Tak Naiera, det kunne man da forholde sig til.
Min vurdering af Samsung HR 735, som jeg nu har brugt i mere end 4 måneder, og brugt den meget er: Glimrende billedkvalitet, fornuftig og logisk betjening, god OSD, og ret så lydløs. Jeg kan kun høre den når den starter op.
Vedr. upscaling, jeg er ikke helt sikker på hvorvidt det er en fordel med upscaling udover hvad den gør, nemlig 576P. Når HDD er tilsluttet til mit TV via HDMI, kan TV´et vel "tro" at det er et HD-signal, og dermed måske fejlagtigt ændre på billedet. Jeg er bestemt ikke ekspert på dette område. Kun mine formodninger.
Jeg har ikke de tilslutnings- eller memory problemer som nævnes ovenfor. Min Samsung er tilsluttet TDC Selector via RGB til HDD, og videre til TV´et via HDMI. Plus naturligvis de sædvanlige antennekabler som er sløjfet videre. Det fungere perfekt.
Afspilling af f.eks. købe DVD (og de DVD´er jeg selv har optaget) er ligeså perfekt. Herudover glimrende surround lyd fra købe DVD´er.
Jeg er overbevist om at der findes bedre HDD, men til prisen mener jeg selv, at det er et rigtigt fint køb. Jeg kan vel umuligt være den eneste kunde der holder Samsung´s HDD division i live.
Såfremt jeg ikke havde ment, at Samsungen er helt ok, havde jeg ligesom Naiera gjorde - sendt den tilbage til forhandleren - nøjagtig som jeg gjorde med den HDD jeg havde forinden min Samsung. 
