Opslagsliste

FAQ

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99091&PID=1008170#1008170 - Powerline (Homeplug)

Eller rettere powerline adapter Også kaldet det lidet flatterende navn "homeplug". En netværksenhed der anvender en teknologi til at overføre ethernet over 230V installationen. Datasignalerne moduleres ind i installationen i den ene ende og filtreres fra i den anden og anvendes. Adapterne sættes ganske enkelt i stikkontakten og konverterer denne til et netværksudtag. Dlink har et bredt program af powerlineadaptere og har også trådløse enheder så du kan faktisk lave hele netværksinstallationen på denne måde. De skriver i specifikationerne at man har 200 Mbit/s på et sådan netværk men da de har indarbejdet det rimeligt komplicerede QOS i systemet tyder det på at der alligevel kan opstå flaskehalse! Der har været flere tilfælde hvor især HD materiale ikke kan streames tilfredsstillende over et powerline netværk og i min optik er det bedst egnet til en nødløsning.

Indlægget er skrevet af Bschmidt

1. Brug søgefunktionen. Er der en der har haft samme problem som dig og har vedkommende fået løst sit problem? Hvis ja så kan du i hans tråd læse løsningen på dit problem, MED DET SAMME.
2. Tænk over hvad du spørger om og opret indlægget i den relevante del af forummet. Netværksspørgsmål hører ikke hjemme i LCD TV eller Surround delen.
3. Sørg for at lave en præcis og beskrivende overskrift (HJÆLP er IKKE en kort og beskrivende overskrift og får for det meste mig (og sikkert mange andre) til at springe tråden over.
4. Beskriv kort og præcist hvori problemet består.
5. Beskriv havd du selv har prøvet for at afhjælpe problemet.
6. Beskriv din opsætning (vigtigt) Husk på at en bruger i den "anden ende" ikke ved at du bruger OSX eller at du benytter FTP for at "logge på din NAS" selvom det jo er indlysende for dig.
7. Brug et fornuftigt sprog. Det er ikke det vigtigste at du staver 100% eller om grammatikken er iorden. Men et fornuftigt sprog uden eder og forbandelser hjælper i mange situationer overraskende meget.
8. Skulle du være så heldig at der er en der vil bruge sin fritid på dit problem (det er der heldigvis ofte :-) så sørg for at svare på evt. spørgsmål der stilles i tråden. Det gør hjælpen meget lettere.
9. Svar rimeligt hurtigt på hjælpende indlæg, hvis der går flere dage så mister hjælperen interessen eller er videre med noget andet.
10. Er du så heldig at få løst dit problem, så skriv endelig løsningen til sidst i tråden, opdater også gerne 1. post hvor du stiller spørgsmålet med løsningen som en note til sidst. Grunden til dette er punkt 1 i denne liste. Andre bruger kunne få samme problem og bliver hjulpet hvis de kan søge sig frem til en løsning istedet for at skulle oprette endnu et indlæg om det samme.

Husk også:

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99091&PID=1010463#1010463 - DMZ

Forkortelse for  De Militarized Zone eller neutral zone. Benyttes i netværkssammenhæn til at placere computere (servere) der skal levere en service til brugere uden for lokalnetværket.

2. http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99091&PID=1010671#1010671 - Hvordan planlægger og opbygger jeg bedst mit hjemmenetværk?

3. http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99091&PID=1011341#1011341 - Typisk opsætning af hjemmenetværk med internetforbindelse - trådløs router - computer - printer og NAS!

I et typisk hjemmenetværk leveres der en intenetforbindelse fra en ISP via et medie (telefonlinie - fiber - kabeltv). Denne sendes enten til en af udbyderen leveret router med indbygget modem - router - switch og ofte trådløst netværk ( grøn kasse i illustrationen) eller til et af udbyderen leveret modem der laver forbindelsen om til ethernet der så kan tilkobles hjemmenetværket hvor næste skridt er en router ofte med indbygget switch og trådløst netværk (blå kasse i illustrationen.

 

Det vigtige i denne ligning er, for din egen skyld, at der ER en router som første skridt da denne blokerer trafik fra internettet til dit lokalnetværk som du ikke har bedt om. Dette lukker effektivt af for hackere på internettet.

 

Til switchen i routeren kobles så de stationære enheder og via den trådløse del i routeren får de bærbare enheder netforbindelse. Switch og trådløst netværk er på samme netværk og ip-adresserne giver udtryk for dette eks. 192.168.1.XX til alle enheder.

 

 

Ofte kommer der en eller flere netværksafspillere til og måske en NAS og printere. Dette udstyr kobles til switchen i routeren og får dermed adresser i samme adresseområde som tidligere 192.168.1.XX.

 

En god ide er at lade DHCP serveren i routeren dele adresser ud i et foruddefineret område der starter fra 192.168.1.10 eller 192.168.1.20. På denne måde har men reserveret 192.168.1.1 til routeren og 192.168.1.2-9 (8 adresser)eller 192.168.1.2-19 (18 adresser) til enheder der skal have en statisk ipadresse og man får ikke adressekonfilkter. Enheder der skal have en fast ipadresse er dem du skal kunne forbinde til på fast basis, eks. NAS, accespoints og printere.

 

 

Med tiden kommer behovet for flere porte i switchen eller der er behov for højere hastighed på det kablede netværk. Løsningen på dette er at indsætte en switch af den størrelse man har behov for efter routeren (i en LAN port) og  derefter at tilkoble sit udstyr til denne. Hvis man går efter at opgradere hastigheden på sit netværk skal man have en gigabit switch og tilkoble, mindst,sit trafiktunge udstyr til denne. I bedste tilfælde kobles alt udstyr til switchen og kun en enkelt kabel fra router til switch. Det er så kun trafik til/fra internet og trådløse enheder der går gennem denne ene kabel. Da internet typisk ikke er hurtigere end max 30 Mbit/s og hvis man ikke har gigabitswitch i routeren har man heller ikke hurtigere trådløst netværk en 54 Mbit/s (teoretisk) og det giver ingen problemer for den 100Mbit forbindelse man så har til rådighed. Har man Gigabit switch i routeren i forvejen er ovenstående kun brugbart til at udvide antallet af porte. Det skal da lige nævnes at en switch er bagud kompatibel så en gigabit switch kører også 100 og 10 Mbit/s.

 

 

Indlægget er skrevet af Bschmidt

4. http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99091&PID=1012180#1012180 - Hvilke værktøjer skal jeg have i min ”værktøjskasse” når jeg arbejder med netværk?

Måske har du læst om netværk forskellige steder på nettet, eller du vil gerne være sikker på at dit hjemmenetværk fungerer som det skal. Måske virker det ikke som det skal og du skal fejlfinde. Jeg har samlet en oversigt over nyttige programmer til ovenstående.

Først de programmer der oftest er indbygget i din computers styresystem og du derfor har direkte adgang til uden at skulle downloade noget.

Ping, benyttes til at sende forespørgsler til en given IP adresse eller url (hvis du har dns adgang)

. Det forespurgte udstyr svarer så på forespørgslen ved at returnere en svar pakke. En forespørgsel til min egen router ser således ud:

C:\Documents and Settings>ping 192.168.12.1

 
Pinger 192.168.12.1 med 32 byte data:
 
Svar fra 192.168.12.1: byte=32 tid=2ms TTL=64
Svar fra 192.168.12.1: byte=32 tid=2ms TTL=64
Svar fra 192.168.12.1: byte=32 tid=2ms TTL=64
Svar fra 192.168.12.1: byte=32 tid=1ms TTL=64
 
Ping-statistikker for 192.168.12.1:
    Pakker: Sendt = 4, modtaget = 4, tabt = 0 (0% tab),
Beregnet tid for rundtur i millisekunder:
    Minimum = 1ms, Maksimum = 2ms, Gennemsnitlig = 1ms

I første linie sender jeg en forespørgsel til 192.168.12.1, der kommer så 4 svar retur og jeg kan konkludere at der er et stykke aktivt udstyr på den givne adresse. Ping har flere avancerede muligheder. Skriv Ping -? eller kig i opslagslisten under Ping.

Tracert (traceroute), der ved hjælp af Ping sender forespørsler til en given ipadresse eller url (hvis du har dns adgang). Ved at sende en forespørgsen (med ping) med forskellig hop counte 1. forespørgsel 1 hop 2. forespørgsel 2 hop OSV. på denne måde får man svar fra alle stationer på vejen til adressen. Hvis jeg spørger om google ser der således ud:

C:\Documents and Settings>tracert www.google.dk

 
Sporer rute til www.l.google.com [74.125.39.147]
over et maksimum af 30 hop:
 
  1     2 ms     1 ms     1 ms  192.168.12.1
  2     2 ms     1 ms     1 ms  **.***.30.3
  3     3 ms     2 ms     2 ms  te1-3.tom-***-**.***.*** [**.***.***.**]
  4     4 ms     2 ms     2 ms  te1-2.ton-***-**.***.*** [**.***.***.***]
  5     4 ms     2 ms     2 ms  te2-2.rio-***-**.***.*** [**.***.***.***]
  6     4 ms     3 ms     3 ms  te1-2.rnd-***-**.***.*** [**.***.***.***]
  7     3 ms     2 ms     2 ms  te2-2.est-***-**.***.*** [95.234.134.195]
  8     4 ms     2 ms     2 ms  87.116.1.161
  9     4 ms     3 ms     3 ms  87.116.1.160
 10    23 ms    21 ms    22 ms  de-cix20.net.google.com [80.81.193.108]
 11    22 ms    21 ms    21 ms  209.85.255.178
 12    23 ms    22 ms    21 ms  209.85.254.112
 13     *       23 ms    32 ms  209.85.249.166
 14    44 ms    24 ms    22 ms  fx-in-f147.1e100.net [74.125.39.147]
 
Sporing fuldført.

Som i kan se er der 14 hop i min vej til google hvor min router 192.168.12.1 er den første. Tracert kan bruges til at se hvor kæden hopper af i et netværk og der ikke kommer svar fra.

Arp, hvor man kan se hvilke MAC adresser der er tilknyttet hvilke IP adresser. Der er dog kun de adresser man har haft kontakt til i listen. 

C:\Documents and Settings>arp -a

 
Netværkskort: 192.168.12.100 --- 0x2
  Internetadresse      Fysisk adresse        Type
  192.168.12.1          88-43-e1-39-14-9c     dynamisk

Ipconfig, der viser oplysninger om de netværkskort der er I computeren.

C:\Documents and Settings>ipconfig /all

 
Windows IP-konfiguration
 
      Værtsnavn. . . . . . . . . . . . . . . . . . : BS
      Primært DNS-suffiks. . . . . . . . . . . . . : ******.local
      Nodetype . . . . . . . . . . . . . . . . . . : Broadcast
      IP-routing aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej
      WINS-proxy aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej
      Søgeliste for DNS-suffiks. . . . . . . . . . : ******.local
                                                     linksys.com
 
Ethernet-netværkskort Trådløs netværksforbindelse:
 
      Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks. . . . . . : linksys.com
      Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : Intel(R) Wireless WiFi Link 4965AGN
      Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-21-5C-2F-8D-5B
      Dhcp aktiveret . . . . . . . . . . . . . . . : Ja
      Automatisk konfiguration aktiveret . . . . . : Ja
      IP-adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.12.100
      Undernetmaske. . . . . . . . . . . . . . . . : 255.255.255.0
      Standardgateway. . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.12.1
      DHCP-server. . . . . . . . . . . . . . . . . : 192.168.12.1
      DNS-servere. . . . . . . . . . . . . . . . . : **.***.128.250
                                                     **.***.128.193
                                                     **.***.128.181
      Rettigheden opnået . . . . . . . . . . . . . : 23. juli 2011 08:29:52
      Rettigheden udløber. . . . . . . . . . . . . : 24. juli 2011 08:29:52
 
Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse:
 
      Medietilstand. . . . . . . . . . . . . . . . : Mediet afbrudt
      Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : Intel(R) 82566MM Gigabit Network Connection
      Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-1F-29-A3-22-C6
 
Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse 7:
 
      Medietilstand. . . . . . . . . . . . . . . . : Mediet afbrudt
      Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : Driver til Bluetooth LAN-access-server
      Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-24-7E-28-21-BA

Som i kan se er der 3 netværkskort i min PC. Trådløst, kablet og bluetooth. Det er PT kun trådløst der er tilsluttet.

Netstat der viser aktive forbindelser på computeren.

Ved at give en netstat –an kommando får man en liste frem med de forbindelser der er til og fra computeren (router eller andet netværksudstyr). Jeg har listet et udsnit:

 
 TCP    127.0.0.1:5152         0.0.0.0:0              LISTENING
 TCP    127.0.0.1:5152         127.0.0.1:1870         CLOSE_WAIT
 TCP    127.0.0.1:5550         0.0.0.0:0              LISTENING
 TCP    127.0.0.1:5550         127.0.0.1:1822         ESTABLISHED
 TCP    127.0.0.1:9092         0.0.0.0:0              LISTENING
 TCP    127.0.0.1:49100        0.0.0.0:0              LISTENING
 TCP    192.168.12.100:139     0.0.0.0:0              LISTENING
 TCP    192.168.12.100:2027    83.151.132.120:80      TIME_WAIT
 TCP    192.168.12.100:2079    83.151.132.120:80      ESTABLISHED
 UDP    0.0.0.0:445            *:*
 UDP    0.0.0.0:500            *:*

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99091&PID=1012505#1012505 - PING

Et netværksrelateret program der bruger ICMP (Internet control management protocol) til at se om en given host er tilstede på netværket og hvor mange milisekunder det tager for pakken at nå fra afsender til host og retur. Ping bruges ofte som 1. skridt til at fastslå om der overhovedet er forbindelse mellem din maskine og host’en på netværket. Der er mange muligheder for at tilpasse Ping kommandoer. Programmets hjælp oversigt ser således ud

 Format: ping [-t] [-a] [-n antal] [-l størrelse] [-f] [-i TTL] [-v TOS]

             [-r antal] [-s antal] [[-j Værtsliste] | [-k værtsliste]]
             [-w timeout] destinationsnavn
 
Indstillingsmuligheder:
    -t             Pinger den angivne vært, indtil der afbrydes.
                   Tryk på Ctrl-Break for at se statistikker og afbryde.
                   Tryk på Ctrl-C for at stoppe.
    -a             Oversætter adresser til værtsnavne.
    -n antal       Antal ekkoanmodninger, der skal sendes.
    -l størrelse   Sender bufferstørrelse.
    -f             Sætter flaget Fragmenter ikke i pakken.
    -i TTL         Time To Live dvs. levetid.
    -v TOS         Type Of Service dvs. tjenestetypen.
    -r antal       Rutepost for antal hop.
    -s antal       Bruger tidsstempel for antal hop.
    -j værtsliste  Løs kilderute efter værtsliste.
    -k værtsliste  Fast kilderute efter værtsliste.
    -w timeout     Timeout for hvert svar i millisekunder.

Hvor man skriver eks.

ping 192.168.1.1 –n 20 –l 1000

Et godt trick, når man venter på at en host blier tilgængelig eks. Ved reboot af router er at skrive –t efter anmodningen så kan man følge med i når routeren er tilgængelig igen da den så svarer. Ctrl+c stopper igen.

Indlægget er skrevet af Bschmidt