recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Visnings- og lytte-udstyr > TV
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - ......... og der blev lys:  TH-50Px600E
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukket......... og der blev lys: TH-50Px600E

 Besvar Besvar Side  123 8>
Forfatter
Besked
ticker Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 16-Juli-2006
Status: Offline
Point: 352
Direkte link til dette indlæg Emne: ......... og der blev lys: TH-50Px600E
    Sendt: 26-August-2006 kl. 15:19
........ og der blev lys 

Modtog igår det nye Panasonic TH-50PX600E Plasma TV

Efter 14 timers non-stop TV igår har jeg dette mellemresultat inden jeg sætter mig i sofaen igen. Hele familien skulle ellers have været til fest i går aftes, men kunne ikke løsrive mig, så det blev uden mig.

- 3 manualer, tysk, fransk og engelsk
- Det oser af japansk grundighed og kvalitet med tidløst design, selv uret var sat korrekt. Fysisk har det ca. 16:9 format, jeg kan godt lide at selve TV-et har samme format som skærmen. Det er ikke for bredt kva de ultra smalle højtalere på siden.
- Det virker som om alt er dimensioneret til at holde 50 år, der er ikke sparet på kostprisen, selv foden er kæmpe stor - og alligevel anbefaler de at skrue den fast til TV-bordet, det er nu ikke nødvendigt efter min mening
- Man har presset den fysiske størrelse ned til et absolut minimun, rigtig god ting ved en 50". De ultra slanke HT grills i siderne er seje. Til sammenligning er en Sony 46X2000 lige så bredt som dette 50"
- Fra man tænder går der ca. 5 sekunder til billede vises.
- Den digitale tuner ( og analoge tuner ) finder automatisk alle danske og svenske kanaler.
- DVB-T: Dagens/ugens programoversigt er ikke implementeret, dette ville have være rart, men det kan jeg leve med i forhold til  også at skulle bruge en junk betjening fra en extern digital tuner. Kanalskift er hurtigt, man kan steppe ca. 3 kanaler pr. sekunt. dog uden at få fuldt billede.
- Alle undertekster vises perfekt ( DR1,DR2,TV2 + svenske )
- Tekst TV understøtter æ,ø,å og valg af vilkårlig ny side sker næsten momentant. Tekst TV står som malet på, ikke én pixel bevæger sig. Understøtter ikke transparent mode ( tekst + billede samtidig )  som på den gamle CRT, det kan jeg fint leve med.
- Stik på bagsiden er meget lette at komme til, god plads mellem de enkelte stik - endelig et TV hvor man ikke skal ned på alle fire og slås for at tilslutte et kabel. Der er 2XHDMI , 3xScart og 1xVGA + en masse andre ud/ind jeg aldrig får brug for.
- Der er 3 x blæsere på bagsiden, kan ikke høres medmindre man går bag skærmen og lytter 30 cm fra.
- Der sidder et stort forstærkerprint i hver side af skærmen, hvert print større end min egen forstærkers, diskant sidder i frontgrill, bas sidder bag. Spiller aldeles imponerende, det er jo et helt hifi-anlæg, kan godt spille en stor stue op til fest. Bassen har virklig punch og kan måle sig med de fleste hjemmebiografanlæg. Kan dog ikke gengive 30 Hz biografbassen med rumlen fra mange heste, det kan L100 med sine 2 x 12" bas. Den fakede surround fungerer ganske godt. Jeg oplever at jeg ikke længere skifter over til anlæget ved Boogie Listen og andre musik programmer, de indbyggede højtalere er næste lige så godt. Kun ved storfilm med kvalitets biograflyd og bulder ved 30Hz slår jeg over på de eksterne. Kan af og til komme i tvivl om det er de eksterne eller TV-et der spiller. Den extra lyd er efter min mening hver en krone værd for 600 modellen.
- VGA blev tilsluttet 1024 x 768 ( som jeg ser det på 19" ), PX600 strækker det og det står meget flot
- AV1: DVD er tilsluttet AV1, når jeg aktiverer skuffen slår panaen automatisk over på AV1 - ganske handy !
- SD kort: MPEG4 klip blev optaget, vises bagefter i lille format på skærmen - kan nok bedst bruges til at se billeder og film fra kameraet.
- Fjernbetjening er rigtig god, kan også styre min DVD og VCR, men så langt er jeg ikke kommet endnu - dette er der dog lidt tvivl om nu. Der er placeret punkter på visse knapper så blinde og svagtseende kan navigere rundt på fjernbetjeningen.
- 4:3 kan strækkes til 16:9 så man næsten ikke kan se det. JUST trækker ud efter en algoritme og virker også ved DVB-T signaler.
- Slås lidt med indstillingerne, dette TV er nådesløst, man kan se sminken på gode studie optagelser ( STV2 ), alt kan ses på dette 50". Det ses tydeligt hvilket udstyr der bruges i studiet til den pågældende optagelse, DR1 har det ældste udstyr og DR2 noget bedre, medens SVT2 har det bedste. Er kommet til den konklusion at film kræver én, studieoptagelser en anden. Generelt skal kontrast og lys ned under 50%. Mpeg filter skal slås fra, fjerner støj men tilføjer uskarphed. Bedre at sætte "scharpness" lidt op ved ældre film, men det er sjældent nødvendigt.
- Har ikke testet med HDTV, men så det demonstreret i en pana shop så jeg ved hvad der venter
- Burn-in beskyttelse: Hvis man lader skærmen stå med et statisk billede, skruer den selv ned for lyset efter et par minutter. Ikke meget mere ned end det jeg selv har sat den til, så hvis man opsætter det korrekt, burde man ikke få problemer selv om man lader det stå med statisk billede over længere tid. God beskyttelse hvis nogen er kommet til at skrue det op på fuld blus og efterladt det med statisk billede. Et vigtigt punkt er hermed afklaret.
- Selvom skærm er antirefleksbehandlet er det ca. som ved CRT-en ( som iøvrigt også er antirefleksbehandlet). Fremstår med matte reflektioner og er egentlig ok. Eneste minus so far, men det kan man gøre noget ved, anbringe TV rigtigt, gardiner etc. Dårligt billede kan man ikke gøre noget ved. Dette har dog efter min mening den fordel at det fremhæver billedet og får det til at stå mere naturligt med flottere farver, ganske som blanke fotos står bedre end matte.
- Billedemæssigt gengiver det alt hvad jeg har fodret det med uden ups eller ops. Kun signal med HD kan stå bedre på dette TV, og måske kun Pioneer Plasma kan slå dette billede - måske. Alt set med DVB-T.
- Rengøring af skærm: 50" er en temlig voldsom flade. Når jeg tænker på hvordan det er at vedligeholde min 19" LCD, vil jeg sige - god fornøjelse med at vedligeholde en 50" LCD skærm. Panaen har heldigvis glas skærm som alle andre plasma TV, og er let at vedligeholde. Checkede lige med konen, hvis det havde været en 50" LCD skærm kunne jeg selv vedligeholde den .

De første 8 timer gik bevidst/ubevidst med at finde fejl, noget der ikke skulle være der. Det er pt ikke lykkedes. Så bla. FC Barcelona - Sevilla FC, atletik fra Sverige, TV-avisen, disny sjov samt 50 andre programmer. Det var faklernes aften med "Den 13. kriger" og "Scorpionen vender tilbage". Faklerne og ild stod perfekt som i live, nattescenerne og under jorden scenerne stod godt. Har her til formiddag også sat det gamle 100Hz CRT op til sammenligning, jeg kan ikke se forskel, bortset fra at det der før blev vist på 29" nu ses på 50" Der skal en god skærm til at kunne "forstørre" op fra 29" til 50". Det gør dette TV uden problemer. Det forunderlige er at støjen ikke også bliver forstørret op, som man ellers ville forvente. Det er en dejlig fornemmelse at vide, at der ikke lige pludselig kommer noget fnidder fordi skærmen ikke kan følge med. Skal lige bruge iaften til at sammenligne de to TV.

Gamle sort hvid optagelser som eksempelvis domumentar klip fra 2. vedenskrig skulle man tro ville stå grødet i så stor forstørelse, men står bedre end på CRT-en, det står faktisk imponerende flot på trods af dårlig optagelskvalitet - det må være pga det nye 9G panels egenskab til at gengive 3.072 gråtoner der slår igennem her. Ligeså med gamle sort hvid film, "Dansen Går" med Fred Astaire er ikke i sort/hvid mere, den er en oplevelse af dybde, grå nuancer og står fantastisk, scenen i skoven i snevejr har en 3D dybde som giver fornemmelsen af at være der.

Minimum afstand er ca. 1m pga panelets høje opløsning og den gode billedekvalitet. Min favorit stol til film står ca. 3 m fra TV bordet, det er også min favorit afstand til panaen. Nogen vil måske mene at 4m er bedst, det er op til den enkelte.

Min kones første bemærkning da hun så det sat op var, at denne gang havde jeg nok skudt over målet, også min umiddelbare opfattelse men efter nogle få minutter er det som skærmen bliver mindre og mindre.

Det nok vigtigste ved denne 50" er 1:1 effekten. Størrelsen på det der bliver vist, svarer ca. til virkligheden, dvs når FC Barcelona´s spillere hilser på de andre spillere officials osv, er det som at være der selv - som om man står ved siden af kameraet. Min kone sagde meget rammende "det er som et vindue, som om man er der selv".

Men denne fornemmelse ved at være der selv, er kun mulig kva den naturlige og meget gode billedegengivelse - uden den, tvivler jeg på man får samme fornemmelse.

Til dem der kan klemme en 50" ind i stuen kan jeg kun anbefale at gå efter et 50". Det ser stort ud når det lige kommer op, men efter nogle dage ser det helt normalt ud - måske nærmest lidt lille ! Hvis det ikke var fordi 65" var så ekstremt dyr, og tungt, ville jeg ærge mig lidt over jeg ikke købte en 65", men med de 50" mener jeg grænsen er lagt for praktisk implementering i et normalt hjem, medmindre man er villig til at sætte gang i 4 mand og en kran. Når man betaler 15.000 - 30.000 for et nyt TV, skulle det gerne holde mindst 5 år og gerne 10 år frem. Overvejer du et 37" så gå efter minimum et 42". De gamle regler for afstand til et TV gælder ikke mere med de højopløslige skærme, ses bedst live med line-up af 37", 42" og 50" så man kan se forskellen.

Mine ultimative 1:1 oplevelser:
- FC Barcelona - Sevilla FC; i starten hvor man er med på banen og hilser på spillerne
- "Scorpionen Vender Tilbage"; der hvor de er ude i højt græs om natten, og væsner tar dem én efter en - kriger i rød dragt med fakkel læner sig frem mod DIG.
- Formel 1; når man sidder med i vognen + ved pit-stop sammen med mekanikerne

Hvorfor jeg ikke valgte Pioneer kunne nogen så spørge ?
- Just 4:3 til 16:9 fungerer kun i HDMI
- Seperat kontrol og tunerbox
- Højtalere på siden er for store
- For meget sort til min smag ( designet )
- Tror panas nye 9G panel er bedre ( gengivelse af sort og gråtoner )


Her er nogle billeder:

Min testopstilling her til formiddag. Har virkelig savnet at reviews sammenligner med en fast reference, som efter min mening bør være et 100 Hz CRT TV. At sammenligne LCD TV imellem er som at sammenligne en snegl med en skilpade, og udråbe skilpaden til det hurtigste dyr på kloden.

- Panasonic TH-50PX600E
- Sony 29" 29C3E 100Hz CRT
- Acer C110 tablet PC
- 2 x JBL L100 Century studie monitors
- 1 L sødmælk Arla, til størrelsesforhold
 






De to TV sat op side om side så man kan se forholdet, Sony-en er jo ikke noget lille 4:3 TV, billedehøjden svarer jo til et 32" 16:9 TV. Foden på panaen er bredere end det gamle CRT og rager ud over TV-bordet






VGA tilslutning 1024 x 768







Højtaler grills - måler 2.8 cm i breden, er i virkligheden sølvfarvet og ikke plastic grå som her.






Fjernbetjening er den bedste jeg har set til et TV til dato. Det er plast knapper og ikke sciliconetastatur, click oplevelsen er meget præcis. Kan programmeres til at styre andre mærkers DVD og VCR. Det var så dén fjernbetjening mindre. Har IDTV.




Min konklusion:
Efter i 6 måneder at have researchet efter en værdig afløser til det gamle 100Hz CRT, har jeg set alt på markedet, mange modeller flere gange. Her mandag har jeg brugt over 40 timer sammen med dette TV og er ikke i tvivl - dette er det bedste TV overhovedet på markedet idag, spiller i en helt anden liga end LCD TV. De sidste 20 timer brugt til minituøst at sammenligne med Sony Trinitron 100 Hz CRT. TH-50PX600E står ligeså godt og på mange punkter bedre, og har et fantastisk naturligt billede som skal opleves - 1:1 effekten ved Formel1 er ubeskrivelig, fra at se TV er man nu også MED på billedet. Billedekvaliteten og produktkvaliteten er nok til mindst 10 år frem. Jeg tror simpelthen ikke på det er muligt at lave et bedre billede - måske et mulehår, men ikke noget man vil kunne se med det blotte øje. Dette TV er nådesløst og viser alt ned til mindste detalje, kniv skarpt. Man kan let se forskel på hvilket studie kamera der nu bliver brugt til udsendelsen. SDTV optagelser med sidste nye digitale  udstyr ( svensk TV1,2 og 24) står så godt, at man godt kan bilde naboen ind at det er HDTV.

Jeg tror godt jeg på nuværende kan anbefale at aflyse juleferien, og købe dette TV istedet, og bruge juleferien ( hele ) til at se alle favoritterne på en helt ny måde. Et 50" der kan vise film og sport perfekt er den ultimative TV oplevelse.

( Mit næste TV ? Når OLED teknologien er produktmodnet og 100" TV-lærreder baseret på OLED teknologien er tilgængelig om 10 - 15 år. )

Arhhh - nu har min  datter taget pladsen og ser Peter Pan - nå, så kan jeg måske få sovet noget mere


------------------------------------------------------------ ---------------------------------
Dette er en fortsættelse af denne tråd

http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=14263& PN=1&TPN=1


Link til tests:

http://www.plasmatvbuyingguide.com/plasmatvreviews/panasonic -th50px60u-review.html

http://www.smartson.se/test/tv/panasonic-th-42pv60.htm


Redigeret af ticker - 01-September-2006 kl. 20:02
Panasonic TH-50PX600E Plasma TV
Sony 29C3E 100Hz CRT TV
JBL L100 Century studie monitor
Nokia 9321S DVB-S receiver
Til top
Mollerup Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 06-Februar-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 566
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 16:42

Hvorfor tilslutter du det via VGA 1024 * 768 og ikke HDMI 1366 * 768, som er panelets opløsning?

1024 * 768 må da give et mærkligt format.

Til top
ticker Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 16-Juli-2006
Status: Offline
Point: 352
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 16:51
Oprindeligt skrevet af Mollerup Mollerup skrev:

Hvorfor tilslutter du det via VGA 1024 * 768 og ikke HDMI 1366 * 768, som er panelets opløsning?

1024 * 768 må da give et mærkligt format.



Det var det format den var sat op til på PC til en hurtig test, har iøvrigt ingen HDMI på tabletten. Der var så meget der skulle afprøves at det desværre blev lidt hurtigt med VGA testen.

Jeg skal se om ikke jeg kan prøve igen med andre formater.


Redigeret af ticker - 26-August-2006 kl. 17:41
Panasonic TH-50PX600E Plasma TV
Sony 29C3E 100Hz CRT TV
JBL L100 Century studie monitor
Nokia 9321S DVB-S receiver
Til top
lrev Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 26-Juni-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 2012
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 18:04

Hej!

Var der ikke noget med at de forskellige udgaver af pv 60-og pv600 er udstillet i Søborghus HI-FI?

(eller er det noget jeg har drømt?)

 

Pioneer 507XD,M.Audio R250,sub.XTZ 99W 10.16,JVC DR-MH300,HI-FI:ProAc Response 1sc,,Amp.Sony ES,CD Sony ES.
Til top
ticker Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 16-Juli-2006
Status: Offline
Point: 352
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 18:13
Oprindeligt skrevet af lrev lrev skrev:

Hej!

Var der ikke noget med at de forskellige udgaver af pv 60-og pv600 er udstillet i Søborghus HI-FI?

(eller er det noget jeg har drømt?)

 



Det ved jeg ikke - men så 50PV60, 42PV600 og 37PV60 på Frederiksborgvej i torsdags.
Panasonic TH-50PX600E Plasma TV
Sony 29C3E 100Hz CRT TV
JBL L100 Century studie monitor
Nokia 9321S DVB-S receiver
Til top
lrev Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 26-Juni-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 2012
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 18:15
Oprindeligt skrevet af ticker ticker skrev:

Oprindeligt skrevet af lrev lrev skrev:

Hej!

Var der ikke noget med at de forskellige udgaver af pv 60-og pv600 er udstillet i Søborghus HI-FI?

(eller er det noget jeg har drømt?)

 



Det ved jeg ikke - men så 50PV60, 42PV600 og 37PV60 på Frederiksborgvej i torsdags.

 

 

 

Undskyld,men er det ikke det samme?

Frederiksborgvej i Søborg/Emdrup.....ikk`?

Leo.



Redigeret af lrev - 26-August-2006 kl. 18:16
Pioneer 507XD,M.Audio R250,sub.XTZ 99W 10.16,JVC DR-MH300,HI-FI:ProAc Response 1sc,,Amp.Sony ES,CD Sony ES.
Til top
ticker Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 16-Juli-2006
Status: Offline
Point: 352
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 18:29
Oprindeligt skrevet af lrev lrev skrev:

Oprindeligt skrevet af ticker ticker skrev:

Oprindeligt skrevet af lrev lrev skrev:

Hej!

Var der ikke noget med at de forskellige udgaver af pv 60-og pv600 er udstillet i Søborghus HI-FI?

(eller er det noget jeg har drømt?)

 



Det ved jeg ikke - men så 50PV60, 42PV600 og 37PV60 på Frederiksborgvej i torsdags.

 

 

 

Undskyld,men er det ikke det samme?

Frederiksborgvej i Søborg/Emdrup.....ikk`?

Leo.



Der er faktisk to pana forretninger i Søborg.
Panasonic TH-50PX600E Plasma TV
Sony 29C3E 100Hz CRT TV
JBL L100 Century studie monitor
Nokia 9321S DVB-S receiver
Til top
lrev Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 26-Juni-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 2012
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 18:33
Meget muligt,men er det mon sådan at du evt. har lyst til at fortælle mig-lidt mere præcist-,hvilken en af butikkerne DU har været i?
Pioneer 507XD,M.Audio R250,sub.XTZ 99W 10.16,JVC DR-MH300,HI-FI:ProAc Response 1sc,,Amp.Sony ES,CD Sony ES.
Til top
ticker Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 16-Juli-2006
Status: Offline
Point: 352
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 19:05
Frederiksborgvej 221, lige der hvor Gladsaxevej starter.

Lad os lige høre hvad du mener ved denne line-up af 37", 42" og 50"


Redigeret af ticker - 26-August-2006 kl. 19:08
Panasonic TH-50PX600E Plasma TV
Sony 29C3E 100Hz CRT TV
JBL L100 Century studie monitor
Nokia 9321S DVB-S receiver
Til top
Jeppe Holm Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger
Avatar

Oprettet: 28-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 42
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 19:27

Ticker, hvor har du læst det med at fjernbetjeningen kan programeres til andre mærker - kan ikke hitte det i manuelen??

J.

Panasonic TH 42-PV600
Til top
ticker Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 16-Juli-2006
Status: Offline
Point: 352
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 19:41
Oprindeligt skrevet af Jeppe Holm Jeppe Holm skrev:

Ticker, hvor har du læst det med at fjernbetjeningen kan programeres til andre mærker - kan ikke hitte det i manuelen??

J.



Downloadede en engelsk manual på PX600U inden jeg besluttede mig. Har lige checket, den fjernbetjening der er vist i den downloadede manual ligner ikke helt min. Det skal lige undersøges - ville være rart om det virker også på 600E.


Panasonic TH-50PX600E Plasma TV
Sony 29C3E 100Hz CRT TV
JBL L100 Century studie monitor
Nokia 9321S DVB-S receiver
Til top
Jeppe Holm Se dropdown menu
Junior bruger
Junior bruger
Avatar

Oprettet: 28-Juni-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 42
Direkte link til dette indlæg Sendt: 26-August-2006 kl. 19:56
har nemlig samme fjernbetjening som din, og tror ikke det er muligt på den..
Panasonic TH 42-PV600
Til top
 
 Besvar Besvar Side  123 8>
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu