Da jeg lige p.t. har både TDC TV og Stofa HD digitalt kan jeg nemt sammenligne billedkvaliteten: TDC TV har klart en dårligere billedkvalitet end Stofa, man kan godt se at signalet er en del komprimeret.
På den anden side er det dog ikke dårligt, og hvis man ikke lige så de to signaler ved siden af hinanden er jeg overbevist om, at langt de fleste mennesker vil sige at TDC TV leverer et supergodt billede. Specielt DR og TV2 står rigtig godt, hvorimod man tydeligt kan se at Viasat leverer noget dårligt materiale (og her mener jeg ikke kun programmernes indhold).
Jeg er i hvert fald meget tilfreds og skipper Stofa. TDC TV's produkt er langt bedre:
- hurtigt kanalskift (og vi taler lynhurtigt!)
- indbygget harddiskoptager (ekstremt nem at bruge)(her har Stofa virkelig kvajet sig ved at udelade en sådan i deres Zaptor)
- ingen udfald, genstarter, manglende kanaler osv.
Dertil kommer andre praktiske fordele, men alene ovenstående 3 forhold gør at TDC TV er det bedste produkt på markedet (i hvert fald for mig - og nej, jeg er ikke ansat hos TDC).
Der er godt nok ikke HD-kanaler (endnu), men Stofas HD-kanaler er jo ikke ligefrem noget at prale af? Jeg kan i hvert fald godt leve uden. Det er også lidt dyrt, men for mig er det alle pengene værd. Kanaludbuddet er også lidt begrænset, man burde have lidt mere valgmuligheder ala YouSee, men det kommer vel forhåbenligt.
Alt i alt kan jeg kun anbefale TDC TV.
Mvh Allan