Hej Martin
Det digitale signal (HDMI) kører på et andet frekvensområde end det analoge signal (loopback) og stiller større krav til coax-kablerne frem til dit fjernsyn. Det kan derfor enten være fordi dit signal ikke er tilstrækkeligt forstærket eller at dit kabel er af for dårlig kvalitet. Du kan undersøge det ved at flytte din digitale boks (og tv) hen til det sted hvor kabeltv kommer ind i huset og tilslutte inden eventuel signalforstærker og/eller splitter. Hvis signalet er ligeså dårligt her, skal du kontakte Yousee og bede dem kigge på det - ellers kræver det nok en forstærkning/ny kabelføring inde i huset.
Med andre ord: Der er med stor sandsynlighed ikke noget galt med boksen.

Vh. Peter