En forbrugerjurist , en iPod ... og Fona!

Hvad mener du? Giv din kommentar herunder  eller skriv videre  på Mettes Weblog på;

http://forbrugerjuristen.weblog.dk/2007/04/17/svedetur-over- en-ipod/

Svedetur over en Ipod

Skrevet af forbrugerjurist  Mette Reissmann 17.Apr 7:20 | 43 Kommentarer

Jeg sveder. Rigtig meget. Det løber ned af siden på mig. Der er også begyndt at danne sig små svedperler på min overlæbe. Jeg har min Ipod med eller rettere sagt, jeg har min søns Ipod med. Nej, jeg er ikke ude at løbe eller træne hårdt i mit fitness-center. Jeg er i Fona! Overfor mig står en yngre mand. Hans blik er stålsat, og han taler med en lav, men fast stemme. Måske er det for at danne en slags modvægt til mig, der efterhånden taler med en mere og mere skinger stemme og med et mere vildt blik end normalt. Jeg ved ikke, hvor det ender, men det er denne situation, der har fremkaldt fugtige plamager på min ryg og små å-løb af sved ned af siden på mig.

Sagen er at min 14 årige søn kom fortvivlet hjem og viste mig sin Ipod, der var en jule-gave, som nu ikke længere kan vise, hvad han hører… Det vil sige, at han kan ikke se på displayet, hvilket nummer, der spiller. Det er meget irriterende! Han har haft den liggende i lommen. Der er den altid - både når han lytter til musik, og når han ikke bruger den. Det er iøvrigt et meget naturligt sted at opbevare sin Ipod. Pludselig opstår denne “skade”. Jeg mener, at der her er tale om en mangel ved varen, idet en Ipod ikke er nogen billig sag, og den må kunne holde til, hvad man betegner som “almindelig brugspåvirkning”. Den bør også kunne tåle at være i en lomme uden, at displayet skal tage skade.

Som sagt der er ikke længere tekst på displayet, så jeg drager afsted til Fona, hvor den er indkøbt for at gøre mine rettigheder som forbruger gældende. Men ak, jeg har forregnet mig. I min opstemthed over at kende lovens bogstav og særligt dens ånd har jeg glemt at tage højde for det stålsatte personale hos Fona. 

Efter at jeg har forklaret sagens rette sammenhæng for ekspedienten og anmodet om en ombytning af varen, afviser han blankt min klage med henvisning til, at Ipod´en har lidt fysisk overlast, og det er min søn, der selv har gjort det. Han henviser til købeloven, og han fortæller mig samtidig, at det kan overhovedet ikke betale sig at sende den til reparation, og hvis! han alligevel skulle vælge det, skal jeg betale 600 kr i undersøgelsesgebyr, da der ikke var tale om en mangel i købelovens forstand.

Det var ikke lige sådan, han udtrykte det, men meningen var god nok! Alt sammen vrøvl og sludder! Så jeg går i gang med at fortælle ham, hvordan det rigtig hænger sammen nemlig, at kunden vælger hvilken misligholdelsebeføjelse, der kan komme på tale. Det vil sige, at kunden vælger mellem om, genstanden skal til reparation eller, om den skal ombyttes. Sælger kan afvises dette såfremt, at den valgte beføjelser er uforholdsmæssig for dyr for ham, men det er først dér, at han har en rettighed. Jeg kan også vælge at få et forholdsmæssigt afslag. Jeg er desuden pikeret over, at han frejdigt slår fast, at det er min søn, der selv er skyld i skaden.

 Da Ipod´en kun var 2 måneder gammel gælder formodningsreglen. Det vil sige, at det må formodes, at manglen var tilstede, da vi købte den. Sælger skal bevise, at det er min søn, der har ødelagt den selv. Det er Fona ligeglade med.  Ingen af mine fremførte argumenter hjælper. Jeg får endda ekspedienten til at gå ind på www.forbrug.dk, så vi sammen kan læse om mine rettigheder. På trods af at der står, hvad jeg siger, så fastholder han sine argumenter.

Situationen er nu ved at udvikle sig til en magtkamp. Kundeservice og dialog er ikke eksisterende, og jeg bliver mere og mere desperat (og svedende) i takt med at køen bag mig vokser. Jeg forstår nu mere end nogensinde hvor magtesløs, man kan føle sig som forbruger, når man forsøger at gøre sine rettigheder gældende i en forholdsvis simpel sag. Jeg føler mig godt inde i reglerne, men selv ikke jeg kunne bevæge Fona til at lytte og agere efter reglerne. Så oddsene er hårde.

Ekspedienten fik nu hjælp af den daglige leder, der var endnu mere stålsat i sin lyseblå skjorte med navneskilt på. Tonen bliver skærpet, og jeg bliver bedt om at komme igen ugen efter, hvor deres butiksansvarlige er tilstede, ellers kan jeg bare klage til Forbrugerklagenævnet.

Det er jo ikke det, jeg vil. Jeg kender nemlig godt til Forbrugeklagenævnets klagebehandlingstid, og min søn skal ikke undvære sin nye Ipod i 1 år eller mere! Men det er en helt anden sag, som jeg vil tage op på et senere tidspunkt.

Enden på historien er i skrivende stund, at Ipod´en ligger i skuffen. Jeg overvejer min situation og vurderer om, jeg orker at tage kampen op mod Fona, men hvis ikke jeg gør det, hvem skulle så? Så det ender det nok med. Det er samtidig en sag, der beviser, at det er drøn-nødvendigt med fokus på forbrugerrettigheder, oplysning og sanktion overfor de erhvervsdrivende, der ikke vil eller kan forstå lovens bogstand og ånd. Hvordan vi får bedre forbrugerpolitik for pengene, det kan du følge med i her på bloggen. På gensyn og ha´en god dag!