Hej Langemor84 ![](smileys/smiley1.gif)
Jeg er fuldstændig enig med dig i princippet, altså omkring ikke at gå og vente på noget man ønsker sig fordi der hele tiden er noget nyt lige om hjørnet. Men nu var der ikke tale om at fravælge noget man ønskede sig af økonomiske grunde, men udelukkende en sund vurdering af nødvendigheden for at købe det dyreste på markedet, eller om nævnte plasmatv var ok i forhold til dets pris.
Jeg syntes ikke det er rimeligt når du siger at begrundelserne for ikke at købe det dyreste på markedet bare er ord for at man ikke har pengene.
Det tilkommer vel ikke dig at vurdere hvad andre har råd til eller betvivle deres grunde til at lave en fornuftig vurdering af om de har behov for et TV til 30.000,- , ej heller at stikke det i snuden på dem hvis økonomien skulle have en indflydelse på deres valg.
Der findes stadig mennesker som ikke er af den opfattelse, at det er livsnødvendigt med scartkabler til 1000,- stk. og fladskærme til 30-50.000,- for at se TV-avisen, eller en af de mange amerikanske gamle serier i typisk amerikansk skodkvalitet der sendes i flimmeren idag. Men som derimod sagtens kan leve med et 42" plasmaTV til under 10.000,- også selvom det kun kører 480 liniers opløsning eller ikke hedder noget fint. Langt de fleste mennesker man møder rundt omkring kan dårligt se forskel på en VHS og en DVD, eller også køber de fladskærm til over 30.000,- fordi det skal være åh så godt, og spørger samtidig efter divx afspilning på deres dyre recorder så de kan afspille deres downloadede 512x360 780kbit/s piratfilm på deres mange tusinde kr. dyre recordere, fladskærme og signalføringer. Så kan jeg altså kun ryste på hovedet over hvorfor det var så vigtigt med alt det dyre grej til at begynde med.
Jeg har ikke selv nogen behov overhovedet for at skele til økonomien, men det er ikke noget jeg er født til, jeg har selv skabt min økonomiske situation, men har ikke glemt mine rødder, og syntes stadig det er en sund holdning af have et fornuftigt syn på hvad man smider penge efter, og lave nogle fornuftige overvejelser inden man gør det.
Iøvrigt når vi lige præcis taler fladskærme så syntes jeg ikke at princippet om aldrig at vente lidt rigtigt holder. Vi er midt i en overgangsfase, hvor fladskærme slet ikke kan udnyttes optimalt da vi idag ikke har HD og stadig kører analoge signaler i andre opløsninger end tiltænkt på fladskærme, derfor køber mange istedet dyre fladskærme idag med en fiktiv "indbygget" fremtidssikring, i den tro at de er super når der kommer HD, uden reelt at kunne være sikre på om begreberne overhovedet er aktuelle i år 2009-2010. Worst case scenario kunne være at de dyre fladskærme du køber idag er stort set ubrugelige om 3-4 år, og ikke alle syntes måske at en afskrivning på 30.000,- over 3-4 år for et fjernsyn er interessant, og slet ikke hvis man i den periode man har haft det reelt heller ikke har kunnet udnytte det optimalt. Vi har samtidig i lang tid haft nogle unødvendigt høje priser på fladskærme pga. lav produktion af nødvendige paneler, dette er nu kraftigt ved at vende og vi kan forvente reelle prisfald på fladskærme i de kommende 1-2 år.
Mit udgangspunkt var derfor ikke bare at ærge sig over at det bliver billigere og bedre, det vil det altid gøre, men kort og godt at uanset hvor meget man har råd til det, så kan jeg godt forstå hvis nogle ikke på nuværende tidspunkt syntes det er en god forretning at smide 30.000,- efter en fladskærm, som for det første ikke kan udnyttes optimalt idag og for det andet muligvis er totalt forældet om 3 år. Og derfor måske hellere vil affinde sig med et 10.000 krs. plasma lidt endnu og vente med at købe det rigtige til alle standarder og forhold omkring HDTV, Kopisikringer, digitaltunere osv. er på plads og panelproduktionen er i et leje så priserne også er mere fornuftige.
Jeg kan iøvrigt anbefale at læse lidt på disse links omkring plasmaskærme og opløsning
http://www.plasmatvbuyingguide.com/plasmatvreviews/resolution-explained.html - http://www.plasmatvbuyingguide.com/plasmatvreviews/resolutio n-explained.html
http://www.plasmatvbuyingguide.com/3-plasmahdtv.html - http://www.plasmatvbuyingguide.com/3-plasmahdtv.html
![](smileys/smiley1.gif)
------------- Philips 65OLED705/12 - ATV4K
|