ng af resultaterne fundet i måle session 2 + 3 for Panasonic TH-P42G20E.

I dette indlæg berøres følgende emner (hvor der er nyt at tilføje, eller noget at understrege):

1.       Sortniveau

2.       Shadow detail

3.       Reflektioner

4.       Betragtningsvinkel

5.       Retention

6.       Skarphed

7.       APL (Average Picture Level)

8.       Farvegengivelse, detaljer (THX, BIOGRAF)

9.       Gamma

10.   Dithering-støj

11.   Framerates

12.   Luma-kanalen, dynamisk lys/skarphed

13.   Støj

14.   En fælde?

Emnerne kan uddybes mere end jeg kommer til her, og man kunne ønske sig flere emner – men i det mindste kommer vi da i gang…

1.     Sortniveau

Det er ikke muligt at måle sortniveauet (lysudsendelsen ved video-sort) med almindeligt (semi-) professionelt måleudstyr på moderne TV i den gode ende af skalaen. Sortniveauet måles idéelt uden andre lyskilder i rummet. Dette for at have én fast reference.

Ved simpel betragtning i et mørkt (men ikke helt mørklagt) lokale er det tydeligt, at sortniveauet ikke afviger væsentligt fra 2009-modellerne.

Det ”oplevede sortniveau” i et oplyst lokale var bedre end vi er vant til fra 2009-modellerne – men det er ikke sort som på et LCD med sort filter på overfladen. Dog en klar forbedring – og bedre på G20 end på X20 (som vi havde lige ved siden af G20 i udstillingen).

2.     Shadow detail

Shadow detail vurderet i mørkt (men ikke fuldstændigt) mørklagt lokale med passende testbillede (AVS HD) gav indtryk af en gengivelse i stil med 2009-modellen 42V10E. Rød havde en tendens til af fade ud tidligere end grøn og blå, hvilket kan betyde, at mørke scener kan få et grønligt/cyan stik. Kalibrering af hvidbalancen kan måske rette lidt på dette – men faren er indførsel af et rødlig stik højere oppe i gråtoneskalaen.

Test med chroma plate (DVE HD Basics) viste som nævnt tidligere, at signalbehandlingen af farvegengivelsen er på højde med 42V10E, hvilket også bidrager til bedre shadow detail.

Man savner måske en lidt finere indstilling af BRIGHTNESS for at ramme en lidt bedre gengivelse af shadow detail.

3.     Reflektioner

42G20E har ikke længere noget frontglas, som normalt vil bevirke, at der er refleksioner inde i selve panelet (som typisk kan ses ved en skæv betragtningsvinkel når der er hvide tekster på sort baggrund).

Derudover er panelet anti-refleksbehandlet. På billederne herunder kan man se, hvor stor forskel der er på 42X20E (tv.) og 42G20E (th.):

Det må være op til hver enkelt at vurdere, om den nye anti-refleksbehandling er tilstrækkelig - tag ud og se skærmen. Det er svært at dokumentere effekten af anti-glare- og anti-refleksbehandling ved fotografering - men billederne stemmer godt overens med oplevelsen i udstillingen: Der er stadig reflektioner i 42G20'erens panel - men der er stor forskel til 42X20, som reflekterer mere lys fra omgivelserne.

Med det nye panel/anti-reflekssystem ser det ud som om 42G20E opfører sig meget lig Pioneer’s 9G plasma-TV: Sideværts er der ikke væsentlig påvirkning af farve- og lysgengivelsen (jeg kontrollerede ved en simpel ad-hoc måling med variation i vinkel mellem panel og spektrumradiometeret).

Billede nogenlunde vinkelret på skærmen:

Til gengæld kan man se, at hvis man kigger opad eller nedad i en skarp vinkel (i omegnen af 20 grader), så dæmpes lyset

Billede fra oven:

 

Man ser ret tydeligt, at billedet er noget mørkere. Det samme fænomen kan man se på Pioneer’s 9G plasma-TV.

5.     Retention

Der optræder retention ca. på samme niveau som på 42V10E – eller måske lidt mindre. Det er dog min opfattelse, at der er en vis variation i mængden af retention fra apparat til apparat i 2009-serien.

6.     Skarphed

Kort skal lige nævnes, at standardindstillingen af SKARPHED på ”5” nok lige kan gå an. Idéelt set skal der ikke signalbehandles og tilføres kunstig skarphed til billedet – men trinene under ”5” ændrer faktisk ikke så meget på billedet. Det er dog synligt ved anvendelse af f.eks. Luma plate (DVE HD Basics), at der er forskel på SKARPHED=0 og SKARPHED=5.

7.     APL – Average Picture Level

Vi har tidligere set, hvordan en APL-kurve kan se ud (analyse af Pioneer LX-5090H power-save-modes) (http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=73667&PID=741838&title=analyse-af-average-picture-level-apl#741838).

APL-kurven er et udtryk for, hvor lysstærk skærmen opfattes, da en flad, vandret APL-kurve vil betyde, at lysstyrken ikke falder, når belastningen af skærmen øges (typisk ved live- og dokumentarudsendelser, f.eks. sportsudsendelser). En LCD-skærm med klassisk baggrundsbelysning har en helt flad APL-kurve.

APL-kurven for 42G20E i THX-tilstand ser således ud, med de testbilleder, jeg har brugt tidligere:

Jeg har lagt nogle belastningspunkter for typiske udsendelsestyper ind sammen med APL-kurverne: Vi kan se, at håndbold (som åbenbart i det tilfælde, som jeg målte på) kræver meget lys fra panelet (og dermed belaster det meget) faktisk klares bedre af 42G20E, da punktet ligger før knækket på APL-kurven.

Dette er sandsynligvis forklaringen på, at 42G20E med noget materiale kan virke mere lysstærk end 2009-modellerne. Dermed præsenterer den sig bedre i en butiksudstilling, hvor LCD traditionelt har sin styrke med sin flade APL-kurve sammenholdt med lysstærkt demo-materiale.

8.     Farvegengivelse

Jeg fik målt på yderligere et 42G20E TV – og denne gang med PS3 (80GB) som kilde. Dette viste sig at være et problem, så det vender vi tilbage til senere.

Ved måling på opstillingen fra måle-session 1 igen, var det muligt at gå mere i dybden med analysen af farvegengivelsen. Vi så tidligere, at selvom saturation og hue var ret tæt på at være korrekte for primærfarverne (RGB) og sekundærfarverne (CYM), så var der problemer med lysstyrken.

Jeg havde en mistanke om, at måling af farvegengivelsen på kanten af gamut’en alene ikke var nok til at sige noget fornuftig om, hvorvidt TV’et opførte sig tæt nok på korrekt for andre farver end 100% mættede farver (RGB + CYM). Normalt film- og billedindhold beståpr jo alverdens farver (pastel såvel som mættede farver) – så det er lige så interessant, hvad der sker inde i gamut’en (farvetrekanten).

Resultatet, som ses i CIE-diagrammet herunder, ser grundlæggende ud som sidst – men nu med flere målepunkter:

Hvis vi nu summer afvigelserne op på samme måde som for måle-session 1, kan vi prøve at skabe os et overblik omkring, hvor udfordret farvegengivelsen faktisk er:

Hvis vi sætter en kvalitetsmål på +/-5.0%, kan vi se (markeret med rød tekst ), at problemerne ligger på gamut’ens kant – og at blå generelt er lidt lyssvag, mens grøn er for lysstærk (se Note 1).

Til gengæld ligger rød og gul meget pænt – og det gør, at hudfarver er troværdige. Den lysstærke grønne farve giver nogle lidt flotter fodboldbaner – men det er ikke korrekt farvegengivelse.

Når man leger med CMS’en (Colour Management System) under PROFESSIONAL (1/2)-profilen giver den blå primærfarve lidt problemer at få placeret korrekt – saturation og hue modarbejder hinanden – sikkert fordi blå er presset til det yderste (man kan kun skære farver væk med en CMS – ikke tilføje).

Jeg har ikke så meget mere at sige om hvidbalancen, end at den kan kalibreres pænt på plads:

Hvis man sætter TV’et i BIOGRAF-tilstand, og målet farvegengivelsen, får man dette resultat:

Vi kan se, at der anvendes en gamut, som er større end standarden foreskriver, hvilket ikke stemmer overens med flatpanels.dk’s måling, hvor gamut’en er tæt på standarden. Jeg har aldrig målt på et Panasonic-plasma-TV, der havde en korrekt gamut i BIOGRAF-tilstand. At anvende Delta-E-værdier til at vurdere fejl i farvegengivelsen er ikke uproblematisk, da dE normalt anvendes på to-dimensionelle størrelser som f.eks. et punkt på gråtoneskalaen. Afhængigt af, hvilken dE-beregningsmetode man anvender, kan en farves dE-værdi være enten ”god” eller ”dårlig”. Derfor kan en simpel procentmæssig vurdering (som den jeg har brugt højere oppe) være mere sigende.

 

Jeg fik ikke i måle-session 1 lavet en kvalificeret måling af gamma, da jeg glemte at sikre, at den stod til 2.2. Det viste sig dog at være ligegyldigt, da GAMMA-indstillingen ikke har nogen funktion i THX-indstillingen.

Den gennemsnitlige gamma målte jeg til ca. 2.1, hvor den forventede gamma var 2.2. Jeg synes nu ikke, at gamma-kurven er flad som andre kilder antyder:  i THX-tilstanden er gamma som sagt 2.1 +/-0.1 (og det er måske en underdrivelse), mens den i BIOGRAF-tilstand er ligger omkring 1.8, når gamma-indstillingen ellers er valgt til GAMMA=2.2. Hvis man sætter GAMMA=2.6 i BIOGRAF-tilstand, får man gamma=2.1.

10.                               Dithering-støj

PWM-støj (PWM = Pulse Width Modulation, pulsbreddemodulation) opstår, når farverne skal skabes (jf. sub-field drive-konceptet). Støjtypen er ”temporal”, da den afhænger af tiden: Sub-pixels tændes og slukkes mange gange i et tidsrum.

Derudover kan der anvendes ”spatial dithering” til at blande nye farver ved at placere forskelligfarvede pixels tæt op ad hinanden. Man kan så vælge at ændre den spatiale dithering over tid (og dermed gøre den temporal også) for at undgå f.eks. banding og lignende synlige problemer.

Vi fandt nogle klip (DVE HD Basics), hvor der var synlige dithering-artefakter og eksperimenterede med betragtningsafstanden for at afgøre, hvornår fænomenet forsvandt:

Uden IFC slået til, kunne man ane dithering-artefakterne på 2[m] afstand.

Med IFC aktiv skulle man ind til ca. 0.5[m] for at se artefakterne.

Dette var på en 42”-version af G20E.

11.                               Framerates

PAL-materiale (50i/50Hz) afspilles korrekt ved 100[Hz] framerate med og uden IFC slået til.

12.                               Luma- og chroma-kanalerne

Ved en test med Luma-plate (DVE HD Basics) kunne man de nogle signalbehandlingsartefaktier, som også fandtes på 42V10E. Artefakterne manifesterer sig som (levende) støj i billedet. Vi forsøgte at fotografere fænomenet:

Man kan se støjen som vandrette streger i billedet. Om man ser det ved reelt filmmateriale er uklart – men det er som udgangspunkt en afvigelse fra målet om ikke at have den slags artefakter i billedgengivelsen.

 

13.     Støj

Eksemplaret af 42G20E vi målte på hos PP Radio udviste ikke nogen støjproblemer (buzz): Man kunne høre strømforsyningen svagt – og i tidligere modeller overdøvede blæserstøjen sikkert den svage buzz.

Eksemplaret vi målte på hos Nørgaard Radio udviste en smule mere buzz ved varierende panelbelastning.

Det er desværre umuligt for mig at afgøre, om man vil opleve buzz fra G20E som et problem – det er en helt individuel vurdering.

14.      En fælde?

Ved måling på 42G20E med PS3 som kilde, fik vi et underligt måleresultat:

Der er noget, der tyder på, at PS3 ikke fungerer perfekt som BD-afspiller sammen med 42G20E – men det er noget vi evt. kan undersøge senere. Ved anvendelse af Panasonic BD60 som afspiller var der ikke nogen problemer.