pilehave skrev:
Det giver jo ikke mening at bruge 14.000 kr. på en stikdåse når den stikkontakt den sidder i koster 50 kr. og de kabler der leverer strøm fra forsyningsnettet koster 50 ører pr. meter. Nogen har bare fundet en god fidus at tjene penge på. |
Kommentar fra importøren:
Jeg skal være den første til at give jer ret i at prisen ER høj, og jeg var også temmelig skeptisk da jeg tog det første eksemplar hjem. Udsalgsprisen i DK afspejler dog, hvad producenten forlanger for produktet, så skyd ikke på mig for at have sat en ublu fantasi-pris på produktet. Det findes faktisk dyrere ude på nettet.
Men hvorfor tage en hundedyr strømskinne hjem? Jeg kunne i stedet have valgt et aktivt produkt, der ser ud af noget (strøm-regenerator, filter etc.). Der er nemlig nogle stykker på markedet, som endnu ikke repræsenteres i Danmark. Nu er det bare sådan, at jeg har hørt stort set alle aktive strømrensere der sælges her i landet, og har fundet at de på en eller anden måde enten farver lyden eller stjæler dynamikken - så jeg havde ikke rigtigt lyst til at prøve mere af den slags.
Heldigvis viste Audio Replas skinnen sig at lyde kanon - forbedringen var lidt i stil med at skifte netstik til Oyaide M1/F1 eller Furutech FI-50 serien. Men helt klart: Her er et produkt for de få, som i forvejen har et anlæg i meget høj kvalitet og som går op i netkabling, netstik, apparatsikringer og nettavle sikringsholdere.
Der er skrevet meget her på siderne om at den slags ikke kan høres. Det er bare ikke korrekt.
Jeg har hørt lydmæssige forbedringer pga. ændringer i netkabling og stik, som overgår hvad man normalt forventer at høre, når man skifter signal- eller højttalerkabler. Og jeg kender erfarne audiofiler, der til enhver tid vil give mig ret.
Men jeg respekterer fuld ud de, som ikke kan høre forskel. Så please, lad være med at genstarte diskussionen om netstik etc. her. Lad os blot konstatere at det betyder noget for nogle audiofiler og mindre eller intet for andre.
So ein Ding muss ich auch haben
Redigeret af Iron Man - 12-Januar-2010 kl. 17:05