Dual-layer, Blue-Ray, HD-DVD...
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Medier
Forumbeskrivelse: Blu-ray, DVD og memory kort, erfaringer og anbefalinger
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=959
Udskrevet den: 07-Februar-2025 kl. 09:53
Emne: Dual-layer, Blue-Ray, HD-DVD...
Skrevet af: Thorvald
Emne: Dual-layer, Blue-Ray, HD-DVD...
Skrevet den: 22-Maj-2004 kl. 13:40
Nu begynder jeg at blive forvirret jeg troede at dual-layer og HD-DVD er det samme, men det tror jeg ikke mere. Mon ikke der også er andre der gerne vil have en forklaring på de tre nye forskellige formater, kapacitet, tidshorisont med mere... ?? |
|
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
Svar:
Skrevet af: Lars
Skrevet den: 22-Maj-2004 kl. 14:04
Hej Thorvald
HD-DVD (AOD) er det nye officielle format til brug for high-definition film+tv (HDTV). Det er primært Japan og USA der har behov for formatet. Jeg mener at kapaciteten er ca. den samme som på Blu-Ray (se nedenfor).
Blu-Ray er det uofficielle format til high-definition. Men det understøttes af så mange af de store leverandører, at de to formater nok vil komme til at leve side om side. Kapaciteten på en Blu-Ray disk er omkring 25 GB, altså ca. 5 gange en normal genskrivelig DVD.
Begge disse formater benytter en blå laser, som giver muligheder for tættere spor end den normale røde laser som benyttes til CD & DVD.
Dual-layer DVD er den nye standard for genskrivelige DVD skiver, hvor der kan skrives i to lag på samme side (de to ovennævnte blå-laser formater skriver iøvrigt også på 2 lag). Størrelsen er 8,5 GB (en normal genskrivelig DVD er 4,7 GB).
Fordelen ved Dual-layer format, er at det har samme layout og samme størrelse som de eksisterende trykte DVD'er (købe DVD'erne) så de nye disks vil kunne indeholde præcis det samme. En anden måske endnu større fordel, er at formatet kan afspilles i de fleste af de mange hundrede millioner af DVD afspillere som allerede er på markedet.
Blu-ray er på markedet. Godt nok high-end udstyr, men de kan købes. HD-DVD kommer formentlig til efteråret, og Dual-layer er klar til PC brug nu men kommer formentlig først i de stationære recordere i begyndelsen af 2005. Jeg vil gætte på at der vil blive fremvist indtil flere bud på CES, den store amerikanske forbrugermesse som afholdes i januar måned.
Så svaret på være, at vi nok skal hen engang i næste år næsten uanset format. Indholdet er større på blå-laser formaterne, til gengæld er de ikke kompatible med eksisterende udstyr. Så personligt tror jeg at dual-layer vil være det format som vinder frem indenfor stationære DVD recordere på det Europæriske marked.
Men med tiden vil der selvfølgelig komme flere recordere på markedet som understøtter både blå-laser og rød-laser samtidig. Sony arbejder ihvertfald kraftigt på dette, for de ved godt at det er en nærmest ufravigelig betingelse for success for deres Blu-ray format.
/Lars
------------- Ansvarshavende redaktør. Webmaster, recordere.dk
|
Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 22-Maj-2004 kl. 15:25
Lige et par kommentarer:
HD DVD har en kapacitet på ca 15 GB for single layer og ca 28 GB for dual layer. Det har dog været fremme at kapaciteten kan komme op på 20 GB hhv 35 GB.
Der kan være 23 GB på en Blu-ray disc single layer og ca 40 GB på dual layer.
Snart kan man købe PC drev til dual layer Write Once - altså ikke genskrivelige - skiver. DVD+R DL er lige på trapperne og DVD-R DL kommer til efteråret/vinter.
![](uploads/MichaelS/2004-05-22_152401_Verbatim_8x.jpg)
(Verbatims kommende DVD+R DL 8,5 GB skive)
De nævnte kapaciteter er antallet af bytes - eg der kan være 4.700.000.000 bytes på en DVD-/+RW eller 4,38 GB formateret. Eller 8.500.000.000 bytes på en DVD+R DL eller 7,95 GB.
I praksis bliver det altså lidt mindre end de 15/20 GB, 28/35 GB, 23 GB og 40 GB.
Mere om DVD formater her:
http://www.gromit.dk/dvd/index.asp - http://www.gromit.dk/dvd/index.asp
Hilsen
Michael Sørensen
------------- mvh MichaelS
|
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 22-Maj-2004 kl. 17:17
Ja, så blev man så meget klogere... ![](smileys/smiley36.gif)
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 22-Maj-2004 kl. 17:28
Vi lærer allesammen noget hver dag - heldigvis!
Og det skal vi blive ved med.
Hilsen
Michael Sørensen
------------- mvh MichaelS
|
Skrevet af: Jesper Nielsen
Skrevet den: 22-Maj-2004 kl. 21:27
Lars (og i andre),
HD-DVD vil være klar ca. 6 - 12 mdr før Blu-Ray (hvilket er en overaskelse for os alle) Faktisk vil HD-DVD være klar i det første halv år i 2005
Hvis man kigger på hvor meget der kan være på de 2 formater vil Blu Ray have 25gb og 50gb (ca) jeg kan ikke huske hvor meget der vil være på deres recordable Blu Ray. HD-DVD har henholdvis 15 og 30 gb(ca) MEN man må ikke lade sig narre af disse tal. De kommer ikke til at bruge det samme format! Blu Ray vil bruge Mpeg 2 (det samme som vi kender fra DVD i dag.) Hvor HD-DVD har flere muligheder bl. a Mpeg4 og WM9. Det sidste jeg har hørte var at man havde D-VHS (det eneste rigtige highend billede til hjemmebif - endnu) og WM9 (som vil blive brugt på HD-DVD) oppe imod hinanden. VM9 (Microsoft) kunne levere et ligeså flot billede/film som D-VHS med den halve bitrate!!
Ulempen (hvis man skulle vælge idag) er så at der ikke er nogen film selskaber som har valgt noget format overhovedet - vi skal se bort fra Columbia (ejes af Sony) da det giver sig selv.
Nu hvor jeg skriver det her ser jeg lige Michaels indlæg ...
Men I skal have lov til at læse det! :)
Edit: HD-DVD Recordable vil have henholdsvis 20gb og 32gb.
Jesper
------------- Jesper Nielsen
|
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 23-Maj-2004 kl. 22:18
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
Skrevet af: springmand
Skrevet den: 25-Maj-2004 kl. 12:43
Må jeg lige være med her?
Vil det sige, at hvis man venter ca. et års tid endnu, kan man købe en DVD-recorder der kan tage skiver, hvor man kan lægge næsten 40 GB på i formatet WMP9? DVS. at der kan lægge ca: uha.. rigtigt mange timers optagelser på en enkelt DVD-skive?
------------- Torben Sørensen Böhlers
|
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 25-Maj-2004 kl. 13:20
Jaaaeehh... det er jo så spørgsmålet. For det første skal systemerne jo udvikles - det er i fuld gang. De optagere der evt./måske/muligvis/muligvis ikke måtte komme i 2005 med HD-DVD optagere (som jeg tror du fokuserer på - wmp9 og 40 Gb) - vil jo være 1. generations, med de ulemper det måtte føre med sig. Derforuden er det ikke sikkert at 2 lags HD-DVD, bliver frigivet til os i 1. generation. Og priserne bliver også relativt høje på 1. generation.
Jeg tror måske mere på, at det kunne blive aktuelt med dual-layer dvd optagere.
Af alle ovenstående grunde vil jeg ikke satse på disse nye formater før måske om 1½ - 2 år. Men det er for længe at vente, så jeg vil hellere i ventetiden købe en af de nye kommende topmodeller, der kommer indenfor kort tid. |
|
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 25-Maj-2004 kl. 13:23
Til springmand (Thorvald nåede lige at komme imellem og det er ganske rigtigt/fornuftigt det han skriver)
Nej, du skal købe en DVD recorder nu, hvis du har brug for den nu.
Om et år er der en bedre recorder på markedet - givetvis til en høj pris - og om to år er der en endnu bedre recorder på markedet, også til høj pris, men nu er recorderen der kommer om et år faldet i pris.
Om 3 år kommer der atter en ny recorder... og så videre!
Med hensyn til HD DVD og Blu-ray recordere, så tag stilling til dem, når du har set dem. De er ikke på det europædiske marked endnu og vi ved ikke præcis hvornår de kommer. HD DVD er ikke til salg noget steds i verden endnu. Blu-ray er i Japan til sky høje priser. Sidst jeg så et blu-ray drev til PC kostede det 4.000 $ eller 30.000 kr og det er der jo ingen af os der vil give. I 1995 kostede en almindelig Pioneer DVD-R brænder ca det samme. 7-8 år senere kunne menig mand være med. Der vil nok gå lidt kortere tid denne gang, men regn ikke med at menig mand kan købe et Blu-ray drev til PC'en før om 5 år.
HD DVD vil blive lanceret i efteråret i Japan og måske USA, men hvilke filmselskaber vil bakke det op? Det ved vi ikke! Husk på Betamax video recorderen der var VHS overlegen i kvalitet, men som ikke slog an pga manglende film. Vil det gå sådan igen? NEC og Toshiba der står for HD DVD har ingen egne filmselskaber. Efter Sonys fiasko med Betamax videoen har de opkøbt filmselskaber, så de har lært lektien.
Det er også derfor Sony og Philips sidder på så mange pladeselskaber. De har lært lektien!
Kort og godt - vi skriver meget om kommende standarder fordi fremtiden er så spændende - men tag intet for givet før du har set det!
Skal du have en recorder i dag - så køb den i dag. Men du skal vide om et par måneder er der en bedre recorder til samme pris eller mindre. Og sådan vil det altid gå.
Til sommer er der EM og OL og derfor vælter det pt frem med nye recordere (dem der ellers ville komme til efteråret), men når OL er overstået kommer hele dynen på udsalg. Sådan er markedet.
Hilsen
Michael Sørensen
------------- mvh MichaelS
|
Skrevet af: springmand
Skrevet den: 25-Maj-2004 kl. 16:22
Jo det er da rigtigt Michael Sørensen!![Smile](http://www.recordere.dk/forum/smileys/smiley1.gif)
Men det jeg går og overvejer er om jeg skal købe http://www.jvc.dk/product.php?id=DR-M10SE&catid=100018 - DR-M10 som er på markedet nu! Jeg tror nemlig det er en OK maskine , og jeg ville så have råd til om 2 år at skifte den ud til en drømmemaskine!
Det er også grundet i, at jeg synes ikke, at de maskiner der er lige ved at komme og er på markedet, svarer 100% til mine krav og ønsker!![Confused](http://www.recordere.dk/forum/smileys/smiley5.gif)
Selvom JVC DR-MH30 er tæt på drømmemaskinen!![Tongue](http://www.recordere.dk/forum/smileys/smiley17.gif)
------------- Torben Sørensen Böhlers
|
Skrevet af: Jesper Nielsen
Skrevet den: 25-Maj-2004 kl. 17:46
Michael,
Ja fremtiden ser meget spændende ud! ![](smileys/smiley4.gif)
Jeg har ikke haft "tid" til at at købe en recorder - men jeg skal da have en meget snart.. Syns at DMR E85 ser ud til at være et godt bud til de 6000 den koster nu..
------------- Jesper Nielsen
|
Skrevet af: Jesper Nielsen
Skrevet den: 25-Maj-2004 kl. 21:45
Jeg må nok heller lige rette lidt igen - det hedder ikke WM9, men WMV HD.. ![](smileys/smiley1.gif)
HD DVD kan også have dual layer på dual side - hvilket giver 60gb - det er dog endeligt endnu om det sker.. Sikker tnoget med penge at gøre! ![](smileys/smiley36.gif)
------------- Jesper Nielsen
|
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 26-Maj-2004 kl. 00:25
Hej Springmand!
Lars sagde for nylig til mig, "tænk stort", da jeg spurgte hvad jeg skulle gøre nu hvor købefeberen var kommet over mig. Jeg er ikke helt sikker på hvad han mente med det, men måske det jeg vil sige her:
Hvis du har lyst til at købe en DVD-optager, skal du ikke lade dig nøjes. Jeg forstår ikke helt hvorfor DR-MH30 kun "næsten" er drømmemaskinen. Jeg gætter på, at det er fordi den ikke har dual-layer dvd brænder eller lignende. Men som det kan konkluderes af de indlæg her, så er det først om 1-2 år, at disse nye typer DVD-brændere vil være acceptable i kvalitet og pris.
Tænk stort: Hvis du gerne vil have en maskine med harddisk, hvorfor så nøjes med en model (DR-M10), der kun har DVD-brænder. Hvorfor ikke købe det bedste, der kan fås nu - og have glæde af den i de næste par år, indtil din drømmemaskine kommer på markedet til en fair pris.
Jeg har også en drømmemaskine, men selvom jeg har skrevet til Kiss, Sony, JVC og Panasonic omkring mine ønsker kan jeg nok ikke få udviklingen til at gå ret meget hurtigere.
Altså springmand: Hvad er din drømmemaskine? Hvis du gerne (nu) vil have en maskine med harddisk, hvorfor så ikke MH30 eller lillesøsteren MH20!!??
Tænk stort... ![](smileys/smiley1.gif) |
|
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
Skrevet af: springmand
Skrevet den: 26-Maj-2004 kl. 01:05
OK Thorvald
Tak for dine komentarer! Jeg kan godt se din pointe! Men der er flere grunde!![](smileys/smiley5.gif)
Det jeg tænker lidt på er alle de mennesker jeg kender, der har en kiss og siger, hvor glade de er for den! Bl.a. det med, at den har netværk! Men også det med netradio og de formater den tager! Og så får vi jo endnu flere gode formater!
Med hensyn til harddisk! Det jeg vil bruge den til er at optage noget mens jeg ser noget andet! og det kan M10 jo også!
Derudover håber jeg at redigerings funktionerne bliver bedre i de nye maskiner! Synes ikke der er nogen der omtaler redigeringsprogrammet i JVC specielt godt! Lader lidt til, at det er Panasonic der har det bedste!
Det jeg ud over at optage noget mens jeg ser noget andet skal bruge den til er, at redigere min DV-bånd, så jeg kan få lagt dem ned på DVD-skiver!![](smileys/smiley32.gif)
Har lidt overvejet, en blanding af M10 og en KISS DP600!![](smileys/smiley4.gif)
------------- Torben Sørensen Böhlers
|
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 26-Maj-2004 kl. 08:27
Hej igen springmand!
Aaah, du har set dig varm på netværk og web-radio... Ja, det kan jeg jo godt forstå - det synes jeg også er ret smart! Det er også blandt de ting jeg ønsker skal være i drømmemaskinen - hvilket også er hvad jeg grundigt har belært JVC, Sony og Panasonic om. Panasonic er de første (af "de store") der kommer med ethernet, nemlig i model DMR-E500H. Hvilke funktioner, der følger med er der ingen der ved... Jo, forhåbentligt dem der laver maskinen ![](smileys/smiley36.gif)
Kan man godt optage noget mens man ser noget andet på M10 - nå, ja det kan man vel, hvis man bruger DVD-Ram eller -RW.
Redigering: Fungerer helt fint i min JVC, men da denne er en 1. generations HDD-optager er dette ganske givet blevet meget bedre i de nyeste maskiner. Om det er bedre eller på linie med Panasonic aner jeg ikke, men jeg kan måske med lidt held svare på det, hvis det lykkes mig at skaffe manual til MH20 og/eller MH30 - som jeg så vil sammenligne med manualen for Panasonic DMR-E85.
Redigering af DV-bånd: For overspilning af DV til HDD, tror jeg JVC's nye maskiner er bedst. JVC har forbedret teknikken markant for konvertering af DV til DVD formatet mpeg-2. Der anvendes nu en to-trins process hvor DV overspilles til HDD i høj kvalitet og først derefter konverteres til mpeg-2. Dette giver forbedret billedkvalitet. Også ved overspilning af videobånd giver JVC's nyeste maskiner den bedste kvalitet, tror jeg, idet teknikken også her er forbedret i MH20 og -30. Den nye proces hedder "Super mpeg-encoding pre-processor" og indeholder TBC (Time Base Corrector), FS (Frame Syncronizer) og støjreduktionen Motion Active Noise Reduction.
Overspilning fra HDD til DVD: Mulighed for at lave specielle afspillelister, bl.a. med mulighed for picture-in-picture og ind- og ud-punkter. Der kan laves op til 99 scener per afspilleliste og op til 99 afspillelister, og mulighed for preview og gentagelse. Ved færdiggørelse af DVD kan man vælge mellem 18 forskellige menu-designs til den færdige DVD.
Mere om det, hvis jeg får fat i manualerne... ![](smileys/smiley2.gif)
En god kombination kunne også være MH20 eller -30 og en billig Kiss med netværk.
Håber jeg inspirerer dig... ![](smileys/smiley1.gif) |
|
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
Skrevet af: Thorvald
Skrevet den: 26-Maj-2004 kl. 08:29
Jeg synes vi skal starte en ny tråd, fordi vores snak begynder at falde uden for emnet for denne tråd. Andre er måske også interesseret i vores snak. Derfor kopierer jeg indholdet af mit indlæg over i en ny tråd under JVC. |
|
------------- Med de venligste hilsener
Thorvald.
|
|