Hej Peter og spawn.
Tak for de pæne ord - jeg blev helt overrasket, for jeg syntes ikke selv, jeg havde skrevet en anmeldelse, bare lidt løst og fast.
Om remoten: Jeg vænner mig til den, og den bliver sikkert også lidt blødere efter nogen tids brug. Enig i, at den virker gedigen, og jeg har også bemærket, den sender godt.
Om RGB: Ja, det er helt anderledes end på den gamle. Hvid kan gøres langt lysere, så der må skelnes! Og TV er også forskellige m.h.t. gain på farverne.
Om farver: Min er helt neutral - jeg har THX-kalibreret mit TV og ser straks, hvis der er farvestik og den slags. Men spawn, der er en del film, der er optaget eller kopieret på celluloid, der faktisk har en grøn tone i de mørke områder. Og der kan også være et lille tab i et af dine kabler på en eller to af lederne. Ja, dit TV kan også være lidt ude af kalibrering. Så det behøver ikke være din Selector, der er ude af balance.
En lille test: Tun ind på info-kanalen, der er jo skiftende klip fra en masse, og vurdér her, om der generelt er helt hvide kanter og om sort og mørkegråt er sort og mørkegråt snarere end mørkegrønt.
Og gør det på både TV analogt og via Selector. Prøv ved synlig forskel evt. at andet kabel.
Så kan du bedre vurdere, om du har et umodent = lidt for grønt
Sagem 60 eksemplar eller ej. Hvis du har, foreslår jeg, at du får det byttet.