recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Generelle emner > Film og udsendelser
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Lille anmeldelse "Quantum of Solace"
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketLille anmeldelse "Quantum of Solace"

 Besvar Besvar Side  123 5>
Forfatter
Besked
Hother Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

hummelmose

Oprettet: 12-Juli-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 23900
Direkte link til dette indlæg Emne: Lille anmeldelse "Quantum of Solace"
    Sendt: 28-Marts-2009 kl. 12:05

Anmeldelse af Quantum of Solace på Blu Ray

Lad os lige få det på det rene med det samme – jeg er ikke kender af filmhistorie, skuespillernes præstationer, eller manglen på samme. Ej heller kender jeg noget til instruktørernes forskellige dogmer. Jeg er kun en person der kan glædes, skuffes, overraskes og endda til tider henrykkes over en filmoplevelse.

James Bond har eksisteret i næsten hele mit liv, og det helt tilbage fra den periode i mit liv, hvor jeg på grund af alder måtte snige mig i biografen for at kunne se den seneste James Bond film. Tidligere var James Bond for mig, til en vis grad, kendetegnet med elegance, romantik, humor, og et næsten alle steds nærværende lunt glimt i øjet.

Min favorit i rollen som James Bond var uden tvivl Roger Moore, som i mine øjne gav den fornemt som britisk søofficer i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste.

Med Daniel Craig har vi fået en hel anderledes udgave af James Bond. James Bond filmene er i sandhed fulgt med tiden, hvor vold og grusomheder er blevet et dagligdags begreb, og et begreb som vi alle i større eller mindre grad kan forholde og til. Væk er den britiske søofficer med hans forskellige dyder, og nu afløst af en endnu mere hårdtslående og effektiv agent, for hvem følelser ofte er noget man gemmer et eller andet sted i det ukendte.

Filmen

Optakten til Quantum of Solace foregår i fuld fart. James Bond befinder sig i en biljagt gennem smalle og kurvede passager i et italiensk bjerglandskab. Her jages James Bond af nogle i det mindste for mig ukendte helt banditter, der ikke skyer noget middel for at gøre det af med James Bond. Heldigvis lykkes det James Bond at gøre det af med banditterne, men bare for at få foretræde for en sur og mistænksom M, og et forhør af en mistænkt, som udarter sig helt anderledes end tiltænkt. Quantum of Solace fortsætter egentlig hvor den forrige James Bond film ”Casino Royale” sluttede. I den forrige film udtrykte M jo ikke sjældent sin mistro for James Bond, og den mistro fortsætter i det første del af filmen. Filmen tager en lidt ensom James Bond til Sydamerika hvor M´s mistro udarter sig til, at James må aflevere sit våben, og egentlig bliver han anholdt af andre agenter. Det lykkes jo heldigvis James at flygte over stok og sten.

I Sydamerika i begynder jagten på en skurk (Greene) og en sammensværgelse af værste skuffe. Skurken udgiver sig for at ville frelse verdens miljø, dette bl.a. ved opkøb af landområder. I virkeligheden ønsker skurken kun at afpresse afdankede diktatorer, og tage befolkningerne som gidsler i deres mangel på vand.

 

James tages dog til nåde af M, måske nok mest fordi at hun ikke sympatiserer med CIA´s måde, at indgå forretningsforbindelser med skurken. CIA repræsenteres naturligvis af Felix, og denne virker lidt lunken i troværdigheden overfor James. Felix er dog loyal nok, da jorden begynder at ”brænde” under James. En underskøn kvinde, Camillie udgiver sig i første omgang i rollen som skurkens første elskerinde. Senere træder hun heldigvis i forbund med James, og Camillie er i virkeligheden hemmelig agent for et Sydamerikansk land.

Filmen tager os med på en drabelig båd jagt, hvorfra man ikke fatter, at noget menneske overhovedet overlever. Undervejs i filmen træder en ”halvskurk” fra Casino Royale ind på scenen i form af en nu pensioneret Mathis. Denne viser sig i bund og grund at være en god ven af James, og de to samarbejder lidt på sidelinjen.

Efter mødet med skurken tager James og Camillie os på en hektisk flyvetur i en skøn gammel DC3, ud over et barsk ørken område. Denne flyvetur er jo naturligvis dømt til at gå galt, for skurken har sat lidt gang i sine stormtropper. James skydes ned af et civilt fly som dog er udrustet med maskingeværer i vingerne. I forsøget på at nå en tilstrækkelig flyvehøjde egnet til faldskærmsudspring, udsættes den stakkels DC3 for manøvre flyet bestemt ikke var bygget til.

Nedskydningen har dog den store fordel, at James og Camillie opdager hvorledes skurken vil tjene penge på vand, skurken har nemlig inddæmmet meget store vandarealer.

Jeg skal ikke afsløre mere af handlingen, for der skal bestemt være noget at blive overrasket over når man sætter sig ned for at nyde James Bond og Quantum of Solace i fulde drag. Og overraskelser er der masser af, man skal til tider holde godt fast i stolen..

 

Eftertanker

Som nævnt har James Bond virkelig ændret sin karakter over tid. For mig er det ikke helt mere James Bond i den ”profil” som jeg holdt af. Der er væsentligt mere fart over feltet end tidligere, væsentlig grovere vold, og en del færre følelser. Absolut intet kortspil, og det kan såmænd være det samme, men omvendt så gav disse scener ofte anledning til spidsfindige øjeblikke mellem James og den udvalgte skurk.

Jeg så end ikke ms. Money-penny, en rolle som jeg for resten altid har nydt - den stakkels pige.

Den brillante Q omtræder desværre heller ikke, så det er meget begrænset hvad James har med i lommen af specielle overraskelser.

Jeg har ladet mig fortælle, at Casino Royale, i virkeligheden er en form for ”reset” af James Bond ”profilen”, og så hænger det hele jo meget bedre sammen.

Filmen er som action film ganske spændende, og med rigtigt flotte special effekts, men i mine øjne ikke rigtigt mere James Bond - han er for effektiv. Heldigvis er smag og behag forskellig. Jeg har jeg læst, at flere anmeldere mener at det er en dårligere film en forgængeren ”Casino Royale”. Det er jeg ikke enig i. James viser tydeligt savnet af Vesper fra Casino Royale, en kvinde som James jo mistede under lidt overskuelige omstændigheder. Jeg synes faktisk at det var helt skønt at se den nuværende James vise flere følelser, og jeg bilder mig faktisk og ind, at han smiler en del mere i Quantum of Solace.

Billedkvaliteten er glimrende, dejlige naturlige farver, flot fotograferet med pragtfulde detaljer, og et godt flow i scenerne.

Lyden i DTS HD er en nydelse. Jeg tog ofte mig selv i at ville skrue højere op for lyden, men overboen skulle jo også have lov til at nyde sin aften.

Rigtig god fornøjelse

 

 

Blu Ray Disc data:

Spilletid: 106,14 minutter
Lyd:
1. Engelsk DTS-HD Master Audio 5,1
2. Tysk DTS 5,1
3. Catalonsk DTS 5,1
4. Italiensk DTS 5,1
5. Audio Descriptive Dolby Digital 5,1
Undertekster:Danske, engelske, finske, tyske, norske, catalanske og svenske
Video format: 2,40:1
Video opløsning og codec: 1080/24p – MPEG-4 AVC
Udgivelsesdato: 24. marts 2009
Distributør: 20th Century Fox Home-
Antal disk: 1

B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
Til top
Gromit Se dropdown menu
Super bruger
Super bruger


Oprettet: 19-April-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 463
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 12:18

Fin anmeldelse. 

Ja, noget er der sket med James Bond.  De elementer der kendetegnede Agent 007 er svære at finde, og derfor har Quantum of Solace som sådan ikke noget med James Bond at gøre.

Man kan sagtens forny James Bond og stadig bevare de kendetegn som vi kender.

I øvrigt, er det nogle elendige screenshot du har postet.

Til top
Sploink Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 23-April-2007
Sted: Vestegnen
Status: Offline
Point: 3215
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 12:26
Jeg blev skuffet over QoS.  Synes ikke helt den nye James Bond stil fungere, men en udemærket action film

Til top
Radiomanden Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem
Avatar

Oprettet: 17-Maj-2004
Sted: 4100
Status: Offline
Point: 40543
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 13:25

 

 Den er just anskaffet, og skal ses på et tidspunkt her i weekenden. Så må man jo danne sig et indtryk af den. 

Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E
Til top
Hother Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

hummelmose

Oprettet: 12-Juli-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 23900
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 13:26
Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

Fin anmeldelse. 

Ja, noget er der sket med James Bond.  De elementer der kendetegnede Agent 007 er svære at finde, og derfor har Quantum of Solace som sådan ikke noget med James Bond at gøre.

Man kan sagtens forny James Bond og stadig bevare de kendetegn som vi kender.

I øvrigt, er det nogle elendige screenshot du har postet.

Vedr. screenshots - intet problem, du sender mig bare nogle nye, så skal jeg såmænd gerne lægge dem ind i stedet

B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
Til top
Hother Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

hummelmose

Oprettet: 12-Juli-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 23900
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 13:28
Oprindeligt skrevet af Radiomanden Radiomanden skrev:

 

 Den er just anskaffet, og skal ses på et tidspunkt her i weekenden. Så må man jo danne sig et indtryk af den. 

Den er skam slet ikke så tosset, men skal nok bare ikke tænke på den som en James bond film

B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
Til top
kskruger Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 05-Februar-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 3498
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 13:33
Jeg blev også skuffet over QoS, man bliver hurtigt træt af instruktørernes dogme optagelse. Hvor imod Casino Royale - den er klart den bedste James Bond film til dato, den har den elegance som en James Bond film skal ha.  Daniel Craig har også givet James Bond den fornyelse, som var nødvendigt. De sidste par film, var efterhånden blevet en komisk farce og når man ser dem i dag, så tænker man - shit var de så dårlige. 

Redigeret af kskruger - 28-Marts-2009 kl. 13:39
Til top
Bruger udmeldt 43 Se dropdown menu
--
--


Oprettet: 18-April-2007
Status: Offline
Point: 0
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 15:04

Jeg har lige haft filmen i maskinen og set åbningsscenen. Skulle lige tjekke coveret en ekstra gang for at se om det nu var den rigtige film der var i

Håber resten er bedre, ellers kunne jeg jo bare se mine Bourne film en gang til

Til top
Sploink Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 23-April-2007
Sted: Vestegnen
Status: Offline
Point: 3215
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 15:07
Jeg synes bedre om Bourne filmene, end de nye James Bond 
Til top
Startrek Se dropdown menu
--
--

Bruger stoppet på recordere.dk

Oprettet: 02-Marts-2008
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 5740
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 15:33
Man kan vel sige at Bourne filmene, er beder Bond film end de ny Bond
film er, håber at Bond film 3 bliver beder end Quantum of Solace og i
klasse med Casino Royale, nu da de har fyre alt action af i Quantum of
Solace.

Ellers så er handling lidt for rode i Quantum of Solace (her er action til for
action skyld, men tilføre ikke filme noget) og ja vi mangler så bare lige
miss moneypenny og Q i de nye Bond filmen.

Men desværre så skal den næste Bond ud og konkurrer med Bourne filme
nr. 4, de skulle ramme biografe på samme tid.

Og hvis 3 forsætte i samme spor som Quantum of Solace, så ville jeg nok
helst holde på Bourne filmene i sted for.

Men det er jo godt at alle de gammle Bond film blive genudgivet på Blu-
ray

Redigeret af Startrek - 28-Marts-2009 kl. 15:39
Til top
kfcofir Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 19-Juni-2006
Sted: Holbæk
Status: Offline
Point: 635
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 15:38

Låner knægtens ps3 og tjekker den ud i Aften 

håber på lidt Drengerøv's hygge.. Bond eller Bourne ! bare jeg bliver underholdt samt det er flot, fantastik og fryd for øjet og ører



Redigeret af kfcofir - 28-Marts-2009 kl. 15:44
En masse HiFi ( Bip biiiip) jeg ikke har tid til at sætte mig ind i :O(
Til top
Hother Se dropdown menu
Platin medlem
Platin medlem

hummelmose

Oprettet: 12-Juli-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 23900
Direkte link til dette indlæg Sendt: 28-Marts-2009 kl. 15:42
Oprindeligt skrevet af kfcofir kfcofir skrev:

Låner knægtens ps3 og tjekker den ud i Aften 

håber på lidt Drengerøv's hygge.. Bond eller Bourne ! bare jer bliver underholdt samt det er flot, fantastik og fryd for øjet og ører

Som jeg skrev synes jeg at det er en glimrende actionfilm. Ser man filmen i den sammenhæng sammenholdt med et glimrende billede og en ditto lyd - så bliver du ikke skuffet

B&W Head phones, og Panasonic DP-UB9000- Panasonic Lumix MSC-FZ2000,Panasonic 65HZ2000 og Yamaha NS-SW050. BUCHARDT S300 MKII. Marantz Melody MCR612 media receiver. På vej Marantz HD-AMP1.
Til top
 
 Besvar Besvar Side  123 5>
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu