Intro Filmen: - Skuespillere James Caviezel, Sean Penn, Nick Nolte, Adrien Brody, George Clooney, Elias Koteas. - Spilletid 164 min. - Sprog Engelsk 5.1 DTS-HD-MA. - Undertekster English, Spanish, French, Dutch, Portuguese, Finnish, Swedish, Danish, Norwegian. ![](uploads/21239/91L9sXgsdEL__AA1500_nu.jpg) The Thin Red Line (Den Tynde Røde Linie) er langt om længe kommet på Blu Ray og er har været længe ventet af denne bruger. Siden den blev set i biografen var jeg ikke tvivl om at det var en anderledes krigsfilm, hvor den til forskel fra Saving Private Ryan, bliver fortalt i helt andet tempo, men uden at man på noget tidspunkt er i tvivl om krigens grusomheder, konsekvenser og pris. Som så mange af Terrence Malicks film er den et visuelt mestervæk, med store panorama optagelser, fokus på vinkler, lysindfald etc. at det næsten minder om de flotte optagelser fra Planet Earth. Den visuelle side bliver eminent suppleret, med flot og stemningsfuld musik orkesteret og sammensat af Hans Zimmer, hvor tonerne fra polynesisk folkesang hamoneres elegant med de dunkle toner fra krigens rædsler. Filmen blev i sin tid nomineret til 7 Oscars, bla. for Bedste Film, uden at den desværre vandt. Men lever denne udgivelse op til forventningerne? Og er lyden det bedre end fra DVD udgaven? Det vil jeg komme nærmere ind på. Mit setup: - Panasonic TX-P50G20E (plasma). - Bluray afspiller Sony BDP-S550. - Onkyo TX-SR308B Surround Reciever. - Gammelt 5.1 Eltax surroundsystem. Dette er en brugeranmeldelse og alle synspunkter, vurderinger etc. er min og ikke recorder.dk eller producentens. Så fik vi lige det på plads . Billederne er taget via mit digital kamera. Kvaliteten er ikke så god. . Karakter 1-6 stjerner og købt fra http://www.amazon.co.uk/Thin-Red-Line-Blu-ray/dp/B004IK8FC8/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=dvd&qid=1309778369&sr=8-1 - amazon.co.uk . Filmen (![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ) - kort Den Tynde Røde Line følger i bund og grund den menige soldat Robert Witt og hans vej gennem slaget for Guadalcanal i Stillehavskrigen under 2. Verdenskrig. Undervejs støder vi på en række personer, der sammen med vores hovedperson drager os ind i krigens moralske spørgsmål og via dem får vi fortalt (og vist) de konsekvenser krigen kan have på selv de stærkeste mænd. Af de mest markante personer er Sgt. Edward Welsh spillet af Sean Penn og ikke mindst den kyniske og hårde Lt. Col. Gordon Tall spillet (fremragende) af Nick Nolte. Den Tynde Røde Line må virkeligt have virket tynd for de stakkels soldater, for hvor er start og hvor er slut i krigens rædsler? Og kan det passe at alt den grusomhed skal kæmpes i Guds paradis? Og hvad handler denne krig egentlig om? Hvor er den (tynde) røde line i alle disse rædsler? Hvem "bestemmer" at de skal dø og ikke jeg? Disse spørgsmål tages op gang på gang med Tall og Welsh som modpoler/kontraster til hhv. Witt og Capt. Staros spillet af Elias Koteas. Netop kontraster er kendetegnet for krigen i Stillehavet. Et eksempel på dette er gengivet i filmens begyndelse hvor dødens tema fortælles med paradiset som kulliser til filmens afslutning med Witts død. Filmen får ikke maks karakterer da disse kontraster desværre også er med til at sætte filmens tempo ned. Filmen varer trods alt knapt 2 timer og 45min. ![](uploads/21239/SAM_0554_re.jpg) Billedkvalitet (![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ) Filmens præsenteres i sin orginale 2.34:1 format og er komprimeret med MPEG4-AVC i 1080P. Billedkvaliteten er superb med fine, mættet og naturlige farver samt god kontrast og shadowdetail. Detaljegraden og skarpheden er fantastisk, hvilket illusteret ved, at de små konturer i personernes ansigter tydelige når man går tæt. Der er enkelte små scener hvor der er lidt støj på billedet, men det er over småtingsafdelingen. Alt i alt er der tale om en kvalitets overførelse fra de orignale 4K film. Lyd (![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ) Hvorfor ikke topkarakterer til lyden? Lad mig starte at understrege at lydbilledet er bedre end DVD udgaven. Fra bombardementerne af de japanske stillinger til havets brusen er lyden klar og tydeligt og er alt i alt ganske overbevisende. Men i sammenspil med den gode billedkvalitet synes jeg godt, at man kunne have kræset lidt mere for lyden, der præsenteres i en fin 5.1 DTS-HD-MA. Nogle ekstra muligheder i form 6.1/7.1 eller Dolby-TrueHD ville have været kærkomment. Ekstra Materiale (![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ) Der er ikke meget andet at sige at det er der og giver en fin indsigt i filmens tilblivelse. Det mest interessante i ekstra materialet er de slettet scener, men set i forhold til filmens længde og tempo er de ikke savnet. Billedkvaliteten er bestemt ikke den bedste og præsenteres i SD. Ikke at SD i selv er dårligt, men der er ingen tvivl om at alt fokus har været på selve filmen. Men det er vel også det vigtigste. Konklusion (![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ![Star Star](smileys/smiley10.gif) ) The Thin Red Line (Den Tynde Røde Linie) er fremragende krigsfilm, med en god og fængslende historie, superb billekvalitet og god lyd. Det er kun småting der gør at den ikke får topkarakterer.
------------- Panasonic TX-P50G20E ( http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=79511&title=brugeranmeldelse-af-panasonic-txp50g20e - anmeldelse )|Onkyo TX-SR308B|Sony BDP-S550|PS3-Slim
|