Kampus skrev:
Ja men hvad med DAB 2 ? Kunne være rart hvis de kunne bestemme sig |
DAB og DAB+ er begge helt forældede standarder, det grundlæggende blev udviklet som et forskningsprojekt i 1980'erne.
DAB er dårligt, dyrt og er ikke værd at udbygge! DAB+ har bedre lyd, men er i øvrigt kun marginalt bedre.
Replanlægningen af FM båndet er uhyre meget fornuftigere og forslag herom vil komme igen og igen, indtil man har fået det vedtaget. Stort set alle biler har FM radioer og biler i Danmark holder 14-17 år - og før kan FM ikke slukkes - vi taler 2025/2030 eller senere.
Personligt hører jeg P1 hjemme og alt andet radio i bilen.
Men før nogen svarer, så lad mig slå fast:
Radio handler - i en digital verden - overhovedet IKKE om lyd.
Radio handler KUN om at sende 'bits' fra en/få sendere til mange modtagere - i sand tid. I en digital verden er radio 'noget der kan udsende bits fra en til mange' med en fejlfri kapacitet, der mindst svarer til behovet fra streamet lyd.
Forskellen på en iPod afspiller og en radio er ikke den digitale lydkodning - MP2, MP3 MP4/HE-AAC eller feks Digital Dolby.
Forskellen er, at en radio modtager og kan videregive en udsendelse 'her, nu og live', medens en iPod afspiller en lagret digital lydfil fra en lille hard-disk, et flashkort eller lignende.
Nu er det sådan, at DAB og DAB+ anvender en 20 år gammel 1. generations tuner-teknologi. Det betyder, at der med DAB overføres alt for få bits/sekund. Og selv med den lave bit-rate dækker DAB sendere faktisk ikke særligt godt.
Dette betyder igen en alt for høj pris per DAB/DAB+ (radio)kanal.
Hvis radio skal have succes udenfor DR, så kan transmissionsomkostningerne simpelthen ikke blive lave nok. Det er det, som vil tillade en rimelig kvalitet, og samtidigt vil give et maksimalt og hensynsløst prispres på alle andre udgifter en radiostation har.
Et andet punkt ved DAB/DAB+ er, at en DAB multiplex i praksis kun kan have en kapacitet og derfor er meget lidt egnet til lokale radioer. Her mangler pt. gode forslag til den grundlæggende gode og meget billige tunerteknologi, som 'vi har ingen penge' lokalradioer har brug for. DRM+ i FM båndet er et bud, men er alligevel ikke rigtigt god nok - synes jeg.
For landsdækkende DAB/DAB+ kanaler findes der imidlertid et moderne tuner-alternativ, som med de eksisterende (T-DAB) sendere kan forbedre dækningen væsentligt. Samtidig kan kapaciteten i hver multiplex øges med 2, nærmere 3 gange.
Lars :)
Redigeret af reslfj - 05-Juni-2009 kl. 14:37