Mineme skrev:
Har du virkelig set den masser af gange? Har du testet den mod 9731 med samme kildemateriale under samme forhold? Man har selvfølgelig lov til at have sin egen mening, men hvordan man kan påstå den er "væsentlig" længere under 9731/9831, fatter jeg ikke. |
Jeg blander mig lige: Jeg havde i weekenden en opstilling hvor jeg viste 1080i materiale på en række skærme, fra en PC fordelt via en DVI-splitter. Konklusionen blandt alle der brugte mere end 10 sekunder på at kigge på billederne var: Pioneer plasma nummer 1, Panasonic plasma nummer 2. Herefter et STORT gab til LCD'erne, hvor det alt efter scenevalg kan diskuteres om 9731 eller M71 er nummer 3 (de fleste foretrak dog Philips'en). Pudsigt nok, så ville jeg selv betragte dén Toshiba 32" som jeg også havde med som nummer 3, men det er så heller ikke helt fair at sammenligne på tværs af størrelser... Det skal dog siges at skærmene var justeret til at have så korrekt farvegengivelse som muligt "lige på". Hvis man ofrer billedkvaliteten fra 0 grader, og iøvrigt bekymrer sig mindre om korrekte farver end jeg gør (hvilket jeg til hver en tid vil påstå er en fejl), så kan det blive noget mere broget hvilken skærm der er bedst.
Det pudsige er, at hvis du tager 3 plasma'er og 3 LCD'er og lader alle 6 stå i standard-indstillingen, så er det meget en smagssag hvilken skærm der er bedst. Det er groft sagt lige forkert det hele. Hvis du så justerer alle skærme til at yde optimalt, så er plasma'erne langt foran, fordi de ligger langt tættere på det rigtige, mens LCD'erne stadig bare er forkert. Sagt på en anden måde: Plasma har _mulighed_ for at vise billedet korrekt, og dermed være bedst, men det kræves at det bruges rigtigt. Det er lidt det samme med Philips vs. Samsung: Philips har _mulighed_ for at være bedst, men igen træder forskellene først rigtigt frem når skærmene udnyttes ordentligt.