Tsunde skrev:
Jeg havde lidt travlt da jeg skrev det tidligere indlæg, derfor jeg ikke gik helt i dyben med beskrivelsen.
Det jeg mener med "for" naturligt, er ret svært at beskrive. Det virker måske lidt som glansbilleder som der var en der skrev. Med meget klare farver, samt en utrolig dybe i billede der næsten virker som et af de dukke teater der med pap figurer, der køre på hvert sit spor bag hinanden.
Hvor underligt det end lyder er min kone faktisk enig i vurderingen, men det betyder måske bare vi passer godt sammen (er lige underlige ).
Men Otto, jeg ved da, at Sony på et tidspunkt lavede en form for elektronisk filter, således at der næsten lå en blå hinde over billedet. Det var langt fra realistisk, men mange foretrak det billede frem for Philips mere naturtro farver. Så helt volapyk er det ikke med et "for naturligt" billede.
Det er vel ikke alle der er lige tilfredse med "real life" så hvorfor ikke forbedre det lidt i den elektronisk verden 
|
jeg vil sige især glansbilledeffekten er det som har gjort jeg har valgt plasmaskærmen.. for det er jo ikke et spørgsmål om at farverne er klare det som betyder noget er at skærmen kan gengive farverne realistisk.. og det er præcist der LCD har problemet.
De kan sagtens lave masser af farver både helt klare og fyldige... men problemet med LCD er at beder du den om at vise en foruddefineret farve så afviger den fra originalen (op til 30% på feks den blå) og det gør den også i grøn og rød (som dog afviger mindre), samtidig har den svært ved at vise sort.
Det vil så sige når du skal lave en farve som feks består af 60%blå og 20%grøn og 20%sort så bliver slutfarven helt forkert... for når man blander en hel 3 farve udfra nogle grundfarver som er bare lidt forkerte så kommer slutfarven til at se meget forkert ud, og her er nogle nuancer meget mere følsomme end andre.
Derfor vil farvestyringen på LCD derfor være mere upræcis og den vil variere afhængigt af om billedet måske indeholder samme grundelementer men måske i en lys nuance og skal den så vise samme nuance på mørkere skærm påvirker det farven så meget at den samlede opfattelse bliver væsentlig anderledes.
Disse problemstillinger er langt mindre på plasmaskærmene som dog også slåsser med samme problemstillinger i mindre målestok.
Men dette komme især til syne i situationer hvor man har en refference, og her er feks hudfarver den klart sværeste fordi der har man en objektiv refference i hovedet og et blegt eller forkert farvet billede gør at man hurtigt kan se forskellen (og der er mange andre refferencefarver vi faktisk kan huske.. men det kan variere fra person til person efter hvad vi faktisk går og kigger på i det daglige).
Dette er iøvrigt problemstillinger man har slåsset med i årevis i den grafiske branche, og bare tag de første fotoprintere hvordan de havde svært ved at gengive rigtige og vellignende billeder af ansigter o. lign hvor billedet skal være kalibreret i overensstemmelse med inputtet.. og det er i princippet det samme man har her.
Printeren kan sagtens printe skarpt ud, men hvad nytter det hvis et foto ligner noget helt forkert.. målet må være at outputtet ligner inputtet mest muligt, og her vil man altid være afhængig af enten overholde nogle standarder... eller have originalen at sammenligne med... groft sagt kan man sige at med et rigtigt godt kamera kan man tage et billede af sig selv med feks en farverig trøje på, også gælder det altså om at indstille skærmen sådan at billedet ligner spejlet ved siden af..... men det er ikke unormalt i den grafiske branche at sammenligne feks med et masterbillede... men det er self. noget sværere i tv verdnen også få det ført om til noget brugbart.
Redigeret af rhsin - 06-Juni-2007 kl. 19:18