recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Recordere, afspillere og foto > Recordere (optagere)
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Time-shift - hvordan virker det???
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketTime-shift - hvordan virker det???

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
jacobe Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 14-Februar-2006
Sted: Lund, Sverige
Status: Offline
Point: 1858
Direkte link til dette indlæg Emne: Time-shift - hvordan virker det???
    Sendt: 18-Februar-2006 kl. 00:04

Halløjsa.

Selvom jeg igennem fælleskøb har bestilt en JVC DR-MH300, må jeg jo indrømme, at det er lidt af et sats: jeg aner nemlig ikke en KÆFT om, hvad det egentlig er en HDD-recorder kan!

Jeg er f.eks. meget int. i funktionen "Time-shift". Jeg har læst mig til, at det er en genial funktion, som gør at man kan "klippe" f.eks. reklamer ud af en udsendelse.

Men hvordan virker det egentlig?? Er der nogen, som har lyst til at forklare lidt om funktionen?

PFT, MVH

Jacob E.

Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige hjemmebiograf :)
Til top
Carser Se dropdown menu
--
--
Avatar

Oprettet: 11-Juli-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 4805
Direkte link til dette indlæg Sendt: 18-Februar-2006 kl. 00:36

Hej Jacob,

Du kan læse om + søge på det mest grundlæggende i FAQ (se i menu'en øverst på siden hér).

Udover det udnytter time shift = tidsforskydning, at en harddisk kan læse et sted og skrive et andet på samme tid.

 

M.v.h. Carser

Sony RDR-HX710B, Sony KV-32FX66E, Sony DVP-S325, Sony STR-DE635, Sony MDS-JE320, Sony DCR-HC17E, Sagem 60 Selector + skarpt syn.
Til top
Thorvald Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 23-April-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 7973
Direkte link til dette indlæg Sendt: 18-Februar-2006 kl. 12:13

Time shift har ikke noget at gøre med at man kan klippe reklamer ud af sine optagelser. Time shift er netop, at man kan se en optagelse fra starten selvom optageren er begyndt at optageudsendelsen for f.eks. 1 time siden. Du kan så sætte afspilningen på pause og spole som du lyster.

Og ja, man kan også redigere reklamer væk på DR-MH300, se hvordan her: Vejledning.

En anden form for time-shift er muligheden for at sætte live-tv på pause. Jeg havde en definition af de forskellige typer live-tv pause funktioner, håber jeg har gemt teksten, øv det har jeg vist ikke, jubi, jeg fandt det i et af forumemnerne:

Maskiner med live-memory / -buffer:

 

Dette er maskiner, der kan indstilles til at køre med automatisk hukommelses buffer, hvori maskinen lige fra den tændes til den slukkes, laver en imidlertidig optagelse af den kanal, maskinen står på. På sådanne maskiner kan man, lige så snart maskinen er tændt, trykke ”pause” og når man er færdig med pausen, trykke ”play”. Denne imidlertidige buffer kan indstilles under et setup-punkt til ikke at være sat til eller til at være sat til med et bestemt tidsrum. På JVC maksimum 3 timer. Maskiner af denne art kan også have muligheden for at spole tilbage og starte en permanent optagelse. På JVC DR-MH300 kan man godt gøre dette over kanalskift, på tidligere modeller kan man ikke gå længere tilbage, hvis man har skiftet kanal undervejs eller zappet. Ægte live-memory findes på alle JVC maskinerne, hvilke andre mærker/maskiner har jeg ikke styr på. Denne funktion tager af den plads der er til rådighed på harddisken til, at optage på. På JVC-maskinerne opererer live-memory i FR-65 optagekvalitet – tæt på XP – men pladsforbruget er ikke noget man mærker i det daglige. Når der ikke er mere plads tilbage på harddisken, kan man ikke sætte live-tv på pause.

 

Maskiner uden live-memory / buffer, men med pause-tv mode:

 

På en sådan maskine kan man, så snart maskinen er tændt – eller når man vil – starte en pause-tv mode. Når denne mode er aktiv fungerer det som en live-memory, men man kan ikke skifte kanal uden først at skulle ud af pause-tv mode (i hvert fald ikke på Toshiba RD-XS34). Når man ønsker at forlade pause-tv mode kan man blive spurgt om man ønsker permanent at gemme det imidlertidigt indspillede. Så denne funktion er næsten ligesom live-memory, men kan ikke sættes til at fungere automatisk og den kan have begrænsninger i forhold til ægte live-memory. Denne type pause-tv funktion er jeg stødt på i Toshiba RD-XS34, men jeg ved ikke om den findes andre steder i denne eller lignende udformning.

 

Maskiner uden live-memory / buffer, men med pause-tv mode (som ikke kan gemmes):


På en sådan maskine kan man, så snart maskinen er tændt – eller når man vil – starte en pause-tv mode. Når denne mode er aktiv fungerer det som en live-memory, men man kan ikke skifte kanal uden først at skulle ud af pause-tv mode. Denne type "optagelse" kan ikke gemmes, så man skal være sikker på at kunne se optagelsen færdig. Så denne funktion er en lidt mere visuel lækker variation af en almindelig optagelse, men kan altså ikke gemmes, hvis man bliver forhindre i at genoptage kiggeriet. Denne type pause-tv funktion findes i Sonys RDR-HX?10 maskiner. (Maggerholms bidrag, red.)

 

Maskiner uden nogen form for pause-tv funktion:

 

Her skal man selv starte en decideret optagelse, for at kunne sætte live-tv på pause. Denne optagelse vil så ligge og tage plads på harddisken, med mindre man beslutter sig for at slette den inden man slukker maskinen. Denne metode kan også anvendes på maskiner med live-memory (ægte såvel som pause-tv mode), hvis man har slået live-memory fra. (Det var bare ikke lige det jeg troede du tænkte på Spawn – fordi jeg ikke opfatter dette som en pause live-tv funktion).

Med de venligste hilsener

Thorvald.
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu