Er der nogle her som har erfaringer med Sonos Controller softwaren på en PC med touchscreen? Jeg er nemlig nysgerig efter at vide, om softwaren er touchscreen venlig. Udfra de skærmbilleder jeg har set, så synes jeg nemlig ikke umiddelbart den ser ud til at være optimeret til en touchscreen.
Jeg går nemlig og leder efter det optimale musik system for mig. Lige nu kører jeg med Albumplayer på en Asus Eee Top, og musikken streames så fra min NAS til en Airport Express. Albumplayer har et genialt touchscreen/jukebox interface, og musikken streames til min Airport Express, men desværre ikke bitperfect, og der er et par ting mere der ikke virker som det skal. Har også prøvet med iTunes, det kørte bitperfect og meget stabilt, og dens DJ mode var super på vores iPhones, men selve iTunes er en katastrofe at betjene med en touchscreen, og jeg vil godt bruge Eee Top'en som den primære controller.