moho skrev:
Ved 625i/50 er Linie Frekvensen 15.625 Hz, 1080i/50 bliver samme Frekvens 27.000 Hz, 720p/50 kommer helt op på 36.000 og i USA lander 720p/60 på hele 43.200 Hz. EBU ville rotere i graven ved tanken om acceptere USA' standard 720p/60. Nogen som vil fortælle mig at Liniefrekvenser er uden betydning i forhold til MegaBit per sekund, fint for Dem. HDTV Kameraer var vel engang bygget efter må jeg skrive gammel CRT teknologi. |
Dine konklusioner holder ikke vand, eftersom du udelader en hel del relevant info. Første fejl er at du bedømmer udelukkende ud fra liniefrekvens, og dermed ignorerer den vandrette opløsning fuldstændigt. 1080i har flere punkter per sekund end 720P. Så kan vi godt blive enige om at antallet af linier er mere væsentligt end vandret opløsning, men uanset hvad, så beviser det at billedkvalitet ikke bør gøres til et spørgsmål om hverken hvor mange punkter eller hvor mange linier du viser i sekundet. Der skal i høj grad tages højde for hvilken kilde det er du vil vise:
moho skrev:
At HD DVD i formatet 1080p/24 Hz eller fps (Frames per second), dette giver fortsat kun de der ca 27.000 Hz "Liniefrekvens". |
Pointen med 1080P/24 (eller 25, med 4% speed-up), er at kilden oprindeligt er optaget med 24 billeder per sekund. At du som ved 720P/50 viser hvert billede to gange, og dermed får en relativt høj liniefrekvens, øger på ingen måde billedkvaliteten i forhold til 1080P/24, tværtimod. Bruger du 720P til sådan en kilde, så udnytter du netop kun halvdelen af dine 27000 Hz liniefrekvens, og 1080P/24 giver ved film-materiale derfor reelt dobbelt så høj opløsning. Hvis vi holder fast ved film-materiale indspillet i 24 Hz, så er der i princippet ingen forskel på den _reelle_ opløsning (eller liniefrekvens om du vil) om signalet overføres som 1080P/24(25) eller som 1080i/50(60). Billedindholdet er det samme, kravene til hvordan signalet skal behandles er dog forskelligt. Men med film-materiale er 720P definitivt ringere end 1080i og 1080P, fra et teoretisk synspunkt.
Til almindelige tv-udsendelser, og især sport, er 720P dog overlegent i forhold til 1080i. Ikke på grund af liniefrekvensen, men fordi interlace-problematikken undgås. Derfor ser jeg også helst at 720P bliver brugt i stedet for 1080i, bare ikke af den grund du beskriver.
Og ja, såvel HDTV standarden, HDTV kameraer og HDTV tv-apparater af enhver art, tager udgangspunkt i CRT-teknologien.