recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Generelle emner > Nyheder, anmeldelser & omtaler
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Besøg hos Sparshop m/billeder
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketBesøg hos Sparshop m/billeder

 Besvar Besvar Side  <1 345
Forfatter
Besked
Otto J Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

Branchemedlem

Oprettet: 04-Marts-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 11218
Direkte link til dette indlæg Sendt: 21-Maj-2009 kl. 11:48
Oprindeligt skrevet af Hother Hother skrev:

Jeg vil gerne lige dvæle lidt ved dette foto, for det er en opstilling jeg har rost overfor rigtigt mange kunder som værende en af de mest seriøse TV demonstrationer der findes i landet (TC Århus og Lydspecialisten, og givetvis også andre, har tilsvarende opstillinger). Jeg har været i butikken, og mens ovenstående kan se ret banalt og ikke specielt opsigtsvækkende ud ved første øjekast, så er der en række detaljer der gør at det giver et rigtigt godt indtryk af hvad tv'et kan. For det første, dét man kan se på billedet: TV'et er placeret mere eller mindre alene, så ens oplevelse af billedkvaliteten ikke forstyrres af andre tv rundt om (som i den mere almindelige butiks-opstilling de også har). Mange tror fejlagtigt at en A/B sammenligning med to tv ved siden af hinanden er den bedste måde at bedømme kvaliteten af to tv på. Det er det ikke - det er en god måde at finde ud af hvilke forskelle der er på to tv, men ikke til at bedømme hvilken af dem der er bedst! For derhjemme ser du på ét tv, ikke på to. Står tv'ene ved siden af hinanden, forstyrres opfattelsen af billedet af de øvrige billeder.

Derudover en neutralt grå baggrund, i stedet for et flashy karl-smart display-modul i "Pioneer-Rød" bag skærmen. Igen, farverne omkring tv'et påvirker opfattelsen af billedet, så det er vigtigt at have en neutral farve - det er helt bevidst fra Sparshop's side, og meget prisværdigt.

Derudover de detaljer man ikke lige kan se: Sparshop har indrettet rummet så lyset kan styres, med kraftig eller svag indendørs belysning, samt lys eller ingen lys fra vinduerne, så man kan se skærmen i dén belysning man har lyst til - og for en seriøs vurdering, se skærmen i svag belysning - noget der er svært at komme til i rigtigt mange butikker. Derudover har Sparshop fokus på justering og kalibrering af skærme, og de tv der står i display er justeret ret godt, så man får et indtryk af hvad skærmen rent faktisk kan levere.

Det eneste problem med denne form for opstilling, er at det ville være sindssygt pladskrævende at gøre dette for bare 5 forskellige tv, så desværre er man henvist til at nøjes med at demonstrere de bedste tv på den bedste måde. Det gør det lidt vanskeligere at få et ligeværdigt indtryk af de forskellige tv. Men bortset fra det, så er sådan en salgsopstilling til topkarakter i min bog. Der er alt for mange der vælger sit tv ud fra opstillinger der er meget lidt repræsentative for hvordan tv'et typisk vil være stillet op hjemme i stuen. Her kan man se tv'et i omgivelser der ligger meget tættere på hvordan det vil yde derhjemme.

Som jeg altid har sagt: Vælg din forhandler ud fra om de kan finde ud af at levere gode billeder i butikken, for kan de ikke dét, hvorfor skulle de så kunne levere gode billeder hjemme hos dig?

Til top
 
 Besvar Besvar Side  <1 345
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu