recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Visnings- og lytte-udstyr > Surround
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Spørgsmål til køb af lydudstyr
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Spørgsmål til køb af lydudstyr

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
eddiedietz Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 23-November-2009
Sted: Danmark
Status: Offline
Point: 101
Funktioner Funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér eddiedietz Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Spørgsmål til køb af lydudstyr
    Sendt: 27-Marts-2013 kl. 15:22
Jeg begynder at overveje at opgradere mit lydudstyr. P.t. har jeg min bærbar tilsluttet til mit fladskærms-TV med HDMI og så har jeg tilsluttet min computer til et eksternt 5.1-lydkort via USB til et billigt surroundsystem fra Medion (et af dem med forstærker i subwooferen). Det har tjent mig rigtig godt fordi det har fungeret som en samlet løsning for film og musik. Sådan en samlet løsning vil jeg gerne forstætte med at ha', uden at betale alt for meget.
Jeg har lige købt en lækker B&O-pladespiller og en lille RIAA-forforstærker så jeg kan spille de plader jeg har liggende og det fortjener jo også en bedre lyd.

Umiddelbart tænker jeg at købe en surround receiver med nok power til også at kunne trække to gulvhøjtalere, så det også er udemærket til normal stereomusik fra pladespilleren eller musik fra computeren. Det kan godt være at det er bedre med en god stereoforstærker, men til mit behov burde det være udemærket. Jeg tænker noget i retning af en Pioneer VSX-922-K: http://www.elgiganten.dk/product/tv-radio/forstarkere/VSX922K/pioneer-7-2-surround-receiver-vsx-922-k
Af højtalere kunne det være noget i retning af dette sæt: http://www.hifiklubben.dk/produkter/hojttaler/systemer/dali_zensor-5_hojttalersystem.htm, men jeg ville også kunne nøjes med mindre for at holde prisen nede. Jeg tænker bare at det er en god ide med en receiver der kan trække gulvhøjtalere, selvom det kan være jeg ender med et mere kompakt højtalersystem. Så mit første spørgsmål er om denne kombination giver mening? Er forstærkeren kraftig nok til det?

Jeg er heller ikke helt opdateret på alle funktioner på moderne surround receivere. Der er f.eks. det med at kunne styre systemet fra sin mobil. Jeg har en android telefon. Vil denne kunne styre sådan en forstærker og ville jeg kunne streame musik fra den? Hvad med internetadgang. I hvilke forbindelser er det relevant for en surround receiver og hvilke muligheder er der i det?
Pladespilleren burde være enkel at tilslutte, nu når jeg i forvejen har en RIAA-forforstærker, så det burde der ikke være nogle ben i. Men jeg kan forstå at det er muligt at tilslutte en PS3 eller lignende via HDMI og videre til TV-et med HDMI. Dette skulle vel ikke være det store problem med en Pioneer VSX-922-K heller? Men hvad er den bedste tilslutningsform for computeren? Kan man gøre det samme som ved en PS3, altså køre det hele via receiveren med HDMI? Eller er det bedre at køre det gennem mit eksterne 5.1-lydkort og så nøjes med at køre billedet via HDMI, direkte til TV'et?

Jeg beklager hvis disse spørgsmål er blevet besvaret før, men sætter i hvert fald meget pris på et par gode råd med henblik på de spørgsmål jeg har.

Rigtig god påske!

Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu