Jeg har lige bygget en PC (skal bruges som Media Center) og forsøger nu at koble
mit TV på som skærm.
Når PC’en starter kan jeg se den første del af Windows 7
opstarten, men så forsvinder signalet og TV’et melder ”no input”.
PC’en fungerer uden problemer med almindelige monitorer,
f.eks. Samsung syncmaster 2493 via HDMI
eller en ældre skærm via VGA, men altså ikke med mit TV der er et Samsung
LE46F8 via HDIM.
Konfiguration
Bundkort: ASUS
P8H61-M PRO B3 + 8 GB RAM + Intel Core i5 2500T 2300mz CPU + OCZ 120GB SSD + NEC-Optaric BR drev
Windows 7 Home Premium
Jeg bruger den indbyggede HDMI port altså intet separat grafikkort
Alt er opdateret inkl. Intels grafikdrivere.
Hvad jeg har prøvet
Samsungs hjemmeside siger at man IKKE skal have særlige
skærmdrivere – Windows standard driver skal bruges. Der er ingen opdateringer til TV'et iøvrigt.
Har forsøgt at koble 2 skærme på – en der virker og TV’et. Monitoren
via VGA virker fint, men når jeg tilslutter TV’et til HDMI udgangen dør Windows
med BSOD efter et stykke tid – desuden forsvinder VGA signalet så snart jeg
tilslutter HDMI. Hvis jeg hiver HDMI ud inden BSOD, kommer signalet tilbage på
VGA monitoren.
Når jeg har fået BSOD går signalet særdeles fint igennem til
TV’et!! Det må altså være et Windows problem da den virker før og efter Windows
kører.
Har søgt hos Intel, Microsoft og diverse fora på nettet uden at finde en løsning.
Min plan var at tilslutte HDMI fra PC'en til min forstærker (Denon avr-1909) og køre billedet videre til
TV’er og lyden ud til de tilsluttede højttalere, men da det ikke virkede
(nøjagtig som ovenstående) forsøgte jeg med direkte tilslutning til TV’et for
så at få løst det rigtigt efterfølgende.
Jeg er totalt lost nu efter at have kæmpet i adskillige dage. Håber der er en der kan hjælpe.