Jeg håber at nogen gider at læse om alle mine problemer. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og ende, men som udgangspunkt må jeg fortælle hvad jeg har og hvad jeg gerne vil.
Squeezebox Touch med tilkoblet en 1 Tb USB-HD
iMac med Squeezebox Server
iPod med iPeng
Netværk via Airport Express
Konto på mysqueezebox.com
Generel disclaimer: Jeg er bare
så ufatteligt dum til den slags og jeg tror da også, at de er ved at være lidt trætte af mig på dk.edb.mac på usenet. De siger at jeg tænker og analyserer for meget og det skal man slet ikke, når man bruger Mac. Nå ja, jeg har kørt på Mac i 4 måneder nu og forud har jeg været på DOS og Windows siden 1988, så det præger jo nok mine holdninger.
Helt basale spørgsmål:
- Squeezebox Server er nødvendig, right? Den lægger sig i "Systemindstillinger" på iMac'en
- mysqueesebox.com:
- Hvad skal jeg bruge det til?
- Hvad kan jeg bruge det til?
Jeg formoder at Squeezebox Server er et eksekverbart program der kræver et styresystem - altså at det skal ligge på en computer. Min bondelogik siger må så, at når iMac'en er slukket, kan jeg ikke bruge min Squeezebox.
- Kan et komplet Squeezebox Touch-system (købt for ca. 3 måneder siden) ikke køre af sig selv uden computer?
- Hvis jo: Hvordan får jeg den til det?
Problemet er, at så snart der er en Mac-computer med i foretagendet, overtager iTunes kontrollen og brugeren mister enhver indflydelse på hvor tingene ligger og hvordan det fungerer.
I Squeexebox Server har jeg nu fjerne fluebenet i "Anvend iTunes" og fjernet stierne til iTunes musikbibliotek. Feltet kan dog ikke få lov at stå tomt, så jeg har bare angivet en anden tilfældig mappe.
Hvorfor i alverden er det nødvendigt at angive en musikmappe på iMac'en? Jeg vil
ikke afspille musik fra iMac'en, men fra den eksterne USB-harddisk, der er kablet med Squeezeboxen.
I går, da jeg fik iPeng på iPod'en fungerede det hele. Nu har jeg åbenbart fået rodet så meget rundt i det, at systemet er endnu mere forvirret end jeg selv er. Nu kan jeg ikke - hverken med SB's egen fjernbetjening eller med iPod'en - koble mig på USB-HD'en, eller for den sags skyld afbryde forbindelsen til den.
Hvis jeg slukker Squeezeboxen på dens egen fjernbetjening og starter igen, kommer menupunkterne:
- Nu spiller
- Musik
- Internetradio (virker OK)
- o.s.v.
Hvis jeg går ind i "Musik" kommer jeg ind i den tilfældige mappe på iMac'en, som jeg specificerede i Squeezebox Server. Alle underpunkterne (Kunstner, Album o.s.v.) er derfor tomme. Under "Musikmappe" kan jeg så fornøje mig med at bladre rundt i mapperne i iMac'ens harddisk og under "Skift bibliotek" er der kun een mulighed, nemlig navnet på det musikbibliotek der står angivet i "Squeezebox Server.
That's it. Jeg kan ikke finde noget sted hvor jeg kan til- og frakoble USB-harddisken og bede om at få afspillet musik der fra.
Dér er jeg strandet og nu kan jeg ikke spille noget som helst (undtagen radio).
Hvad gør jeg galt? Er Squeezebox og/eller iPeng afhængig af iTunes, selv om iPeng skriver at det er det ikke?
Ja, jeg vidste det: Det blev langt det her. Jeg kan ikke fortænke nogen i at opgive på forhånd, men jeg vil blive meget glad, hvis nogen - eller blot en enkelt klog mand - vil hjælpe mig, men husk: Jeg skal have det i små doser og forklaret på almindeligt dansk.