Levetid på elektronik

PO?

Dette burde måske være en blog, men jeg kunne godt tænke mig en lidt "tungere" debat end kommentarfelterne tillader - hvis ellers der er nogen der har noget at sige :-)

Jeg har gået i noget tid og irriteret mig over at planlagt forældelse og generelt ringe teknisk konstruktion ikke rigtigt er kontroversielt. Det er som om det bliver accepteret at fordi computere og mobiltelefoner er køb-og-smid-væk produkter, så skal AV produkter også være det. Jeg er sikker på at mange også tænker sådan, især når man står i supermarkedet og køber et noname TV til 2499.-. Alt efter reklamationsperiodens udløb er en bonus, og når den dør er det en kærkommen undskyldning til at købe en nyere model. Det kan jeg sådan set godt leve med.

Det der irriterrer mig, er at de producenter med størst succes på det dyrere TV marked er dem der fører samme politik på TV i 10-20k klassen. Jeg tror de fleste forventer væsentligt mere end 3-5 års levetid på dem - om ikke andet, så fordi man vil sælge det når der opgraderes til en nyere. Min påstand er imidlertid at moderne - relativt dyre - tv (og visse andre produktgrupper) fra flere og flere producenter  har en FORVENTET levetid på 3-5 år. Og det er helt normalt at til den tid kan man ikke få reservedele, så feks en død tuner eller HDMI indgang er lig med et kasseret tv. Sådan er markedet.

Dét jeg er interesseret i at vide, er om folk rent faktisk har accepteret dette, eller om forbrugerne bare ikke ved det? Og hvis det er sidstnævnte, hvad kan forbrugerne så gøre for at få skabt fokus på det? Burde EU egentlig ikke forlange langvarig garanti på såkaldt langvarige forbrugsgoder? Jeg har naturligvis en holdning til hvad den enkelte forbruger kan gøre, men jeg vil egentlig hellere høre hvad andre synes. Ikke mindst fordi det bliver sværere og sværere at vælge den langsigtede løsning, efterhånden som de kortlivede apparater snupper markedsandelene.

EDIT: Stavefejl


Redigeret af Otto J - 29-December-2012 kl. 11:35