Jeg har opdateret firmwaren på min recorder - med succes!
Nu virker det til at den ikke opfatter tv signalerne fra zaptor, som beskyttet dvd
materiale.
Det har været en lang og sej kamp, da jeg kunne huske, at recorderen
ikke var en dansk/nordisk version, men måske vistnok en hollansk.
Det kunne "supporteren" fra Samsung, Norden, jeg chattede med en time,
ikke hjælpe mig med men kunne give mig et link på firmware til den
danske version, vel vidende, at hvis min recorder ikke var den rigtige
version, så ville der gå alvorligt ged i det. Dette indrømmede han
blankt, da jeg spurgte ham.
Jeg takkede for hjælpen, og søgte på google efter "dvd-hr775 xen" - og
en masse hollandske forum tråde, der poppede op, som linkede til
samsung's hollandske side.
Den hollandske version af Samsung.com har modelbetegnelsen "XEN"
vedhæftet modellen på hjemmesiden - og det er nøjagtigt hvad der står
bag på min recorder.
Ergo er min recorder en hollandsk version.
Så var det jo her jeg skulle have firmwaren fra.
Så jeg brændte en cd-rom med firmwaren og flashede recorderen.
Det var så heldigt at jeg ikke havde taget chancen og gjort som Samsung
support rådede mig til.
Det giver for resten nogle ret gode analog billeder, når man optager fra
zaptor via et scart kabel.
Desuden har opdateringen også rettet noget med farven, der på et
tidspunkt var ved at drive mig vanvittig. Det så nærmest ud som gamle
amerikanske NTSC-billeder.
Hvis andre føler for at kaste sig ud i at opdatere firmwaren i deres
samsung recordere, så vil jeg hermed råde dem til at dobbelt checke, at
modelbetegnelsen passer med den nationale samsung side, som de henter
firmwaren fra.
Til dem der ikke er klar over det, er modelbetegnelsen de tre bogstaver efter modelnavnet.
Der er flere firmaer der har parallelimporteret recordere fra andre EU
lande en de nordiske.