Print side | Luk vindue

Prioritering af 2 net i samme pc

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Netværk
Forumbeskrivelse: Netværk i hjemmet og på farten
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=94342
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 00:10


Emne: Prioritering af 2 net i samme pc
Skrevet af: Hundestederen
Emne: Prioritering af 2 net i samme pc
Skrevet den: 06-Marts-2011 kl. 10:43
Jeg har 2 net i mit hus. 1 fra TDC (arbejdsrelateret) og 1 fra Telenor (privat), og da jeg skal kunne se min "arbejds" pc fra mine private pc'er, og alle skal have adgang til min NAS, så har jeg 2 netkort i flere af mine pc'er.
 
Men jeg vil meget gerne kunne styre i mine pc'er hvilken internetadgang der bruges, men kan ikke rigtigt finde noget om det.
 
Når jeg bruger min "arbejds"pc skal den bruge nettet fra TDC, mens når jeg bruger de andre skal de helst bruge det fra Telenor, da det er langt hurtigere, men jeg kan se at det ikke altid sker. Så hvordan sikrer jeg mig at de bruger de net som jeg helst vil?
 
Er der en der kan hjælpe her?
 
Mvh Hundestederen



Svar:
Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 06-Marts-2011 kl. 13:10
Hej Hundestederen, velkommen til recordere.dk forum. Smile

Jeg ville bruge http://www.microsoft.com/resources/documentation/windows/xp/all/proddocs/en-us/route.mspx?mfr=true - ROUTE kommandoen i et Windows kommando vindue til at tilføje en "default route", som er højere prioriteret (har lavere "metric") end de default router (standard ruter) du får som standard.

Hvis du skriver kommandoen ROUTE PRINT får du en oversigt over den gældende rutningstabel. Der vil sandsynligvis være to linier med ruter til netværket 0.0.0.0, som er default rute til de netværk som ikke er lokale. Den default rute som har lavest metric, er den der vil blive valgt til at sende pakker til de ikke-lokale netværk (populært sagt til internettet).

Hvis vi som eksempel lader som om IP adressen på din TDC ruter er 192.168.1.1 og adressen på din Telenor ruter er 192.168.2.1, så burde en af følgende to kommandoer sætte din computer op til at prioritere den ene ruter over den anden:

Prioriter TDC router: ROUTE ADD 0.0.0.0 MASK 0.0.0.0 192.168.1.1 METRIC 1
Prioriter Telenor router: ROUTE ADD 0.0.0.0 MASK 0.0.0.0 192.168.2.1 METRIC 1

Denne rutnings ændring gælder indtil næste genstart, men man kan gøre ændringen permanent ved at bruge parameter "-p" til ROUTE kommandoen:

Prioriter TDC router permanent: ROUTE -p ADD 0.0.0.0 MASK 0.0.0.0 192.168.1.1 METRIC 1
Prioriter Telenor router permanent: ROUTE -p ADD 0.0.0.0 MASK 0.0.0.0 192.168.2.1 METRIC 1

Jeg har ikke to netværk at teste med herhjemme, men det burde virke med ovenstående (hvis du buger den korrekte IP adresse på routeren)


-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 06-Marts-2011 kl. 13:14
Jeg foreslår at du tester at tingene fungerer UDEN at bruge "-p" parameteren, indtil du er sikker på at det virker, da du så kan genstarte computeren, hvis tingene går galt og du mister forbindelsen til internettet.

Når du er sikker på at det fungerer, så kan du bruge kommandoen med "-p" parameteren for at gøre ændringen permanent.

Man kan iøvrigt slette ruter ved at bruge ROUTE DELETE ... i stedet for ROUTE ADD ...


-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414


Skrevet af: Hundestederen
Skrevet den: 06-Marts-2011 kl. 15:03
Tusind tak for hjælpen, og for velkomsten, men jeg har nu været med i nogle år. Købte på et tidspunkt en Pioneer fladskærm via Hother, så helt ny er jeg ikke Smile har bare ikke været aktiv i forummet, og så forsvandt min bruger, så jeg belv nødt til at oprette igen.
Det lykkedes sørme. Først troede jeg ellers ikke at det virkede, da intenetforbindelsen helt røg. Men efter lidt tid kom den tilbage, og nu prioriterer den helt som jeg ønsker. Så tak for hjælpen.


Skrevet af: DrageMester
Skrevet den: 06-Marts-2011 kl. 15:30
Rart at høre at den teoretiske løsning også virker i praksis! Thumbs Up

-------------
Sony KDL-37W5500 + KDL-32W705B, YouSee tv-boks, Panasonic DMR-BCT820, Boxee Box, Chromecast, Synology DS414



Print side | Luk vindue