Tankeleg - Billedkvalitet CRT/plasma?

Firebird expert/ jasper´s radio kongensgade skulle få en 855 idag,sagde de igår da jeg talte med dem.

Sschmidt skrev: Jeg tænkte på hvordan billedkvaliteten er på et CRT kontra et godt plasma-TV, set med en professionels øjne? ... Så nu er jeg nysgerrig; er der nogen af jer, som rent faktisk måler på TV, der har noget faktuelt at sige om billedkvaliteten på et CRT kontra et godt digitalt TV?

Det må jo så inkludere mig... Jeg skal prøve at holde det kort, men jeg kender mig selv godt nok til at det sikkert bliver omfattende  Der er utroligt mange aspekter i dét spørgsmål, og et altomfavnende svar vil nok kræve at man kommer ind på stort set alt der har med billedkvalitet at gøre, så jeg må nok hellere starte med at slå fast at der ikke findes et enkelt, håndfast svar på om det ene er bedre end det andet - det afhænger af hvordan man ser på det. Jeg vil starte med at omtale det helt principielle imellem de to teknologier, og så kommentere på hvordan det forholder sig i praksis efterfølgende.

Sådan HELT ovenfra, så skal vi starte med at definere hvad målsætningen egentlig er, før vi kan diskutere hvad der er "bedst". Det korte svar er at vi skal efterligne studiet - men selv dét er ikke helt korrekt, for i studiet bruger man en lille monitor som arbejdsredskab, til at skabe et billede der skal fungere i stort format. Størrelsen er en faktor der efter min mening skal betragtes som en kvalitets-faktor, fuldt på linie med kontrast, opløsning osv. Dérfor fører plasma på point, alene på grund af størrelsen. Omvendt, så vil størrelsen i sig selv også afsløre dårlige kilder mere.

MEN - målsætningen er at gengive materialet sådan som det er skabt, dvs. gengive materialet så korrekt som muligt ud fra de præmisser de er skabt efter. Og dé præmisser er i høj grad tilpasset CRT, fordi systemet skal være bagudkompatibelt for at være anvendeligt. Farverummet i såvel PAL, NTSC som HD er defineret ud fra CRT's egenskaber, og det samme er gamma-forløbet (forløbet i lysstyrke fra sort til hvid). En 100% analog CRT er klart foran når det drejer sig om gamma-forløb, derunder shadow detail. En plasma har et begrænset antal gråtoner (uanset hvad reklame-materialet siger...), og især i mørke områder er der ikke den samme evne til at lave flydende gradueringer mellem farver og lysforløb. På gamma-forløb og shadow detail vinder CRT'en derfor.

Dét der er problemet er så at yderst få CRT tv i praksis rent faktisk udnytter CRT teknologiens egentlige potentiale, især i de seneste generationer af digitale CRT-monitors, hvor man på én gang hævede kravene til refresh rate (100 Hz tv) og dermed hævede kravene til den bagvedliggende teknologi, ikke mindst strømforsyning, og samtidig af økonomiske årsager pressede kvaliteten af netop strømforsyning og den øvrige teknologi ned. Derfor er der mange der sammenligner nutidens plasma-tv med nogle ret dårlige CRT-tv, og konkluderer at plasma er langt foran. Det er kun delvist rigtigt.

Mht. farve-gengivelse er der teknologisk set uafgjort. Begge teknologier arbejder med fosfor der exciteres, og denne fosfor har afgørende betydning for billedet. Det kan gøres godt eller skidt for begge teknologier, men de nyeste plasma-tv har det med at have kraftigere, dybere farver end CRT, men samtidig også dybere og kraftigere farver end standarden - der jo er baseret på CRT. Derfor kræver de fleste plasma-tv en omfattende signalbehandling for at tilpasse farverne så de rammer standarden. En CRT monitor med helt korrekte fosfor, vil kunne levere meget korrekte grundfarver uden justering (men kræver stadig kalibrering af hvidbalance, der er noget andet). En plasma med så korrekte fosfor ville også kunne levere gode grundfarver, men det er DYRT at implementere, hvorfor CRT monitors med meget korrekte grundfarver til brug i studier også koster anselige summer. På grund af den teknologiske udvikling, vælger man i dag i stedet for at benytte fosfor med meget præcise tolerancer, i et tv som Pioneer Kuro i stedet at benytte signalbehandlingen til at tilpasse farverne. Lang historie - men 1-1 i farvegengivelse teknologisk set. I praksis vil jeg tro der er flere eksempler på CRT med gode grundfarver, end plasma med gode grundfarver - men et Pioneer Kuro, samt nyeste Samsung generation, har efter kalibrering lige så gode grundfarver som noget CRT jeg har set.

Lysstyrke er i alt væsentligt uafgjort - begge teknologier kan levere lys nok, så hvilken der kan lyse mest er urelevant, hvis målsætningen er det bedst mulige billede.

Kontrast - her bliver det mere speget. Hvis det ikke var for Pioneer Kuro, så ville man sige at CRT kan lave bedre sort. Imidlertid findes der mange CRT med dårligt sort, og Kuro har mindst lige så godt sort som noget CRT jeg har set. Så hér er det meget afhængigt af hvilke tv vi sammenligner, men igen - 1-1 teknologisk set, hvis vi forholder os til de bedste produkter der har været produceret.

Geometri: Larmende sejr til plasma. De absolut bedste CRT har en acceptabel geometri, men langt de fleste har skæve billeder i én eller anden grad, og "pumper", dvs. størrelsen af billedet skifter alt efter billedindholdet. Der kan argumenteres for at de absolut bedste professionelle monitors har så god geometri at det i praksis er "godt nok", men da plasma per definition har perfekt geometri, er det en klar sejr til plasma'en.

Fokus/konvergens: Igen, klar sejr til plasma. CRT kan have bedre eller ringere fokus og konvergens, alt efter kvalitet og justering, men det bliver aldrig på niveau med plasma, der per definition er perfekt på disse områder (når der alligevel er forskel på skarphed på forskellige plasma, er det groft sagt primært på grund af signalbehandlingen).

Opløsning/skarphed: Den egentlige opløsning er markant bedre på plasma. Hvis vi glemmer materialet og kigger på skærmens egenskaber, er den klart foran - både pga. flere pixels, men også pga. kant-skarpheden mellem de enkelte pixels, hvor fokus-problematikken på CRT skaber issues. Hvis kildematerialet er "up to the task", så kan plasma levere langt bedre opløsning.

Støj: Det er et omfattende emne, da støj kan skyldes meget andet end panelet... Selve panelet skaber billedstøj i en plasma, så dér vinder CRT. Samtidig gengiver CRT'en billedet på en måde der - selvom det er lidt svært at forklare - faktisk skjuler støjen bedre end digitale displays. Det kan sammenlignes lidt med lyd, hvor rør-forstærkere forvrænger mere end transistor-forstærkere, men gør det på en "blød" måde der er mere ørevenlig. CRT'en er tilsvarende mere "øjenvenlig", så den forvrænger billedet og skjuler detaljerne, men gør det på en måde der ser "pænt" ud. Derfor vil en god CRT generelt opfattes som havende mindre støj, især hvis vi taler om skærmens egenskaber når der er støj i signalet. Imidlertid sker der dét i 99% af alle digitale displays, at signalbehandlingen faktisk forværrer problemet fordi man forsøger at forøge skarphed og/eller kontrast, hvilket i praksis medfører at støj bliver tydeligere. Derfor har mange en lidt fejlagtig opfattelse af hvordan analog tv kan se ud på en plasma - de fleste har ganske enkelt ikke set hvor godt det kan være. Men - CRT'en vinder.

Retention: Lidt som med kontrast, i de fleste tilfælde vinder CRT, men på de nyeste panasonic og Pioneer, er Retention ikke noget issue. Det er stadig et issue på Samsung og LG, men igen - kigger vi på de bedste repræsentanter for teknologierne, bliver det i praksis uafgjort - måske en lille sejr til CRT hvis man vil være meget krakiler, men CRT har også retention.

False contour: Dette er en egenskab som plasma'erne har, som CRT'erne ikke har, på grund af dén måde plasma-panelet fungerer på. Det ses oftest som en grøn skygge på hvid tekst der bevæger sig, og ses i større eller mindre grad alt efter panelet. Igen, Pioneer Kuro har vist hvor lille problemet kan være, men CRT vinder en lille sejr.

Hvis der er nogle specifikke faktorer jeg har glemt, så sig lige til, så skal jeg kommentere. Men det sidste jeg vil komme ind på, er forskelligt kildemateriale. I praksis er de fleste CRT monitors til TV/monitor brug interlace, mens plasma groft sagt altid er progressive (der findes "interlace" plasma displays, men det er en længere historie - de ligger et sted imellem interlace og progressive, og er ikke "ægte" interlace). Det får en betydning alt efter hvilket materiale det er vi har med at gøre. Hvis materialet er skabt interlace, vil en interlace monitor per definition have en fordel. En progressiv monitor _skal_ konvertere billedet til progressive før den kan vise billedet, og dette medfører _altid_ én eller anden grad af ulempe - hvor stor den er, er stærkt afhængigt af kvaliteten af de-interlacing/skalering. F.eks. en DVDO Edge eller tilsvarende kan gøre dette i ret høj kvalitet, men der vil altid være ulemper forbundet med det. Omvendt, så vil materiale der er skabt progressivt - hvilket inkluderer alle biograf-film - have en fordel på progressive displays. Imidlertid er dårlig de-interlacing fra interlace til progressive desværre et meget mere synligt og værre problem, end at konvertere et progressivt billede til interlace. Blandt andet på grund af skærmens retention, mindskes interlace-problemet når man viser progressive kilder som interlace, i forhold til kilder der er optaget interlace. Igen spiller CRT'ens "bløde" måde at forvrænge billedet ind, og skjuler nogle af problemerne. Derfor kan man argumentere for at plasma vinder mindre ved progressive kilder, end CRT vinder ved interlace.

En kommentar i dén henseende: Nogle gange sker der "ballade" med signalet i udvekslingen mellem tv-stationer, eller bare generelt i behandlingen af signalerne, der gør det vanskeligt at de-interlace pænt. Igen vil CRT'en skjule problemerne, mens det bliver et mærkbart problem på plasma.

På HD materiale vinder plasma som teknologi klart, takket være den højere opløsning og skarphed. Men HD kilder kan ikke ændre på en dårlig plasma's ringe kontrast, så igen gælder det kun for gode tv.

Konklusion: Samlet set vinder plasma, specifikt Pioneer Kuro, når vi ser på hvilken skærm der er den absolut bedste til stue-brug - og jo bedre kildemateriale, jo mere vinder plasma. Det er imidlertid vanskeligere at opnå et "acceptabelt" resultat med et plasma, end det er at opnå "acceptabelt" med en CRT - derfor er der stadig mange der tror at CRT er overlegent, simpelthen fordi de hverken har set god CRT eller god plasma. Som et eksempel, så er mange af den overbevisning at CRT'er ikke skal kalibreres, da de er gode selv uden kalibrering. Sådan forholder det sig ikke, det er bare fordi man ikke ved hvor godt et "godt" billede ser ud - og hvis man fik CRT'en kalibreret, så ville man opleve et endnu bedre billede. Kalibrering er ikke noget der er opfundet i forbindelse med digitale displays.

Men CRT vinder på enkelte punkter. Som arbejdsredskab i et studie, er det imidlertid som regel nemmere at arbejde udenom CRT'ens begrænsninger og tage højde for dem, end at arbejde udenom plasma'ens begrænsninger, derfor vil man oftest se CRT monitors i studier - eller nogle meget dyre LCD-monitors, som jeg betragter som et panik-valg fra studiernes side, fordi gode CRT'er ikke kan købes længere.

Og for lige at runde den af: I et velindrettet lokale er det hverken CRT eller plasma der leverer det bedst mulige billede, men projektorer - og efter min mening 3-chip DLP hvis vi taler om det ultimative uanset pris.

Jeg vidste det, det blev sgu ikke særligt kort...

AV Precision skrev: Jeg skal prøve at holde det kort, men jeg kender mig selv godt nok til at det sikkert bliver omfattende

Ahh og jeg har en aftale i morgen - nå så må jeg vel dele det op i 2 og fortsætte søndag .

Otto, meget fin beskrivelse, men den højere opløsning er jo kun til gavn på større tv. Full HD på et 32 tommers tv, ville være overkill.  Mit CRT tv er jo kun et 32 tommers, og jeg ville ikke få en skid ud af en højere opløsning på det. Derimod ville jeg ikke undvære Full HD på et 50 tommers tv, uanset skærmteknologien.

Firebird skrev: Otto, meget fin beskrivelse, men den højere opløsning er jo kun til gavn på større tv. Full HD på et 32 tommers tv, ville være overkill.

Det kan du som sådan have ret i - det afhænger dog af kigge-afstand. Men humlen er, at hvis du havde et 1024x576 32" plasma, så ville det være skarpere end en CRT. Teknologien er som sådan skarpere, derfor er det ikke helt rigtigt at du ikke ville få noget ud af det. Men i forhold til mange andre billed-faktorer, har du ret i at det ikke er en voldsomt afgørende faktor, der er mange andre ting der er meget mere betydningsfulde, men som får meget mindre opmærksomhed.

Firebird skrev: Der er blevet skrevet så meget om, at CRT tv skulle være noget "forældet" bras. Jeg er åbenbart ikke den eneste som er glad for mit JVC AV-32H50SU. http://www.testeo.de/produkt_meinungen/jvc-av-32h50su-382406 .html (7 andre brugere).

Jeg vil påstå at det går begge veje. Nogle kritiserer CRT fordi de enten har glemt hvordan det så ud, eller fordi de ikke har set hvordan god CRT ser ud, andre kritiserer plasma af samme årsag, bare med modsat fortegn: Man har glemt hvor godt et godt CRT kunne være dengang de rent faktisk blev lavet ordentligt, eller man har ikke set hvor godt plasma kan se ud.

Og det er så hér der som regel er nogen der siger "JOOOOOO, det har jeg i HVERT fald, jeg så selv en Pioneer i Fona i går, og det så bare HELT vildt ringe ud"...

Realiteten er at der findes gode og dårlige tv med begge teknologier. Den største begrænsning for billedkvaliteten, hvadenten vi snakker CRT, LCD, plasma, eller forskellige former for projektor, er slet ikke den grundlæggende teknologi, men i hvor høj grad den enkelte producent er i stand til at udnytte teknologien til at levere en god billedkvalitet.

Når det er sagt, så er jeg personligt rablende ligeglad med hvor godt et billede CRT kan eller ikke kan lave. 36" er noget ligegyldigt småtteri. Og som jeg plejer at prale med: Hvis man mener SD ikke kan være brugbart i store størrelser på digitale displays, så er man velkommen til at se DVB-T SD billeder i over 100" her i mit demo-rum. Når alle argumenterne er fremført, og slutresultatet er gjort op, så vil jeg hellere se ganske almindelig SD tv i dén opstilling, end på noget tv.