Hej
Ja så er jeg på banen igen.... desværre
Det lader til at jeg skal falde over alle de problemer man overhovedet kan få ved at handle over nettet.....
Efter at have vundet min sag over TC og købt nyt tv, investerede jeg også i en ny receiver sony str-da5300es, som blev købt hos happii.dk.
Da jeg vidste, at der havde været bøvl med den første firmware på den receiver. skrev jeg først til happii.dk for at sikre mig, at det var en receiver der var fuldt opdateret og med den seneste firmware, de solgte.
De skrev tilbage at receiveren havde den seneste firmware og at det var en helt ny maskine (forstået på den måde, at den kom lige fra produktion).
Købet forløb helt smertefrit (ros) og jeg modtog receiveren for ca. 8 dage siden.
Jeg satte den ikke til med det samme, da jeg ventede på mit tv. Men jeg fik da lige læst serienummeret bagpå og den startede med 5xxxxx. De nyeste maskiner har jeg kunne læse mig frem til starter med 8xxxxx. Men jeg gav den en chance, da firmwaren selvfølgelig kunne være opdateret.
Stor var min irritation så, da jeg i går fandt ud af, at der er en gammel firmware på maskinen og derfor har jeg blandt andet problemer med et meget mørt billede. når jeg kører komponent -> HDMI.
Jeg skrev derfor til happii.dk for at høre, hvad deres holdning var til, at de havde talt "mindre sandt", da de solgte mig dyret og om de ikke kunne sende mig en ny receiver med opdateret firmware og så lade mig returnere den gamle når jeg fik en ny, så jeg ikke skulle undvære receiveren (når de nu havde dummet sig).
Svaret fra hapii.dk var, at jeg bare kunne sende receiveren tilbage og få udbetalt mine penge.
Fint nok - men ingen undskyldning for at have talt mindre sandt.
Desuden frustrerende da jeg jo så bare fra starten kunne have købt den et andet sted, hvis de havde sagt sandheden.
Hvor svært kan det være at være sandfærdig når man sælger et produkt?
Jeg handler ikke længere hos happii.dk....
Jeg har desuden også skrevet til Sony danmark for at høre om muligheden for at de kan sende en ny maskine og lade mig vente med at sende den gamle til jeg har modtaget den nye, som de gør i f.eks. usa.
Men Sony danmark kender overhovedet ikke noget til firmware og de pågældnede fejl, selv om der står side op og side ned om det på Sonys eget globale website sony.com.
Bare lige endnu en oplevelse omkring handel fra min side - er jeg bare meget uheldig ramt eller er det bare mig der skal lære at leve med mindre skavanker på produkter man køber?
Havde ellers lige fået sat hele min bio op igen efter 8 måneder. Det lader til at jeg nu skal vente lidt igen før det hele er på plads
Ps. nogen der kender et godt sted der sælger den pågældende receiver, og hvor man kan være sikker på at de taler sandt når man spørger til firmware mv.
Receiveren er, hvis man ser bort fra de fejl firmwaren skulle løse, hamrende fed, har en skide god lyd og nem at arbejde med.
Redigeret af ha9953 - 17-April-2008 kl. 11:45