Jeg har et Panasonic 42PX80 tv, og mangler nu en dvd/cd-afspiller (evt. blue-ray) med tilhørende højtalere. Det kan evt. være et home cinema sæt, hvor fordelen er at man har det hele samlet, men det er ikke et krav.
Hovedformålet er at anlægget skal kobles til fladskærmen hvorved jeg kan se dvd’er i go kvalitet, samtidig med at lyden ”følger med”. Dog ønsker jeg også at bruge anlægget og højtalerne som afspiller for den musik jeg har liggende på min computer. Dette skal foregå så simpelt og brugervenligt som overhovedet muligt, helst via en trådløs teknologi. Det kunne evt være vha. Squeezebox duet, hvor jeg også er ret vild med at man kan bladre mellem musiknumrene via farvedisplayet på fjernbetjeningen. Men måske er der nogen alternative løsninger, som er endnu bedre. Det kunne f.eks. være en Ipod touch / iphone, som jo også kan fungere som fjernbetjening for min musik. Jeg har al musikken på en stationær computer, som er koblet til mit trådløse netværk.
Jeg har ikke de store krav til om der skal være 2, 3 eller 5 højtalere, bare lyden er så go som mulig til mit budget. Dog med det forbehold at det er vigtigt at de er meget kompakte og meget lidt synlige. Farven er ikke så vigtig, men det skal passe ind i et minimalistisk hjem .
Nå... nu til sagen: Jeg har et budget på 4-7000 kr. for det hele. Hvad vil I anbefale?
Skal jeg købe squeezeboxen eller en ipod touch?
Og hvilket anlæg og højtalere vil I anbefale til de forskellige løsninger?
Uha, det blev et langt, og måske lidt forvirrende indlæg, men håber nogen har orket at læse det igennem alligevel :)