recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Generelle emner > Teknik & Teori
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Dimensionering af højtalere til receiver (bl.a.)
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketDimensionering af højtalere til receiver (bl.a.)

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
rawi Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 08-Juni-2009
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 282
Direkte link til dette indlæg Emne: Dimensionering af højtalere til receiver (bl.a.)
    Sendt: 26-Januar-2010 kl. 16:00
Hvordan dimensionerer man højtalere til en receiver?
Når jeg læser forskellige reviews rundt omkring, ser jeg nogle gange kommentarer om at, den og den receiver, ikke kan drive, de og de højtalere, eller højtalerne er alt for små til den styrke receiveren leverer. Eller måske endda de højtalere bør have mere power for at lyde godt.

Jeg er forvirret, og kunne godt tænke mig svar på:

1) Hvad har db følsomheden på højtalere at gøre med receiveren (og hvad udtrykker det i det hele taget)?

2) Er impedansen vigtig? og kan man matche en højtaler med en receiver ud fra denne?

3) Hvad er forskellen på 2½ vejs og 3 vejs højtalere? og hvad er en vej?

4) Hvordan kan Watt oplysningerne fra receiveren overføres til højtalerne (hvis de da kan)?

5) Hvornår vælger man gulvhøjtalere frem for kompakte? Har det noget at gøre med musik vs film?

Til top
Otto J Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

Branchemedlem

Oprettet: 04-Marts-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 11218
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-Januar-2010 kl. 16:30
Jeg kan lige så godt sige med det samme at svaret ikke bliver specielt klart og præcist, for et korrekt og kort svar på spørgsmålet findes ikke rigtigt...
 
Oprindeligt skrevet af rawi rawi skrev:



Jeg er forvirret, og kunne godt tænke mig svar på:

1) Hvad har db følsomheden på højtalere at gøre med receiveren (og hvad udtrykker det i det hele taget)?
 
dB følsomheden opgiver kort sagt hvor højt højttaleren spiller når den tilføres 1 watt på én meters afstand. I teorien kan du regne dig til hvor højt du så kan spille med en given mængde watt fra receiveren, praksis er dog ikke helt så enkelt. Som med så meget andet, så holder de opgivne specs ikke altid i praksis. Principielt: Jo højere følsomhed, jo højere kan højttaleren spille med en given forstærker. MEN - det er ikke ensbetydende med at de er nemme at drive, fordi:

Oprindeligt skrevet af rawi rawi skrev:

2) Er impedansen vigtig? og kan man matche en højtaler med en receiver ud fra denne?
 
Impedansen er ret væsentlig for hvor "nem" en højttaler er at trække. Imidlertid er det der oplyses i specifikationerne et gennemsnit, i praksis er det mere afgørende hvordan forløbet er i forskellige frekvensområder, og om der er fasedrej der er sammenfaldende med frekvensområder hvor impedansen er lav. Kort sagt, det er væsentligt mere kompliceret i praksis end bare at kigge på om højttaleren er opgivet til 4 eller 8 ohm. Problemet hér er at det er umuligt at sige ud fra tallet om højttaleren er svær at trække eller ej. Kort fortalt: En 8 ohms højttaler belaster forstærkeren mindre, men til gengæld betyder det netop også at den trækker færre watt ud af den end en 4 ohms højttaler. Det er en grov forenkling, men forhåbentligt kan det give en idé om at det er en balancegang, mere end at sige at nogle bestemte ting skal være opfyldt.

Oprindeligt skrevet af rawi rawi skrev:


3) Hvad er forskellen på 2½ vejs og 3 vejs højtalere? og hvad er en vej?
 
Det hænger sammen med antallet af fordelinger i delefilteret. Det forklares nok bedst med eksempler: En højttaler med en bas og en diskant er en 2-vejs højttaler. En højttaler med en bas, en mellemtone-enhed og en diskant, er en 3-vejs højttaler. Nogle højttalere har en diskant, en bas/mellemtone samt en basenhed magen til bas/mellemtone enheden men som kun spiller bassen. Dvs. der er to "veje" der delvist overlapper hinanden, derfor kalder man den 2½ vejs, det er hverken en ægte 2-vejs eller en ægte 3-vejs.
 
Det har som sådan ikke noget direkte at gøre med om højttaleren er nem at trække eller ej.


4) Hvordan kan Watt oplysningerne fra receiveren overføres til højtalerne (hvis de da kan)?[/QUOTE]
 
Det korte svar er at det kan de ikke. Watt opgivelserne fra producenterne kan være ret forskellige fra hvor meget receiverne reelt kan levere. Derudover kan der være meget store forskelle på hvordan receivere opfører sig når de bliver tungt belastet. Det betyder groft sagt, at du kan have to receivere, A og B, hvor A leverer flest watt i 8 ohm med en nem impedanskurve, men receiver B leverer flest watt i 4 ohm med en svær impedanskurve.

 
Oprindeligt skrevet af rawi rawi skrev:

5) Hvornår vælger man gulvhøjtalere frem for kompakte? Har det noget at gøre med musik vs film?

 
Det er et simpelt spørgsmål om at jo større kabinettet er, jo dybere og kraftigere bas kan du få. Jo større rum og jo højere du vil spille, og jo mere bas du vil have (uden brug af sub), jo større højttaler skal du bruge. Ofte vælger man at satse på gulvhøjttalere hvis man vil have god musik-gengivelse i et halvstort rum, fordi man så kan undvære subwooferen der ofte ikke er så god til musik. Til film skal subben være der alligevel, og så kan man bedre "leve" med mindre højttalere. Er subben god nok, kan det ligefrem være en fordel at bruge mindre højttalere, små kabinetter giver mindre resonanser, og det giver en nemmere placering af højttalerne hvis de ikke rækker så dybt. Jeg har ofte oplevet at en lille højttaler spiller bedre end en stor højttaler fra samme serie, men bare med mindre bas og mindre maksimalt lydtryk.
 
Kort sagt: Ja, det er kompliceret, og det er dérfor folk kan være hifi-entusiaster hele livet uden at forstå det hele Wink Det er jo dét der gør det hele så fascinerende... Det bedste du kan gøre, er sådan set dét folk gør mindre og mindre, mere eller mindre direkte fordi hifi-interessen er noget der udleves i et forum som dette i stedet for ude i virkeligheden, nemlig at få lyttet på nogle forskellige ting og forskellige kombinationer, og få noget praktisk erfaring. For konklusionen på det hele er at der ikke rigtigt findes nogen nem "vejledning" til at sammensætte et godt anlæg, det kræver noget erfaring at gennemskue de forskellige egenskaber og vægte dem mod hinanden.
Til top
Otto J Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

Branchemedlem

Oprettet: 04-Marts-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 11218
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-Januar-2010 kl. 16:36

En enkelt ting jeg vil sige helt generelt: Mange har en idé om at store højttalere er sværere at trække end små højttalere. I praksis er det ofte stik modsat, jo mindre højttaler, jo større spark i r... skal de have for at levere varen. Jeg ser ofte at folk vælger små højttalere fordi de har et lille rum, og så sparer de på forstærkeren for "det er jo ikke nødvendigt når højttalerne er små". Det er reelt stik modsat. I et relativt lille rum kan en lille højttaler med en heftig forstærker lyde himmelsk, og ofte bedre end gulvmodeller - igen, på alt andet end allerdybeste bas.

Til top
rawi Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger
Avatar

Oprettet: 08-Juni-2009
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 282
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-Januar-2010 kl. 16:39
tak for fyldig besvarelse, det giver lidt at tænke over når jeg ikke kan falde i søvn i nat Big smile
Til top
 
 Besvar Besvar
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu