Print side | Luk vindue

Køb af første kamera

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Digital Foto
Forumbeskrivelse: Foto med digital kamera, digital spejlrefleks, tilbehør mv.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=96433
Udskrevet den: 31-Januar-2025 kl. 15:53


Emne: Køb af første kamera
Skrevet af: SF90
Emne: Køb af første kamera
Skrevet den: 23-April-2011 kl. 14:50
Hej alle sammen!

Jeg står i den situation at jeg skal ud på en længere rejse (5 måneder ca.) til sydamerika: Galapagos, Bolivia, Peru osv. Den oplevelse vil jeg selvfølgelig gerne forevige med en masse billeder. Dertil får jeg selvfølgelig brug for et kamera, men HVILKET kamera??
Jeg vil gerne have noget ordenligt kvalitet men jeg tror dog at et spejlrefleks kamera bliver for stort selvom jeg altid har drømt om at eje et.

Jeg har set på sony's Nex 3 og 5. Jeg ved ikke helt hvad forskellen er mellem 3'eren og 5'eren.
Vil det være smartere at vente med at købe et til august, hvis der er nogen der ved om der kommer nye modeller eller noget andet gøgl? =)

Mange tak for hjælpen!



Svar:
Skrevet af: Bruger udmeldt 31
Skrevet den: 23-April-2011 kl. 17:08
Hvis vi ikke snakker spejlrefleks, så er min erfaring at Canon generelt laver de bedste kompaktkameraer.


Skrevet af: Lennon
Skrevet den: 23-April-2011 kl. 17:16
Prøv at spørge ovre på,   fotostart.dk

-------------
Samsung PS63C7705
Samsung HDbox
Pioneer LX86
Jamo D8 surround m SUB
Nikon D7100
DELL 2408WFP skærm


Skrevet af: pdrhan
Skrevet den: 23-April-2011 kl. 17:59
Ricoh CX serien kan klart anbefales, har selv en CX1 som tager forrygende billeder og det fylder minimalt!

-------------
SamsungLED 55uh8200|Samsung SMT-H3126R|iPhone 6+
-----------------
Kastrup/Amager


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 23-April-2011 kl. 18:15
Min far er pensioneret og rejser rigtigt meget, senest tog han 4 måneder rundt i Indien på egen hånd, totalt actionpensionist, hehe. Han bruger et Canon SX20 IS og kan nærmest ikke få armene ned af begejstring. Det er sådan et kamera der kan det hele, både full auto point and click men man kan også pille ved indstillinger selv hvis det skal være. Zoom, makrofoto, HD video, nemt at bruge og supervigtigt, det kører på almindelige AA batterier som du kan få alle vegne hvis du ikke lige har haft tid til at få ladet de opladelige op.

Specielt det med batterierne har han været glad for, tidligere slæbte han rundt på en håndfuld specielle batteripacks som han skulle huske at oplade indimellem, de var dyre i indkøb og med alderen blev levetiden dårligere og dårligere, så da han købte nyt kamera var det et absolut krav at det skulle kunne drives af almindelige AA'er. Selv i den mindste flække i det indiske bøhland kan man finde en kiosk der sælger AA'er.


Skrevet af: clausols1
Skrevet den: 23-April-2011 kl. 19:05
Jeg vill nok gå i tænkeboks & finde ud af om det er kompakt, spejlrefleks eller "spejlløst spejlrefleks" du er ude efter. Pil, hold osv. på dem du tænker på. Hvis du godt kunne tænke dig D-SLR, så er det måske trist at punge ud til et Canon SX hvis det er en midlertidig løsnining.

Om der står Canon eller Nikon eller noget tredie på et kamera, betyder nok ikke så meget som betjening & hjordan det passer i DINE HÆNDER ;-)

Jeg har et Nikon D40, det fylder ikke vildt af et spejlrefleks at være. Batteriet holder til min. 700 billeder og opefter (tog 1600 + billeder på sidste ferie), alt efter blitz forbrug osv. Det tager super billeder, selv på auto og på trods af at det "kun" er på 6MP. Det blev købt for 3 års siden, kostede ydmyge 2500 kr & selv min fru elsker det Tongue


Skrevet af: thybo
Skrevet den: 26-April-2011 kl. 17:01
Må absolut anbefale Leica D-lux 4. Kan osse købes lidt billigere som Panasonic.
Kameraet kan lidt af det hele. Med en god billedkvalitet. Desuden holder det (Leica) - normalt - brugtprisen
Prøv at google reviews .....
Ser ud som om Nikon har løse objektiver, som måske er lidt upraktisk på en sådan tur.?

M.h.t.
"...Vil det være smartere at vente med at købe et til august, hvis der er nogen der ved om der kommer nye modeller eller noget andet gøgl? =)...."
Så kan man vente uendeligt . til august er der igen nye modeller o.s.v.

Ellers god fototur .....


Skrevet af: Der Alte
Skrevet den: 26-April-2011 kl. 19:45
Du er da nu, at du skal have det spejlreflex, du altid har drømt om. Lige nu!

Jeg ville klart vælge Canon EOS 550D, med et 18-85 eller 18-135 mm zoomobjektiv - og et ekstra batteri.
Billedkvaliteten er suveræn, og også HD-video er i særklasse. Kameraet kan godt nok ikke være i brystlommen, men på sådan en drømmetur SKAL du have et kamera med, der yder noget ordentligt output.  Op det gør dette, til en pris omkring 7.000,-.

Bagefter kan du så glæde dig over både ferie-optagelser og et kamera, som du får glæde af lang tid fremover.


Skrevet af: langben
Skrevet den: 11-Maj-2011 kl. 13:56
Sony nex 3 eller 5 lyder da bestemt også som en mulighed. Her får du fremragende aps-c sensor men i kompakt design. Har selv nex5 og er yderst tilfreds.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 11-Maj-2011 kl. 14:19
Der er stor risiko for at miste kameraet eller få det sjålet på sådan en tur. Så køb det bedste til de billigste penge, og ha' flere hukommelseskort, så du kan være sikker på ikke at miste dine billeder også. Og vent så med det fine DSLR kamera til du kommer hjem Wink


Skrevet af: B-CLG
Skrevet den: 11-Maj-2011 kl. 14:47
Hvis du er i tvivl så drop spejlrefleks.
Hvis du vil have billeder af kvalitet af dyr -specielt fugle, på eksempelvis Galapagos, skal du op og have voldsomme objektiver, og du kan finde lige så gode eller bedre billeder på nettet af pågældende dyr.
Køb i stedet et godt kompakt kamera du kan have på dig, og som kan fange stemningen i din nærhed.

/B



Skrevet af: Potter
Skrevet den: 12-Maj-2011 kl. 07:52
Som fotograf har jeg et canon kompakt G11/12 med på ferie da det på en nem måde kan indstilles bruges som et dslr hus, dog har jeg også pakket en rygsæk med et prof hus og en række objektiver som jeg vil kunne drage nytte af på turen. 

-------------
4 stk.JLAudio Fathom F113v2 SUBWOOFERE| LG OLED 83 | OPPO UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 4 stk. SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |2 stk. Primare A60 Effektrin


Skrevet af: Tibber
Skrevet den: 25-Maj-2011 kl. 09:19
Hvis du endnu ikke har købt er de sony'er du nævner et rigtigt godt alternativ til et spejlrefleks. Det er et micro 4/3 med en ret stor censor og billedkvalitet der nærmer sig et dslr. Det har dog ikke så hurtig lukketid så det er ikke så egnet til fx sport. Der er mulighed for udskiftning af objektiv (dog ikke stort udvalg hos sony...endnu), men det er også noget som er taget fra dslr-verdenen. 
Den eneste forskel ml. nex 3 og 5 er stort set kun at 5'eren optager i full-hd i video-mode. Desuden laver fx panasonic også kamera i samme type med større udvalg af objektiver, men her er autofokus lidt langsom.
Hvis det skal være endnu nemmere ville jeg nok vælge som potter et canon G12, som af mange fotografer er brugt som deres point-and-shoot kamera.

Sig til hvis der er andet. :) 


Skrevet af: justrace
Skrevet den: 25-Maj-2011 kl. 09:36
Jeg er til Nikon, men har et Canon G10, og tidligere G9. Fantastisk kamera, og de nye G12 skulle være bedre endnu.
 
 


-------------
MVH
justrace
http://nikonforum.dk/ - "I AM Nikon"


Skrevet af: Letten
Skrevet den: 25-Maj-2011 kl. 18:35
Oprindeligt skrevet af Tibber Tibber skrev:

Hvis du endnu ikke har købt er de sony'er du nævner et rigtigt godt alternativ til et spejlrefleks. Det er et micro 4/3 med en ret stor censor og billedkvalitet der nærmer sig et dslr. Det har dog ikke så hurtig lukketid så det er ikke så egnet til fx sport. Der er mulighed for udskiftning af objektiv (dog ikke stort udvalg hos sony...endnu), men det er også noget som er taget fra dslr-verdenen. 
Den eneste forskel ml. nex 3 og 5 er stort set kun at 5'eren optager i full-hd i video-mode. Desuden laver fx panasonic også kamera i samme type med større udvalg af objektiver, men her er autofokus lidt langsom.
Hvis det skal være endnu nemmere ville jeg nok vælge som potter et canon G12, som af mange fotografer er brugt som deres point-and-shoot kamera.

Sig til hvis der er andet. :) 

Vil lige rette en misforståelse, Sony NEX-3 og NEX-5 er ikke micro 4/3, de har fuld størrelse APS-C sensor som andre DSLR kameraer. De har bare ikke noget Spejl eller Optisk søger.

Det betyder også at deres Linser er lige så store som til almindelige DSLR, men altså med Sony's egen E-mount, der fås dog adaptor ringe så man kan montere andre typer linser.


Skrevet af: kirk13
Skrevet den: 15-Juni-2011 kl. 20:56
Vil bare lige nævne, vis du altid har ønsket dig et spejlrefleks, så køb et, du vil ikke forteyde. Har selv et Canon 7D, fremragende kamera.

-------------
MVH J-Kirk
Panasonic TH 42VT20E,
Panasonic BDT-100
Onkyo 608
KEF 3005 SE


Skrevet af: Letten
Skrevet den: 15-Juni-2011 kl. 21:08
Oprindeligt skrevet af kirk13 kirk13 skrev:

Vil bare lige nævne, vis du altid har ønsket dig et spejlrefleks, så køb et, du vil ikke forteyde. Har selv et Canon 7D, fremragende kamera.

Undskyld men det er da et mærkeligt råd Confused

Hvis man ikke har fulgt markedet det sidste 1-2 år kunne man nemt tro at spejlrefleks var den eneste måde at tage billeder i høj kvalitet. Men nu er der jo netop det sidte 1-2 år kommet mange mere kompakte alternativer. 

Han giver endda udtryk for at han er bekymret for størrelsen.

Jeg skal selv ud og investere i et nyt kvalitetskamera og jeg er sikker på at det ikke bliver stort klodset spejlrefleks man lader bliver hjemme fordi man ikke gider slæbe det.

Jeg foretrækker et mere diskret kamera, men stadig med mulighed for stor sensor og forskellige linser.


Skrevet af: PerGew
Skrevet den: 05-Juli-2011 kl. 06:48
Det lyder som om Canon G12 er et godt all-round kamera hvis man ikke gider SLR.

Jeg har et IXUS 950, som jeg overvejer at opgradere.


Skrevet af: justrace
Skrevet den: 05-Juli-2011 kl. 10:06
Det er det helt klart.
 
Jeg har haft Nikon D300, D3 og D3x D-SLR, men brugte tit mit G10 samtidigt.


-------------
MVH
justrace
http://nikonforum.dk/ - "I AM Nikon"


Skrevet af: PerGew
Skrevet den: 05-Juli-2011 kl. 10:11
Jeg er amatør når det kommer til valg af kamera, og skal bruge det til ferie-billeder, familie-fester samt til sport, hvor det går meget hurtigt.

Hvad vinder/taber jeg ved at vælge Canon G12 frem for f.eks. Canon EOS 1100
De koster stort set det samme.


Skrevet af: Letten
Skrevet den: 05-Juli-2011 kl. 10:59
Med mindre du vil købe ekstra (og bedre) linser bør du ikke købe et billigt dslr.

Så er du bedre tjent med et g12. Billedchippen er ganske vist mindre i g12 men optikken meget bedre end den standard 18-55mm der følger med de billige dslr.




Print side | Luk vindue