Ja, men værkstedet, kan uden problemer sige, at det skyldes fysisk overlast; eg. der er en der er faldet i ledningen, eller man har rykket skævt i ledningen.
Det er igen forbrugeren der står med bevisbyrden for at fejlen var til stedet på købstidspunktet.
|
Da jeg ringede til ComputerSalg fortalte den i øvrigt venlige medarbejder, at han ikke kunne gøre noget: De havde fået en besked og en regning fra serviceværkstedet, og der var kun mig til at betale den. Hvis jeg ikke var tilfreds, måtte jeg skrive til dem. Og det har jeg så gjort:
Her er den hidtidige korrespondance med ComputerSalg
Kære ComputerSalg
Vedr. RMA-sag XXX
Jeg har pr. 16.3.09 efter aftale med jer indsendt min Fujitsu-Siemens bærbar til jer med angivelse af tre fejl
1. Defekt tastatur - en række bogstaver går trægt 2. Defekt knap til klik ved mousepad. 3. Stikket ved strømforsyning er løst.
Da den pågældende Amilo pro maskine netop er en "pro", afviste Fujitsu-Siemens at yde mere end 12 mdrs. service på PCen.
Jeg har nu modtaget denne melding fra jer: "14-05-09 - Tilbud på 5500 modtaget grundet væske skade. ønskes det beneyttet ellers kan i afvise det og få sendt den retur mod et undersøgelses gebyr på 700 kr. besvar venligst denne mail med hvad der ønskes /RN"
Det mener jeg ikke er rimeligt.
Jeg har ikke selv spildt væske i computeren, men det er selvfølgelig umuligt for mig at bevise, at andre ikke skulle have gjort det. Imidlertid er defekt 1 og defekt 2 ikke opstået samtidig, og derfor tror jeg simpelthen ikke på, at de begge skulle skyldes en væskeskade. At defekt 3 ikke gør det, er åbentlyst.
Derfor mener jeg fortsat, at I bør reparere de defekter, hvor der ikke klart kan konstateres væskeskade.
Desuden finder jeg det helt urimeligt, at I nu vil opkræve et gebyr på 700 kr. for at få computeren tilbagesendt. Jeg er opmærksom på, at I i betingelserne nævner et testgebyr, men dette gebyr skal jo kun opkræves hvis der IKKE er fejl, der er omfattet af reklamationsretten. Og det mener jeg klart, at mindst én eller flere af fejlene er, uanset om der skulle være væske i tastaturet (hvilket jeg ikke har kendskab til, at der overhovedet har været). Ellers må I i hvert fald dokumentere overfor mig, at alle fejlene ikke er omfattet.
Jeg forventer altså altså ét af disse tre svar:
1. En hel eller delvis reparation af computeren 2. En tilbagesendelse uden beregning 3. En egentlig dokumentation for, at de tre fejl ikke er omfattet af reklamationsretten.
Endelig er jeg opmærksom på, at undersøgelsen er foregået på et ekstern serviceværksted, men det betragter jeg som et mellemværende mellem dem og jer.
Med venlig hilsen Thomas
Svar fra ComputerSalg:
Hej Thomas Produktet kan ikke laves under reklamationen da det ikke er dækket af reklamationsretten. Den bort falder ligeså snart maskinen lider fysiks overlast på den ene eller den anden måde. Væske i maskinen ses som fysiks overlast og ingen af de punkter du stiller op kan derfor lade sig gøre. Jeg skal derfor bede dig om at tage stilling til tilbuddet. Med venlig hilsen ComputerSalg A/S NN, Service tekniker
Og min seneste mail:
Kære NN
Igen tak for det hurtige svar.
Jeg beklager, at I ikke ønsker at sende mig nogen form for dokumentation for, at de tre defekter er opstået, fordi computeren har lidt overlast.
Efter anvisning fra Forbrugerklagenævnet skal jeg derfor bede jer returnere computeren (om nødvendigt mod det krævede gebyr på kr. 700), så jeg efterfølgende kan få den undersøgt hos en uvildig sagkyndig. I den forbindelse vil jeg foreslå, at I allerede nu sikrer jer relevant dokumentation for jeres påstand om, at alle tre fejl skyldes fysisk overlast og derfor ikke er omfattet af reklamtionsretten.
Med venlig hilsen
Thomas
|
JesperLund skrev:
Sandal skrev:
Vil umiddelbart tro, at problemet med det løse stik til
strømforsyningen er opstået som følge af almindeligt slid, hvorfor det
ikke er omfattet af reklamationsretten. | Er du ikke lidt hurtig der?
Hvis produktet ikke kan holde i to år ved almindeligt brug (opladning en
gang om dagen eller whatever), vil jeg anse det for at være en mangel i
sig selv, og denne mangel var til stede på salgstidspunktet. |
Det er jo nødvendigvis ikke en mangel at det ikke kan holde i 2 år. Loven
om 2 års reklamationsret er jo ikke lavet ud fra hvorlænge ting burde
holde. Det kan man jo ikke da loven dækker alt lige fra computere til sko
og biler.
Hans computer kan jo godt være lavet perfekt som den skulle uden fejl,
men derfor kan der stadig ske at det går i stykker eller bliver slidt, og
loven om 2 års
reklamationsret dækker altså KUN fejl fra fabrikken.
|