Prasmus skrev:
Fejlkorrektion er en oplagt ting der kan være forskel på.... |
Det er faktisk meget mere basale ting der er tale om...
Prasmus skrev:
Men hvad med dekoding af MPEG2, er der forskel fra afspiller til afspiller mht. dekodningen, eller benytter de alle samme hardware chip ?
|
Jeg er ikke klar over hvor stor forskel der er i selve dekodningen, det BURDE der faktisk ikke være forskel på. Forskellene ligger i alt det "uden om", det er bare nogle lidt avancerede ting og derfor svære at forklare for lægmand - men jeg prøver:
Farve-informationen er i MPEG-2 lagret med den kvarte opløsning af sort-hvid informationen. Ved dekodningen skal farverne opkonverteres til den fulde opløsning - dette GØR mange afspillere bare ikke. Dette kaldes Chroma Bug, og har især indflydelse på fine detaljer med kraftige farver, og kan desuden give sorte striber i visse farveflader, mest tydeligt på kraftige røde områder.
8-bit MPEG-2 består af 256 gråtoner, fra 0 til 255. Sort er ikke 0, men 16, og hvid er ikke 255, men 235. Afspilleren skal aflevere billedet med sort og hvid det rigtige sted, ellers vil man enten miste detaljer eller miste dynamik-område. Det er langtfra usædvanligt at sort og hvid ligger forkert, ofte er "blacker than black" og/eller "whiter than white" klippet. Det er faktisk mere usædvanligt at det IKKE er klippet... Ved PC-materiale går skalaen fra 0 til 255, hvilket er med til at forvirre yderligere... Dette er især noget man skal være opmærksom på hvis man bruger en HTPC, men det er ikke begrænset til dét. Bonus-oplysning: Den første Toshiba HD-DVD afspiller klipper både sort og hvid, OG benytter en forkert colorspace.
Colorspace, eller farvedekodningen, er forskellig alt efter om materialet er NTSC, PAL eller HDTV. Dette burde være ret trivielt, men det gøres ofte forkert alligevel. Især når en DVD-afspiller opskalerer PAL og NTSC til 720P skal man være vaks ved havelågen, for benytter afspilleren så PAL/NTSC colorspace eller HDTV colorspace, når en PAL/NTSC DVD afspilles med HD opløsning?
De-interlacing - hvis udgangen er progressiv, hvor god er konverteringen fra interlace til progressive så? Hvad med skalering - fint nok at der er 720P output, men er kvaliteten af skaleringen god eller dårlig?
Derudover er der en række forhold hvor afspilleren ikke _burde_ pille i signalet, men gør det alligevel: Overscan, dvs. viser den overhovedet alle linierne, sharpness - hvilket ikke BURDE være nødvendigt på en digital-udgang på en DVD-afspiller, men ofte benyttes alligevel (hvilket medfører edge enhancement skygger, de gamle Samsung maskiner var _meget_ slemme på det punkt), og hvad med 50 vs. 60 Hz - relativt mange afspillere konverterer NTSC til PAL eller omvendt, hvilket medfører hakkende billeder.
Der er sikkert mere jeg har glemt, men pointen er at alt hvad jeg har nævnt her er noget producenten skal have øje for at gøre rigtigt, UANSET om det er en digital-udgang eller en analog-udgang der benyttes. Dette betyder også at der er en masse fejlmuligheder der kan forringe billedet MERE end forskellen på et digitalt og et analogt signal, og derfor kan en god component udgang godt være bedre end en dårlig HDMI udgang.
Men en god HDMI udgang er nu engang bedst...