Print side | Luk vindue

Anmeldelse af Lektor 6

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: recordere.dk
Forumnavn: Anmeldelser
Forumbeskrivelse: Debat om anmeldelserne på recordere.dk
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=95217
Udskrevet den: 06-Februar-2025 kl. 11:14


Emne: Anmeldelse af Lektor 6
Skrevet af: mfhansen82
Emne: Anmeldelse af Lektor 6
Skrevet den: 25-Marts-2011 kl. 15:57
Hej alle.

Der er et par stykker der har skrevet kommentarer til min anmeldelse af Lektor 6 og for ikke at skulle give mig selv thumbs up hver gang jeg besvarer en kommentar, opretter jeg denne tråd.

Der er nogle der har tilspurgt om det ikke var en ide at skrive anmeldelsen når højttalerne var tilspillet.
Hvis vi regner med at Dali's egen anbefalede tilspilningsperiode er 100 timer og jeg gennemsnitligt har spillet på højttalerne 6-8 timer om dagen i de 14 dage, inden jeg skrev anmeldelsen, så må højttalerne være tilspillede.

En anden spurgte til om jeg kunne være upartisk, når jeg selv har købt højttalerne. Nej, selvfølgelig skal min anmeldelse ikke ses som et 100% objektivt billede af højttalerne. Men jeg kan garantere at jeg har forsøgt at gøre det så objektivt som muligt og jeg synes bestemt ikke at min anmeldelse bærer præg af at lovprise Lektor 6 til over skyerne. Havde jeg synes at de spillede elendigt, så ville jeg helt klart have skrevet det.

En sidste tilspurgte om jeg ikke var så interesseret i klassisk musik. Jeg har faktisk lyttet indtil flere gange til Arcadi Volodos - Piano Transcriptions. Og jeg synes at højttalerne klarer en klassisk klaverkoncert ganske udemærket. Men jeg har ikke lyttet til specielle strygerkoncerter på dem, udover Beethovens 9'ende. Smile Og der var jeg også ganske tilfreds.


-------------
Mvh
Michael Hansen

Sony KDL-32V5500 | Sony STR-DH700 | Sony BDP-S360 | Sony CDP-XB920 QS
------------------------
Dali Basis 100 sub | Dali Lektor 6 front | Jamo A3Cen center | Jamo Sat300II surround



Svar:
Skrevet af: Hother
Skrevet den: 25-Marts-2011 kl. 16:04
Jeg er enig i, at netop klassisk musik skiller fårerne fra bukkene. Faktisk er der ret få af de højtalere der ofte omtales herinde, som faktisk er egnede til klassisk musik. Mine egne Elac er såmænd heller ikke blandt de bedste, men dog brugbare.
 
Og netop når jeg skal vælge højtalere bliver disse, og ofte til forhandlerens overraskelseLOL udsat for netop Carl Nielsen, som Musicus henviste til - og så falder mange højtalere fra. De fleste højtalere er såmænd fornuftige til moderne og elektronisk musik, men skal man i detaljerne med klanginstrumenter så....... 
 
Men ellers en fornem og grundig anmeldelse som du præsteredeClap


-------------
B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.


Skrevet af: musicus
Skrevet den: 25-Marts-2011 kl. 16:34
Når Ludwig van B. også har været testet på højttalerne; - jamen, så er jeg straks mere rolig. Thumbs Up Wink
 
Nej, jeg er da godt klar over, at hvis man mere er til Metallica og Guns'n Roses, så har man vel nogen andre krav til højttalerens lydgengivelse, end hvis man primært lytter til Vivaldi og Mozart dagen lang. Men hvis er man ude efter en all-round højttaler-enhed, så synes jeg at det er ret vigtigt, hvis der også lige har været et par "klassisk'ere" med ind over. Netop af hensyn til de finere nuancer, som Hother også er inde på. Og det har der jo så åbenbart også været. Smile
 
Jeg husker stadig, da jeg for efterhånden mange år siden gik ind i en Hifi-butik, pegede på et Scandyna højttalersæt i vinduet, og spurgte ekspedienten: "Er disse højttalere nu også velegnede til klassisk musik?". Ekspedienten anede tydeligvis ikke hvad i himlens navn kunden dog fablede om, for han kiggede på mig som om jeg var lettere retarderet, og sagde: "Ja, naturligvis - de spiller da sandelig al slags musik". LOL (Men lyden af høje sopranstemmer fik nu alligevel altid diskant-enhederne til at skratte en smule Confused .)


-------------
LG 50PK250N (ISF-kalibreret), Optoma HD200X

2x Denon DVD-2930

2x Toshiba HD-XE1,

Panasonic DMP-BD45, Philips BDP-9500

Strong SRT 8410, Sony HT-DDWG800

2x DVDO Edge



Print side | Luk vindue