Det kan nok ikke besvares ganske let, og det kan være mit svar gør dig endnu mere forvirret end nu, men jeg prøver alligevel 
Ja det er normalt. Blot fordi du har en stor bred skærm, betyder det ikke at der aldrig er sorte kanter.
Film laves i forskellige formater - såkaldte aspect ratios - din skærm har aspect ratio 16:9 (bredde i forhold til højde) så hvis du afspiller en dvd-film med samme aspect ratio vil den fylde hele skærmen ud, både i bredden og højden.
Men mange dvd-film er ikke i 16:9 men i et endnu bredere film format - hvis du afspiller en sådan dvd-film vil du få sorte kanter i toppen og i bunden. Sådan skal det være for at få korrekt bredde/højde forhold. Så ja dette er helt normalt.
Du kan fjerne disse sorte kanter når filmen spiller, ved at vælge f.eks. biograf, så zoomer skærmen ind så filmen passer i højden, men til gengæld mister du noget af filmen i siderne. Denne metode er faktisk lidt forkert, og giver dig derfor også problemer med menuen. Det rigtige er at have sorte kanter, hvis filmen har dette format, så du får hele billedet med.
Når du oplever at der er forskel på dvd-afspilleren der er sluttet til via scart, og computeren der er sluttet til via VGA, så er der 2 ting der påvirker. Den ene er et fænomen der kaldes overscan eller underscan, og er et udtryk for om grafikkort og skærm taler rigtig sammen, det ses når du har tilsluttet computeren og blot kigger på windows skrivebordet.
Hvis du kan se hele windows skrivebordet men har sorte kanter, har du underscan, mens hvis noget af windows skrivebordet rager udenfor skærmen så du ikke kan se det, har du overscan.
Dette skal indstilles i grafikkortets driver under opsætning, og kan ydermere også justeres en del på selve skærmen i menuen under billedplacering. Det skal justeres så billedet fylder hele skærmen ud, uden sorte kanter og uden at noget rager udenfor skærmen. Inden du begynder at justere noget skal du dog sikre dig at du har valgt rigtig opløsning på din computer, den skal være 1024x768 og køre 60HZ - hvis den gør det skulle der ikke være noget overscan/underscan.
Den anden ting er at den opløsning (de 1024x768) din computer kører med over VGA ikke er 16:9 som din skærm er - den er nemlig kun 4:3, men bliver så kunstigt strukket af skærmen til 16:9 når der vælges bred, så den fylder hele bredden. Dette betyder så at når du afspiller en dvd-film på computeren så er den også strukket i bredden, og derved bliver bredde/højde forholdet (aspect ratio) på filmen forkert. Det kan løses på 2 måder.
Du kan enten indstille dvd-softwaren til at filmen kun er 4:3 (selvom den reelt er 16:9) eller du kan indstille dvd-softwaren til at det vises på en 16:9 skærm. Hvilke muligheder du har afhænger af hvilken dvd-software du benytter. Derved vil filmen komme til at få rigtig aspect ratio i forhold til den fysiske skærm.
Eller du kan tilslutte din computer via et DVI-HDMI kabel istedetfor VGA, hvis dit grafikkort har en DVI udgang, og hvis dit grafikkort kan indstilles til en opløsning i driverne på 1280x720. Så vil opløsninges aspect ratio nemlig passe med skærmens og filmen vil se rigtig ud, uden at du skal indstille noget i dvd-afspiller softwaren.
Håber at lidt af den lange forklaring giver mening.
vh
spawn