HeartWare skrev:
Så hvis du kan trække den oprindelige udtalelse tilbage og medgive, at det ikke er nok bare at have en kopibeskyttelse, men at den skal være af en sådan kvalitet, at den af domstolene vil blive erklæret for at være "effektiv", så kan vi være enige så langt, og så kan vi lægge denne diskussion bag os. |
spawn skrev:
Jeg kan ikke trække min første bombastiske udtalelse tilbage, fordi jeg ikke i min bombastiske udtalelse gav udtryk for noget somhelst omkring effektiviteten af kopibeskyttelsen, men blot skrev at hvis den havde nogen form for kopibeskyttelse måtte man ikke omgå den. |
Du modsiger dig selv her...
Vi er vel forhåbentlig enige om, at
- En beskyttelse skal være "effektiv" før den er omfattet af det pågældende forbud mod at omgås den
- Din udtalelse sagde, at enhver form for beskyttelse var ulovlig at omgås - og dermed også de ikke-"effektive"
Begge ovenstående udsagn kan ikke være sande på samme tid.
Lad mig derfor prøve med et
direkte spørgsmål, som du bør kunne svare "ja" eller "nej" til:
Er det (som du forstår lovteksten) lovligt at omgå ikke-"effektive" "tekniske foranstaltninger" i processen for at kopiere en DVD-Video disk?
spawn skrev:
Jeg læser intet sted i min første bombastiske udtalelse noget om at jeg mener at CSS/Macrovision vil blive erklæret som effektive af domstolene, ej heller at dette skulle være nødvendigt. |
Du udtaler, at bare der findes en kopisikring på en DVD, så er det ulovligt at omgå den - uden at du nævner de undtagelser, som lovteksten giver.
Da CSS og MacroVision er "tekniske foranstaltninger" og du påstår, at det er ulovligt at omgås disse, så må de altså nødvendigvis være at betragte som "effektive" af domstolene - ellers ville de ikke være ulovlige at omgå.
Derfor kan jeg ikke se andet end, at du med din bombastiske udtalelse siger, at CSS og/eller MacroVision nødvendigvis må være "effetktive" beskyttelser på trods af, at du ikke har noget juridisk til at bakke det op. Hvis de ikke var "effektive", så ville det ikke være ulovligt at omgå dem, og dit udsagn ville derfor være falsk.
Så jeg kan vitterlig ikke se anden konklusion end, at du med den udtalelse siger, at en domstol UBETINGET vil finde CSS/MacroVision at være "effektive" i lovens forstand, og din afvisning af, at du har sagt noget sådant må derfor være baseret på, at du ikke følger dine udsagn til deres logiske konklusion.
Redigeret af HeartWare