Salgspriser på DBA

Jeg kan se, at du nu anerkender min brug af formuleringen "reelle brugtværdi". Så er vi i det mindste kommet så langt. Du er så åbenbart uenig i, at man kan bruge den til noget praktisk, men dig om det. Jeg synes, at den praktiske betydning er ret åbenlys, når tråden netop omhandler det generelle prisniveau på DBA.

Resten af dit indlæg forstår jeg ikke pointen med. Jeg har aldrig snakket om, at man skulle kunne "kræve" en bestemt pris. Min holdning er, at det naturligvis står sælger frit for, hvem han vil sælge til og til hvilken pris. Men jeg har naturligvis lov til at betegne visse salg som salg til overpris, hvis jeg mener, at der er tale om salg til overpris.

Jeg er i øvrigt nysgerrig efter at høre, om du nogensinde bruger udtrykket "salg til overpris"? Hvis ja, hvilke faktorer indgår så i din vurdering af en overpris? Da du, hvis jeg forstår dig korrekt, kun opererer med en pris, den aftalte, så eksisterer konceptet "salg til overpris" vel ikke?

Min bemærkning om aftaleretten og urimelige priser havde til hensigt at tilbagevise din påstand om, at den pris, der er aftalt, altid er den korrekte/eneste relevante pris. Der er talrige eksempler fra retspraksis på aftaler, som er blevet underlagt sagkyndige vurderinger med det formål at finde ud af, om den pris, der blev krævet, var rimelig.

Så anerkender du jo også min brug af udtrykket! Du startede jo med at sige, at udtrykket ikke findes. Nu siger du blot, at min definitionen og brug af udtrykket er forkert.

strandvasker skrev: Du har lov til at mene lige hvad du vil om en handel du ikke er en del af, det er komplet uden betydning for handlen.

Jeg har så sandelig heller ikke påstået andet. Jeg har aldrig interveneret i en konkret handel mellem to andre personer, fordi jeg mente, at den aftale pris var forkert, men når jeg støder på en debattråd, hvor det generelle prisniveau på DBA diskuteres, er det da meget nærliggende at komme med mit synspunkt, når jeg nu har en holdning til emnet.

Hvis du brugte ordet "lakridspropel" i den betydning, ville der nok være behov for en ledsagende forklaring. Jeg har ikke opfattelsen af, at min brug af udtrykket "reelle brugtværdi" gav anledning til nogen uddybning. Der er i hvert fald ikke nogen, der har spurgt ind til, hvad jeg mente med den formulering.

Men i øvrigt endnu et fantastisk eksempel. I det hele taget er jeg fascineret af din evne til at konstruere eksempler.

Hvis du ikke ser nogen berettigelse i at bruge udtrykket "reel brugtværdi", så synes jeg da, at du skal lade være med at bruge det. Der er heldigvis ingen der tvinger dig, og jeg er personligt fuldstændig ligeglad med, om du finder begrebet meningsløst. Hvis du kan få din verden til at hænge sammen ved kun at tage udgangspunkt i den pris, der konkret er aftalt, så held og lykke med det.

- Men jeg vil sige, at jeg ikke håber, at du har med juridisk arbejde at gøre i din dagligdag. Den omstændighed, at du kun tager udgangspunkt i den aftale pris, er direkte i modstrid med flere eksempler fra juraen. Nedenfor følger fx et citat fra en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, der netop beviser, at priser kan kvalificeres:

"Støvsugere af andre mærker forhandles normalt til langt lavere priser, og klagerne kunne derfor kontant have købt udmærkede støvsugere til langt under 2.000 kr. pr. stk. Der er derfor anledning til i medfør af kreditaftalelovens § 22 at nedsætte kontantprisen pr. støvsuger til et beløb i størrelsesorden 2.000 kr."

http://www.forbrug.dk/Afgoerelsesdatabase/Forbrugeromraadet/husholdningsapparater-og-isenkraem/stoevsuger?tc=1D32694C65CC40089E6ECAC6BFF2BF2D

Ja, det kan du tro, at jeg mener. Diskussionen går jo på, om man kun kan tage udgangspunkt i den aftale pris. Så med mindre du mener, at brugthandler har en særlig juridisk retsstilling, så er der ikke nogen grund til at tro, at brugthandler ikke også skulle kunne underlægges sagkyndige prisvurderinger.

Jeg vil igen også gerne fremhæve det tidligere nævnte armslængdeprincip indenfor skatteretten, der netop angår værdisætning af visse typer af aftaler, udover hvad parterne har aftalt.

Man kan sagtens forestille sig en sag om urimelige priser indenfor en brugthandel mellem to private parter. En sådan sag ville sandsynligvis have sit udspring i generalklausulen i §36 i aftaleloven. Hvis jeg havde købt en vare og efterfølgende gjorde gældende, at jeg havde betalt en urimelig pris, så ville domstolen være nødsaget til at behandle sagen og foretage en vurdering, sandsynligvis ved indhentning af sagkyndig erklæring, for at finde ud af, om jeg havde betalt en (juridisk set) urimelig pris.

Problemstillingerne indenfor de områder, jeg nævner (skatteretten og aftaleretten) ville ikke kunne behandles, hvis ikke det var muligt at sammenholde med andre, estimerede værdier

Jeg er ikke uenig i det sidste, du skriver, og som udgangspunkt er aftaler jo også bindende. Det er et helt fundamentalt princip i aftaleloven. Men det er klart, at der kan opstå så urimelige aftaler, at man af bliver nødt til at se udover det princip. Det er jo ikke gavnligt for samhandlen i et samfund, at folk indgår i aftaler, som de efterfølgende fortryder, så derfor har man i lovgivningen hjemmel til at tilsidesætte FOR urimelige aftaler. Og det, synes jeg, egentlig er logisk nok.