Hej begge 2.
Tak for svarene.
Det er først nu, jeg hører om Backlight Bleed. Jeg har selvfølgelig måttet læse lidt om emnet på nettet, hvor der mest tales om lyse områder i skærmens hjørner. Jeg undrer mig stadig lidt over beskrivelserne af fænomenet.
Hos mig virker det som 2 plader, der er samlet med 4 tappe, lodret midt på LCD-skærmen, meget regelmæssigt. Det ligner som sagt 4 ens lysegrå hundepoter placeret i zig-zag over hinanden. Men fejlen kan åbenbart vise sig på mange måder.
Jeg havde på fornemmelsen, at en løsning - som med så mange andre ting - ville være: smid ud og køb nyt (med fare for at få en fladskærm med en tilsvarende skønhedsfejl (?)).
Jeg beholder indtil videre min Panasonic, da jeg godt kan leve med det. Det forekommer/bemærkes trods alt kun på lys baggrund, hvor der ikke er nogen bevægelser.