Du har ret i at billedet blot strækkes ved visning i 2.35:1. Det er dog ikke korrekt at der kun er 500 pixels lodret, det er ca. 820. Formålet med "operationen" er udelukkende at få et større billede ved visning af film i dette format. At opløsningen ikke bliver større mener jeg er et begrænset problem. Men det kræver at projektoren er tilstrækkelig lysstærk til at vise billedet i det større format (det er her bredden af billedet der tæller når størrelsen beregnes i 16:9 format).
Begge de nævnte projektorer skulle have lys nok til at vise billedet i det store format. Men så vidt jeg husker er det kun Panasonic der har lens-memory funktionen som kan zoome automatisk mellem de to formater.
Med hensyn til billedkvaliteten står de to projektorer nok rimelig lige. Det er nærmere pris og features som skal afgøre valget mellem de to. Panasonic'en kan købes ekstremt billigt i USA og man behøver jo ikke at hente den selv. Det er jo muligt at få den sendt som andre her i forummet har gjort.