Typisk opfattelse af billedekvalitet

troelsit skrev: Lidt drilsk kan man jo så sige at i konkurrencen med højere kontraster/farver taber det 'korrekte' billede fordi det opleves som kedeligt. Nogle går op i at vælge det de instinktivt bedst kan lide - hvor andre vælger efter en defineret standard - som de så overbeviser sig selv om er det bedste. Det skal siges at jeg selv går efter det videnskabelig 'korrekte' billede og har hovedrysten overfor de folk der pumper det hele op i et lejrbål, men omvendt er man nødt til at respektere smag og behag.

Jeg opfatter det overhovedet ikke som drilsk, det er dét fænomen jeg har forsøgt at arbejde imod i ti år. Især dén del af fænomenet der omhandler at dét du synes bedst om i butikken, ikke nødvendigvis er dét du ville synes bedst om hvis du havde tv'et hjemme i stuen hver for sig.

Jeg er helt enig i at man skal respektere smag og behag, men der er to ting jeg ikke mener man skal respektere: For det første at nogle ophøjer deres egen smag til sandhed (man kan diskutere om man foretrækker det korrekte, men man kan ikke diskutere hvad korrekt er). For det andet, at folk vælger ud fra deres smag på et fejlagtigt grundlag, såsom at A/B teste apparaterne ved siden af hinanden.

Men en væsentlig detalje for at forstå hvorfor jeg så nidkært jagter "korrekt": Jeg interesserer mig overhovedet ikke for det "bedste" billede. Hvad der er pænest, flottest, mest imponerende, mest underholdende, sjovest, fedest osv... Det rager mig en papand. Dét der interesserer mig, er at se indholdet og dets kvalitet. Dvs. displayet skal være "transparent" overfor kildematerialet, så jeg kan se dét håndværk der ligger bag at lave filmen. Det betyder ikke en brille for mig hvor grøn græsplænen er, men det betyder en hel del for mig om græsset har dén farve grøn som de har givet den da de lavede filmen. Jeg får ikke en bedre oplevelse af at græsset er mere grønt, men jeg får en bedre oplevelse hvis græsset har den farve det skal have i den givne film - for der er som regel en bagtanke med at lyssætning og farvesætning i en given scene er som den er. Det er trods alt (blandt andet) dét filmkunst går ud på.

Dér er det så at folk kommer rendende og siger at jamen vi ikke kan vide hvordan producenten har tænkt sig at filmen skal se ud, derfor kan vi ikke gengive den korrekt. Det er lodret forkert, og det siger man kun fordi man ikke har forstået hvordan billedgengivelse fungerer. At gengive kildematerialet korrekt, er _netop_ metoden til at vide at vi gengiver filmen sådan som producenten havde tænkt sig, det er dét korrekt gengivelse går ud på. Enhver film er som udgangspunkt skabt til at blive gengivet korrekt, det vil sige, hvis vi gengiver den korrekt, så ser den (tilnærmelsesvist - intet er perfekt) ud som filmproducenten havde tænkt sig den skulle se ud. Dette er ikke et spørgsmål om smag og behag hos brugeren, det er sådan hele video-systemet og idéen med billedgengivelse er opbygget.

hvad er problemet ?

Redigeret af TommyBoy - 15-December-2011 kl. 13:23

Der er naturligvis ikke et "problem" i den forstand at jeg som sådan kan være lige glad med hvad folk kigger på hjemme og hvad de synes ser godt ud. Jeg synes dog diskussionen er meget sjov da det er påfaldende at mange umiddelbart finder at det pumpede og ukorrekte billede (i forhold til gældende standard ) er det bedste at kigge på. Hvorfor gør de det? Jeg har ikke svaret, men min påstand er at det hænger sammen med manglende interesse for hvad der menes med "god kvalitet", tilvænning og mangel på en ordentlig referenceramme. Der til kommer at meget af det folk ser i forvejen ser ud af H... til. Jeg mener hvis man alligevel skal bruge sit TV til at se TV eller skamkomprimerede p.bay film med så kan det sku snart være lige meget. For mit eget vedkommende havde jeg nok ikke gidet bruge så meget tid på at sætte mig ind i det hvis jeg ikke også skulle se blu ray eller lignende. Nu ved jeg godt at det bliver anført at skærmen skal være tranperant over for kildematerialet. Det er jeg i udgangspunktet enig i, men i praksis ville jeg nok selv synes at det er meget op ad bakket at få lov at se præcis hvor ringe det meste kildemateriale i virkeligheden er, hvis det var det eneste jeg skulle kigge på. At det ringe kildemateriale så også ser bedre ud på en ordentlig skærm er jeg ikke i tvivl om, men jeg forstår godt at mange forlængst har mistet interessen.

Redigeret af tvkartoffel - 15-December-2011 kl. 13:57

SVP03 skrev: Nu er de fleste af os herinde jo nogen der ved en del om billede på TV og projektor. Men i min omgangskreds er folk generelt set ligeglade med det. De siger bare at det er et stort tv du har. Når de kigger ned i biografen griner de jo næsten af at man vil bruge penge på det, når man kan tage i biffen for 100,-. Så jeg vil sige at det kun er 5 % af dem jeg kender ud over nørderne, der bare det mindste går op i kvaliteten.

Jeg synes så der er forskel på at være uvidende, og ikke at interessere sig for det. Det er fysisk umuligt for mig at sidde i et selskab med mere end 4 mennesker uden at nogen på et eller andet tidspunkt lige skal høre hvilket fladskærms-tv de skal købe... Det fortæller mig at selv om folk måske ikke er entusiaster på nogen måde, og ikke ved en brille om hvad det drejer sig om, så har de alligevel en eller anden interesse for at dét tv de hænger op derhjemme, i det mindste ikke ser _dårligt_ ud. Og det er dér jeg mener man bliver snydt af tv-væggen, at dét der ser "ok" ud i butikken, rent faktisk godt kan se "dårligt" ud derhjemme - også for den almindelige ikke-entusiast. De fleste vælger bare at leve med det og sige "nå jamen det er nok sådan det skal se ud så".

Otto J skrev: Jeg er helt enig i at der ikke vil være nogen sammenhæng. Det interessante er imidlertid hvad du så vil bruge det resultat til. At opnå det bedst mulige billede er ikke en demokratisk proces.

Jeg synes det er en spændende konklusion. (hvis det forholder sig sådan)

Altså at man på den ene hånd kan dokumentere videnskabeligt at et sæt indstillinger er bedre end andre og på den anden hånd kan dokumentere hvad der er 'korrekt' jævnfør standarder (hvilket også kan defineres som 'bedre'.

Et typisk råd til folk der skal købe fladskærm er at de skal tage ud i byen og bruge deres øjne og sammenligne skærme istedet for at hænge sig i producentens specificationer.
Men det råd harmonerer bare ikke forhold til den konklusion for så ville valget jo falde skævt.
Så det handler nærmere om at sætte sig ind i hvad 'korrekt' billedekvalitet for herefter at søge det der ligner mest.
Jeg tror det er lidt den omvendte verden af hvad mange siger/gør/tror

Otto J skrev: ... De fleste vælger bare at leve med det og sige "nå jamen det er nok sådan det skal se ud så".