|
Sony VPL-VW1000ES projektor - er den så god |
Besvar | Side <123 |
Forfatter | |
Otto J
Platin medlem Branchemedlem Oprettet: 04-Marts-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 11218 |
Funktioner
Tak(0)
|
Hvis jeg må være lidt sortseer, så tror jeg desværre at udviklingen inden for hjemmebio projektorer fremover kommer til at gå ret langsomt. Markedet er simpelthen på skrump, fordi det store flertal af købere til mellemklasse-projektorer - dem der bruger den i stuen - køber store fladskærms-tv i stedet for. Jeg kan godt være bekymret for om markedet for hardcore hjemmebio-projektion under 100.000,- er stort nok til at drive en væsentlig udvikling i fremtiden, og til at drive priserne på high-end teknologien ned. At 3-chip DLP ikke er blevet billigt er naturligt når man ser på konstruktionen (det er ganske enkelt en svær teknologi at arbejde med), men LED projektion burde have været på vej nedad i prisklasserne nu. Sådan er det desværre ikke gået. Medmindre der kommer en teknologi der mere eller mindre tilfældigt også kan udnyttes til hjemmebio projektorer uden de store ekstra investeringer, så tror jeg desværre vi kommer til at vente længe på de store revolutioner. Men jeg håber da at jeg tager fejl!
|
|
SVP03
Guld medlem Oprettet: 15-Februar-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 4172 |
Funktioner
Tak(0)
|
Du har desværre nok ret.
JVC er sammen med Sony (der er ret store i østen), vel de eneste der har et rimeligt salg i enheder om året.
|
|
SVP03
|
|
tvkartoffel
Guld medlem Oprettet: 18-Juni-2009 Sted: Denmark Status: Offline Point: 1998 |
Funktioner
Tak(0)
|
lige hvad LED angår kan jeg næsten ikke forestille mig at det ikke også kommer til "budget" eller "mellem budget" hjemmebio inden for de nærmeste par år, men der er nok ikke nogen tvivl om at business markedet kommer til at gå forrest. Jeg har indtryk af at der nu om dag bliver brugt projektorer rigtig mange steder, hvor man før i tiden kunne nøjes med en tavle. Selv i folkeskolen findes der snart ikke et lokale uden projektor. Det må være ret omkostningstungt. Både i lamper og i tid/løn til at skifte dem. Jeg vil tro at der i det marked er et ret stort hul som bare venter på at nogen skal fylde det. Hvis jeg tager konspirationshatten på så kunne teorien derfor nemt være at projektor producenterne bevidst forsinker udviklingen så meget som muligt med henblik på fortsat at kunne afsætte de hunde dyre lamper. En parallel kunne være printermarkedet hvor man først har "betalt" printeren når man er på andet eller tredje sæt patroner.
MVH |
|
FNørd
Guld medlem Oprettet: 22-Oktober-2006 Sted: Denmark Status: Offline Point: 702 |
Funktioner
Tak(0)
|
Det føler jeg mig ikke sikker på. Tror ikke at projektor producenterne også producerer lamper, det er noget de køber ude i byen, og videresælger, ja, med fortjeneste. MEN hvis man kunne gøre det væsentligt anderledes/billigere ville en eller anden gøre det, vil jeg tro. Kravene til en "skole projektor" og en "hjemmebio projektor" er noget forskellige, lysstyrken i skolen er meget vigtig, hvorimod farvegengivelse betyder mindre - dvs. stor lysstyrke og det peger ikke umiddelbart på LED, og ligegyldighed overfor konstant farve gengivelse, som er en styrke på LED. Derudover mener jeg ikke det er skolerne, der driver dette, de betaler bare ved kasse et. Ifht. lønninger er udgifter til hardware noget mindre. Problemet er vel egentligt at markedet er for lille; men jeg tror det kommer før eller senere. Sim2 skriver at farvemætningen på LED er 25 % højere og dermed skulle den oplevede lysstyrke blive højere! Dvs. Mico 150/160 skulle være i nærheden af noget brugbart, dog mener jeg tiden er til 4K og lysstyrken godt må være endnu højere - det ser jeg som noget udvikling. 4K dlp chips er tilgængelige; men hvor prisen havner ved jeg ikke. Projektorernes akileshæl er at det er bedst i et dedikeret rum, og dermed bliver markedet ikke så stort, så det er svært at få udviklingsomkostningerne hjem. |
|
Otto J
Platin medlem Branchemedlem Oprettet: 04-Marts-2007 Sted: Denmark Status: Offline Point: 11218 |
Funktioner
Tak(0)
|
Selv business-markedet går mere og mere over til at bruge store fladskærme (hvilket jeg da godt kan forstå, så behøver man ikke holde sit møde i halvmørke). Der er stadig et marked for smart boards, og et marked for store præsentationer, og dette BURDE trække en udvikling for LED-markedet. Jeg tror udviklingen hér vil komme "nedefra", dvs de små pocket-LED projektorer vil blive mere og mere lysstærke, og gradvist overtage markedet for transportable business-projektorer. Hvis vi er HELDIGE, vil nogle af de lyskilder der udvikles til dét, kunne bruges i hjemmebio sammenhæng med godt resultat, og så kan vi få nogle spændende produkter ud af det. Hvis vi er uheldige, så skodder producenterne farvegengivelsen og udvikler lyskilderne til at levere meget lys på bekostning af farvegengivelse. Hvis vi er RIGTIGT heldige, så kommer der en mindre kendt spiller ind fra højre med penge i ryggen, som satser på at vinde en stor andel af niche-markedet. RED er en mulighed her, de har gang i et spændende projekt. I virkeligheden er det nok hér jeg ville sætte mine penge hvis det var et væddemål, men det er på ingen måde et sikkert bet. Heldigvis har TI lanceret en 4K DLP chip. Der var ellers snak om at de ville droppe dette marked fordi det er for nedadgående, men sådan gik det heldigvis ikke...
|
|
Besvar | Side <123 |
Skift forum | Forum-tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |