DRM / Kopibeskyttelse

pointwood skrev: Jeg ved at den kopibeskyttelse der er på DVD'ere ved en domstol i Finland for ikke så lang tid siden, ikke blev anerkendt som "effektive tekniske foranstaltninger".

Dommen er vist nok anket. Derudover bruges der i dag andre kopibeskyttelser på DVD end CSS (corrupted file systems i forskellige varianter).

Jeg er netop ved at ligge sidste hånd på en artikel omkring kopiering af digitale medier til privat brug, så jeg må vidst heller se at få den udgivet her på recordere. Skal se om jeg får tid i aften.

pointwood skrev: Ps. Tjek også dette Freedom to tinker blogindlæg der har en vis relevans for denne diskussion. Generelt kan jeg anbefale Freedom-to-tinker.com hvis man er interesseret i emner som disse.

En måde at illustrere pointen på: prisen for at lave en digital kopi er 0 kroner. Musik- eller filmindustrien får altså de samme nettoindtægter i disse to scenarier

1. Der sælges 2 mio eksemplarer @ 200 kr.
2. Der sælges 400 mio eksemplarer @ 1 kr.

Samfundet har større glæde af model #2, men hvis prisen fastholdes til 200 kr med vold og magt, kommer vil aldrig over 2 mio eksemplarer. Det forhindrer dog ikke filmindustrien til at opgøre deres tab på de 400 mio fildelingseksemplarer til 400 mio x 200 kr = 80 mia kroner!! Yeah right...

Bruce skrev: Filmproducenterne er ikke interesserede i, at deres film bliver kopieret og videredistribueret uden at få betaling herfor og derfor må de installere alle disse irriterende himstregimster, som giver brugerne irriterende brugeroplevelser.

Jeg troede egentlig at det var mit DVD/HD-DVD/Blu-Ray eksemplar, når jeg har betalt for det. Jeg må som bekendt gerne sælge det til en anden person eller låne det ud.

Men denne mit-vs-deres diskussion (der egentlig ikke fører nogle vegne) er ganske udmærket til at illustrere end anden meget uheldig egenskab ved DRM: et købeprodukt bliver de facto til et lejeprodukt, og ophavsretten kan udvides til at omfatte en ret til at bestemme hvordan og hvor længe du skal kunne se filmen. Forklaring følger...

CSS på DVD er et rimeligt harmløst DRM system. Hvis jeg køber en DVD film, kan jeg se den ligeså mange gange jeg har lyst. Det kræver blot en DVD afspiller. Hvis jeg en dag ikke længere kan købe DVD afspillere, er der software løsninger. Det kræver blot et optisk drev som kan læse bitstrømmen fra DVD skiven. Hvis der er udsigt til at DVD drev helt forsvinder, kan jeg kopiere DVD indholdet til andre lagringsmedier (harddiske, flash, eller whatever). Den nødvendige software findes som open source, og vil også være tilgængelig på de computere som vi bruger om 30 år. Men... alt dette er kun muligt fordi DRM på DVD kan hackes!

Jeg er glad for at min 500+ film DVD samling, der vel har kostet mig op mod 50k, er beskyttet på denne måde. Også selv om det ikke er med filmselskabernes billigelse (I couldn't care less).

Så langt, så godt for de betalende kunder...

Lad os tage HD-DVD og Blu-Ray. Her har filmselskaberne nogle meget effektive muligheder for at tilbagekalde allerede solgte film eller blackliste din afspiller. Principielt kunne man også tilbagekalde dekrypteringsnøgler på DVD (er sket en gang), men det ville kun berøre fremtidige film, ikke eksisterende. Hver gang du indsætter en ny AACS disc (begge formater) risikerer du principielt at din afspiller bliver blacklistet (Host Certificate tilbagekaldes), således at du ikke kan afspille dine eksisterende film. Derudover er der eksplicit mulighed for at tilbagekalde indhold (en specifik titel). Hvem siger at filmselskaberne ikke vil misbruge denne feature, så gamle udgaver tilbagekaldes når nye er klar til salg? Dit TV kan i øvrigt også blacklistes, idet HDCP ligeledes opererer med tilbagekaldelse af nøgler.

BD+ er endnu værre, idet der er tale om et totalt black-box system (specs er ikke tilgængelige for offentligheden), hvor du overlader kontrollen med din afspiller (eller hele din computer, hvis du ikke anvender en stand-alone afspiller) til filmselskaberne. Sony's Rootkit på CD er det rene vand mod de muligheder som BD+ giver. BD+ kan måske forhindre uautoriseret kopiering (jeg tvivler), men det kan givetvis også bruges til at kontrollere og lægge begrænsninger på hvordan du afspiller de film, som du har købt og betalt for (i den tro at det var et "købe"produkt).

DRM bliver solgt som beskyttelse mod kopiering, men i virkeligheden handler det om kontrol med afspilning. Regionskodesystemet har eksempelvis intet med kopiering af gøre; det er alene en restriktion på afspilning.

Bottom line... købeprodukter er reelt kun købeprodukter, hvis DRM systemet kan hackes. Der er flere eksempler på at udbydere af købeprodukter med DRM licenser er stoppet og har efterladt køberne med håret i postkassen fordi de ikke længere kan afspille deres "købe"produkter. Google Video store, eksempelvis, og for et par uger siden var der en musikudbyder der "stoppede", hvorefter kundernes eksisterende "købe"musik ikke længere kunne afspilles.

Og hvad med "piraterne" (jeg hader det ord!), som downloader Matroska rips af HD film. Bliver de genereret af alt dette? Næh, selvfølgelig ikke. "Piraterne" er altid ligeglade med DRM - det generer dem ikke, fordi "pirat"kopierne ikke er DRM-beskyttet.


Redigeret af JesperLund - 11-Oktober-2007 kl. 19:19

JesperLund skrev: Den nuværende DRM-krig og beskyld-de-betalende-kunder-for-tyveri strategi vil musik- og filmindustrien tabe. Det er alene at spørgsmål om hvor blodig kampen bliver (for dem).

Det er præcis det som er galt i alt det her. Og det koster enorme summer, uden at have nogen egentlig effekt, på dem der virkelig er et problem. Effekten (eller resultatet) er netop, at den almindelige forbruger rammes ekstremt hårdt.

Og på den led kan jeg godt følge pointwood i, at kopi sikring ikke altid kan betale sig. Hmm, eller kan det? Vi ærlige (tåbelige ) forbrugere køber jo lortet alligevel

Spørgsmålet er hvad man reelt kan/skal gøre. Film/musikbranchen vil heller ikke have, at deres værker udstilles uden een eller form for sikring, (uanfægtet om det virker). Men hvad mon der ville ske, hvis der ingen kopisikring var.
Mit umiddelbare bud er, at der vil ske præcis det samme som i dag. Og hvis det holder stik, så er det ren og skær spild af penge at satse på kopisikring af nogen som helst form. Og så er det altså både kunstere og forbrugere, som bliver sorteper i dette løb. Der sidder nogle mellemled som virkelig skummer fløden voldsomt.

 

Det er jo et fortolkningsspørgsmål...

Er det "nødvendigt" at lave et "sikkerhedseksemplar" for at kunne benytte programmet? Jeg kender ikke noget program, hvor det er "nødvendigt".

Og *hvis* det er "nødvendigt", så er det jo i modstrid med en anden paragraf - så hvilken har størst "prioritet"?