Print side | Luk vindue

Sub i seng?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=99307
Udskrevet den: 23-December-2024 kl. 13:34


Emne: Sub i seng?
Skrevet af: UlrikSan
Emne: Sub i seng?
Skrevet den: 15-Juli-2011 kl. 17:38
file://localhost/Users/ulrikaarhus/Library/Caches/TemporaryItems/msoclip/0clip_themedata.xml">

Kære Recordere

 

Livet er et kompromis og det er højtalere også i vores familie. Jeg har fået lov til at hænge et par små, pæne højtalere op i soveværelset – det blevet til GamuT Dana 1525 wall, som med en kraftig forstærker sikkert kan komme til at spille rigtig godt – men lige gyldigt hvad, så mangler de bund. Så jeg har brug for en subwoofer, som ifølge kompromis’er skal gemmes af vejen. Her kunne jeg godt bruge lidt input.

 

 

 


Her ses vores seng, som dybest set er en stor MDF-kasse med en indvendig frihøjde på 25 cm. For mig at se vil det være oplagt at placere sub’en i fodenden, men kan den komme af med luften? Sprækken mellem gulv og seng er kun et par cm. Og placerer jeg sub’en tæt på sprækken, så vil der kun være ”udluftning” i én side. Bliver sengen så ikke bare én stor runge-kasse?


Hvis sub’en ikke får luft nok under sengen og kommer til at runge derinde, så har jeg en alternativ ide: Bygge den ind oven i vores klædeskab, så der er hul til membranen over døren. Jeg vil dog helst, at den kunne ligge under sengen, men det skal lyde godt.

 

Jeg tænker på selv at bygge en lukket sub, som skal forstærkes af en mindre Hypex-enhed. Da de er digitale, så udvikler de meget lidt varme og er for mig at se derfor oplagte til lukkede rum uden udluftning. Derudover skulle de spille fantastisk. Vi har ingen tv i soveværelset, så højtalerne skal kun bruges til musik.

 

Jeg vil være glad for lidt tips.

 




Svar:
Skrevet af: SLETTET_20120103
Skrevet den: 15-Juli-2011 kl. 18:10
Jeg tror det er fint nok - jeg ville, hvis jeg var dig, kigge på et projekt som hedder "The sofawoofer". Lav højde men skulle spille fint.

Fed seng iøvrigt.. må man spørge hvilken en det er?


Skrevet af: UlrikSan
Skrevet den: 15-Juli-2011 kl. 20:27
Tak for svar.

Sengen er lavet af MDF, beklædt med bedjset eg og bygget af Farid fra housedeco.dk/. Det er et ok DIY-projekt, men det kræver prof. værktøj at skære alle de små ege-stumper ud.

Jeg har læst om en del sofa-subs, før jeg skrev mit indlæg. Og det ser ud som om, at sofa-subs-projekterne har gjort mere for Chuck Norris end for Stig Rossen. De giver en del bas i røv og ryg, hvilket er godt til film, men de er ikke videre musikalske. Derudover har de fleste sofa-subs mere luft under sofa'en, end jeg har under sengen. Det er derfor, at jeg jeg blev bekymret for at smide en sub ind i en anden kasse/seng med en lille sprække.


Skrevet af: SVP03
Skrevet den: 15-Juli-2011 kl. 22:23
Du bestemmer vel selv i din side af sengen.
En SUB som natbord :-)

-------------
SVP03


Skrevet af: michael9000
Skrevet den: 16-Juli-2011 kl. 10:54
Wau det er godt nok en imponerende DIY-seng Thumbs Up Med de færdigheder skulle det ikke være noget problem at lave 2 sengeborde i samme look, hvor den ene er en sub.
 
Et alternativ til lukket kabinet, kunne være et båndpas-kabinet, hvor refleksporten tilpasses til at være en del af den flade prække under sengen...
 


Skrevet af: michael9000
Skrevet den: 16-Juli-2011 kl. 10:58
Eller måske en sub der er udformet som en stander til en blomst
http://www.linkwitzlab.com/Pluto/subwoofer.htm - http://www.linkwitzlab.com/Pluto/subwoofer.htm


Skrevet af: SLETTET_20120103
Skrevet den: 16-Juli-2011 kl. 19:22
Som jeg forstår det har han ikke bygget sengen selv, men fået en til at gøre det for ham gemmen den hjemmeside. 

Men ja, den er godt nok flot.. god inspiration ihverfald til en kommende sengEmbarrassed


Skrevet af: UlrikSan
Skrevet den: 16-Juli-2011 kl. 21:44
 Det eneste, som jeg har gjort er at gå i IKEA og købe lameller. Kassen er lavet af Farid, som alene er det lille firma, House Deco.< ="utf-8">

Båndbas ... - det bliver pludseligt mere kompliceret end den lukkede sub, som skulle være meget lige til (som jeg læser nettet). Men jeg bruger et par dage på at researche emnet, så tak for tippet.

Michael, du nævner natbord som sub, og det er slet ikke en dårlig ide. Men sengen har allerede en slags bord - hullet i siden er et håndtag til en helt normal Kvik-skuffe. Dernede ligger natbogen, telefonopladeren og hvad man ellers har brug for ved sengen. Smart, ik?


Skrevet af: michael9000
Skrevet den: 17-Juli-2011 kl. 11:48
Tak for credit, men det var nu SVP03 som bragte natbord på banen :)
Det er ikke så kompliceret at lave et båndpas-kabinet som det lyder til. Fx kan WinISD Pro (gratis) beregne størrelsen på kabinettet og porten. Men et lukket kabinet er mere tolerant over for afvigelser i kabinet volumen.
 
Et godt sted til at få inspiration og tips er http://www.diyaudio.com/forums/subwoofers/ - http://www.diyaudio.com/forums/subwoofers/
 



Print side | Luk vindue