Print side | Luk vindue

Projektor, lærred og pejs

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=94041
Udskrevet den: 07-Januar-2025 kl. 22:41


Emne: Projektor, lærred og pejs
Skrevet af: Bromberg
Emne: Projektor, lærred og pejs
Skrevet den: 28-Februar-2011 kl. 17:16
Jeg går med nogle meget store forestillinger om en projektor med dertil hørende lærred, men jeg har i min stue pejs. Det er ikke helt rent at have en pejs, det støver en del, og pejsen indgår som en del af varmen når det er koldest derude.

Det jeg spørger til, er om det er meget uhensigtsmæssigt at have en projektor med en aktiv blæser i et sådan rum?

Vil lærredet blive misfarvet af evt. sod og støv? lærredet ville komme til at hænge ca 2 meter fra pejsen.

Vi ser i huset +300 film om året, og er meget passionerede omkring det, det er sådan vi hygger os sammen, og jeg synes det er kedeligt at vente 5-6 år til jeg får bygget huset om...

MVH Bromberg



Svar:
Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 01-Marts-2011 kl. 09:52
Oprindeligt skrevet af Bromberg Bromberg skrev:


Det jeg spørger til, er om det er meget uhensigtsmæssigt at have en projektor med en aktiv blæser i et sådan rum?
 
Du skal i hvert fald rense luftfilteret ofte (= gerne for hver 10-20 timers brug)

Oprindeligt skrevet af Bromberg Bromberg skrev:


Vil lærredet blive misfarvet af evt. sod og støv? lærredet ville komme til at hænge ca 2 meter fra pejsen.
 
Det kan du ikke undgå. Prøv at tørre dit tv af, og se hvor meget skidt der sidder på kluden. Det samme vil sidde på lærredet - men det er lidt samme historie, vaskes jævnligt. Men det er ikke så nemt at holde et lærred rent, som at holde et tv rent. Rengøringsmidler er bandlyst. Det optimale er meget hyppig rengøring med en tør klud, og en hårdt! opvredet klud hvis det virker nødvendigt.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 01-Marts-2011 kl. 14:49
Der er en enkel løsning
Indret et værelse i huset udelukkende til hjemmebif Wink
Selv med en afstand til lærredet på kun 3 meter kan du få et 2 meter bredt billede - det er dog nok pænest med HD-kilder


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: Bromberg
Skrevet den: 05-Marts-2011 kl. 16:07
jake51, hvis det var en mulighed, var det det jeg gjorde :0) Der er visse planer om at huset om nogle år, 5-6 år, skal bygges om, og dertil skal der laves kælder hvor der skal være plads til en dedikeret hobby :0)

I øvrigt, tak for svaret



Print side | Luk vindue