Der er kun kvalitetstab når du streamer fra Tversity, hvis du streamer et format som PS3'en ikke native understøtter og Tversity derfor skal transcode den under afspilning til et format som PS3 understøtter.
Hvis du streamer en filtype som PS3'en selv understøtter er der således ikke noget tab.
Hvis du kopierer en fil til PS3'ens harddisk sker der ingen transcodning undervejs - kun en rå kopiering - det er således den originale fil i original kvalitet du har overført.
Hvis denne fil så efterfølgende kan afspilles fra harddisken, betyder det at filen er i et format PS3'en understøtter og der er derfor ikke noget tab - det betyder også at du kunne have streamet den fra Tversity uden noget tab. Det har ingen betydning om du afspiller den fra harddisken eller streamer den et andet sted fra - sålænge det er et format PS3 understøtter.
Havde det været i et format PS3 ikke understøtter kan du ikke afspille den fra harddisken, men du ville kunne streame den fra Tversity med kvalitetstab i og med Tversity så ville transcode den under afspilning til et understøttet format.