som begynder at stille krav til projektoren. Hvis vi vil indregne low lamp mode, lampens fald over tid, og evt. zoom, kan du nemt være oppe i projektorer med 6-700 lumens _reel_ maksimal lysstyrke, for at overholde vores målsætning. Det betyder i kroner og øre, at hvis vi vil kunne stille rimelige krav til farvegengivelse og kontrast, så har vi for længst efterladt budget-klassen, og bevæget os op i 30-40k klassen. Og dét vel at mærke med et hvidt lærred. Vil man op over 230 cm bredde, må man derfor i praksis affinde sig med at fiske en hel del kroner op af lommen (enten til projektoren, eller til et Stewart Studiotek 130, der er det eneste anbefalelsesværdige lærred med gain nævneværdigt over 1). Alternativt, finde sig i et projektor-billede hvor lysstyrken er blevet en begrænsning.

Pointen med denne lange smøre? Primært at give en forklaring på hvorfor der findes projektorer til 100k og 200k, når der nu kan laves udmærkede billeder med projektorer til langt lavere priser, og de dyrere modeller på papiret ikke ser specielt imponerende ud. Forklaringen er ganske enkelt, at hvis vi vil ret meget over 2 meters bredde, uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, så stiger kravene til projektorens lysstyrke eksplosivt. Og da det som nævnt er vanskeligt at forene høj lysstyrke med god kontrast og farvegengivelse, så følger kravene til kvaliteten med – og så ender det i kostbare løsninger. Til gengæld er oplevelsen af et billede et godt stykke over 100 tommer, der leveres fuldstændigt farveægte og med masser af power og kontrast, en fantastisk og vanedannende oplevelse der er svær at beskrive, men bør opleves.

Det er imidlertid vigtigt for mig at understrege at lige så vel som at sort ikke er alt, og farveægthed ikke er alt, så er lysstyrke heller ikke alt. I praksis drejer det sig om at opnå en fornuftig kombination mellem de forskellige faktorer, i de tilfælde hvor vi ikke har den luksus at vi kan opfylde alle krav på én gang.