Jeg har forstået det således:
Satellitten sender et signal, som min sat-boks modtager og laver et scart-signal og et hdmi-signal. Mit tv modtager disse signaler og laver dem om til billeder.
Der kan så gå noget galt tre steder:
1. Sat-boksen kan være bedre til at lave et hdmi-signal end et scart-signal, eller omvendt.
2. Tv'et kan være bedre til at lave et billede fra et hdmi-signal end et scart-signal, eller omvendt.
3. Signalerne kan blive forringet under transporten fra sat-boks til tv.
Ad 3: Med korte kvalitetskabler tror jeg ikke, der sker en mærkbar forringelse af hverken hdmi- eller scart-signalet.
Ad 2: Jeg har svært ved at forestille mig, at et nyt tv skulle lave dårlige billeder af de indkomne SD-signaler uanset om det er hdmi- eller scart-signaler.
Ad 1: Det kan da være, at sat-boksen er bedre til at lave hdmi-signaler end scart-signaler, men er det sandsynligt?
Jeg konkluderer derfor følgende:
a) Der er næppe mærkbar forskel på SD-billedet ved at bruge hdmi og scart fra den samme sat-boks til det samme tv.
b) Der kan derimod sagtens være forskel i billedkvaliteten ved at bruge forskellige sat-bokse.
Jeg har valgt at fokusere meget på svaret fra Mejnert, som jo netop har haft en gammel Pace 460 og udskiftet den med en ny Pace 855, dvs. næsten samme situation som jeg står i. Jeg har bare overvejet at skifte til en Pace 865 i stedet for en 855, men kvaliteten er næppe blevet ringere med udviklingen.
Mvh
Søren