Forfatter |
Emne Søg Emne-funktioner
|
Simon R.
Guld medlem
Oprettet: 04-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 824
|
Emne: Highdef afspillere - forskel i billedet? Sendt: 12-December-2007 kl. 23:55 |
Hej. Et lidt kontroversielt emne måske...
Men nu har jeg læst flere anmeldelser af Blu-Ray afspillere hvor den ene fremhæves for "bedre dybdegengivelse", "mere naturtro farver" osv. end den anden. Men så spørger jeg... burde billedet ikke se fuldstændig ens ud på alle afspillere, når al processing er slået fra? Billedstrømmen dekodes med den samme algoritme på alle afspillere, og RGB eller YUV værdierne sendes så over HDMI til TV'et. Intet burde kunne være forskelligt. En pixel med værdig RGB (24-bit) 246,187,200 burde altid blive dekodet til samme værdi, uanset afspilleren.
Så enten ser folk spøgelser (ligesom jeg vil påstå nogle folk hører spøgelser når de siger der er forskel på et audio-signalkabel til 1000 kr meteren og et til 5000 kr meteren) eller også processerer afspillerne kildematerialet forskelligt - dvs. KUNSTIGT tilfører det mere farve, mere kontrast, skarphed eller hvad det nu måtte være.
|
 |
Simon R.
Guld medlem
Oprettet: 04-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 824
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 19:13 |
Der er ingen, der kan give mig en god teknisk forklaring på, hvordan billedkvaliteten kan være bedre på den ene afspiller i forhold til den anden? Men der er vel stadig en del af jer, der gladeligt går ud og køber en afspiller der koster 2-3 gange mere end de billigste?
|
 |
polonius
Ny bruger
Oprettet: 30-November-2007
Status: Offline
Point: 7
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 20:08 |
Simon R. skrev:
Der er ingen, der kan give mig en god teknisk forklaring på, hvordan billedkvaliteten kan være bedre på den ene afspiller i forhold til den anden? Men der er vel stadig en del af jer, der gladeligt går ud og køber en afspiller der koster 2-3 gange mere end de billigste?
|
Jeg vil ikke svare. Bare sige at jeg synes det er et godt spørgsmål som jeg også gerne så besvaret. Tilsvarende har det også undret mig at kalibrering skulle foregå separat for digitale kilder.
|
 |
Simon R.
Guld medlem
Oprettet: 04-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 824
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 20:24 |
Jeg skulle måske lige tilføje: Købe en dyrere afspiller for at få bedre billedkvaliet. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man godt vil købe en dyrere afspiller for at få flere features (bedre SD upscaler, netværk, surround analog out eller hvad man nu mener man har brug for).
|
 |
Naiera
Platin medlem
Oprettet: 15-August-2004
Sted: Aarhus
Status: Offline
Point: 12342
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 21:23 |
Så du tror også, at en tilfældig Prosonic dvd-afspiller med HDMI til 300,- i Bilka, er ligeså god som en Denon 2930? Det er jo alt sammen digitalt alligevel...
Redigeret af Naiera - 13-December-2007 kl. 21:23
|
 |
Simon R.
Guld medlem
Oprettet: 04-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 824
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 22:11 |
Naiera skrev:
Så du tror også, at en tilfældig Prosonic dvd-afspiller med HDMI til 300,- i Bilka, er ligeså god som en Denon 2930? Det er jo alt sammen digitalt alligevel...
|
I princippet ja - bortset fra at mekanikken sandsynligvis er langt dårligere. Jeg har set en del billige DVD-afspillere dø hos folk jeg kender, og anbefalet dem at give lidt mere. Men billedet burde se ens ud, i dets umanipulerede form. Det spørgsmål jeg stiller er jo netop også, om de dyrere afspillere gør noget for at gøre det billede der dekodes endnu bedre, i form af noget processering. Altså en ikke bruger valgfri processering. Men faktisk har jeg aldrig set billedet fra en Bilka-afspiller med HDMI - det er vist for ret nylig at billige DVD-afspillere har fået HDMI. Om man virkelig kan få en til 300 kr ved jeg ikke, men det kunne da være interessant at lave en A/B test mellem sådan en og en dyrere afspiller.
Redigeret af Simon R. - 13-December-2007 kl. 22:12
|
 |
ashdk
Guld medlem
Oprettet: 10-Oktober-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 688
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 22:29 |
Det er nok også et spørgsmål om hvor god den algoritme som decoder er, hvor god og hurtig er den chip/kreds der udføre dette. Hvad er der ellers af enheder og i hvad kvalitet til at behandle billedet. Opretholder den alle forskrifter for et godt billede, eller bliver der taget en masse genveje fordi det skal være de billigste enheder der i kassen.
|
 |
Simon R.
Guld medlem
Oprettet: 04-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 824
|
Sendt: 13-December-2007 kl. 22:47 |
ashdk, ok det kan give mening. Det med dekodningen. Dvs. DVD-afspiller-producenterne køber vel licens til at bruge en algoritme - og den kan så være god eller dårlig, ligesom der findes mere eller mindre gode afspillere på computeren - pga. algoritmerne. Jeg forstår så ikke det grundlæggende i, hvordan der kan dekodes på forskellige måder. Jeg synes ikke jeg kan høre forskel på dekodningen af fx MP3-filer uanset hvilken afspiller jeg benytter fx.
|
 |
Otto J
Platin medlem
Branchemedlem
Oprettet: 04-Marts-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 11218
|
Sendt: 14-December-2007 kl. 00:07 |
Simon R. skrev:
Men nu har jeg læst flere anmeldelser af Blu-Ray afspillere hvor den ene fremhæves for "bedre dybdegengivelse", "mere naturtro farver" osv. end den anden. Men så spørger jeg... burde billedet ikke se fuldstændig ens ud på alle afspillere, når al processing er slået fra? Billedstrømmen dekodes med den samme algoritme på alle afspillere, og RGB eller YUV værdierne sendes så over HDMI til TV'et. Intet burde kunne være forskelligt. En pixel med værdig RGB (24-bit) 246,187,200 burde altid blive dekodet til samme værdi, uanset afspilleren.
|
Jeg vil starte med at sige, at uanset at der ER forskel (som jeg redegør for om lidt), så er der afgjort mange der "ser spøgelser" når det drejer sig om sådanne ting, det ene udelukker ikke det andet... Overraskende få er i stand til at levere en reelt objektiv vurdering af en signalkilde. Når det er sagt:
En afspiller, HD eller ej, laver meget mere end bare at aflæse 1'er og 0'er fra skiven og sende dem ud via HDMI. Der ligger et komprimeret YCbCr billede på skiven, ikke et RGB signal. Det er principielt rigtigt at strømmen dekodes ud fra den samme algoritme, men praksis er ikke så simpelt: Billedet er lagret som det man kalder 4:2:0 YUV. Det betyder kort sagt at farverne er lagret i kvart opløsning i forhold til sort/hvid informationerne. Afspilleren skal således upsample farvekanalerne i mindst det vandrette plan, før signalet sendes videre, da HDMI altid overfører enten 4:2:2 eller 4:4:4 (eller RGB). Denne upsampling kan gøres i varierende kvalitet, helt ned til at nogle afspillere slet ikke gør det (dette kaldes også Chroma Bug, eller CUE (Chroma Upsampling Error). Dette har i høj grad en betydning for kvaliteten af farvegengivelsen.
Derudover, så skal bitstrømmen mappes til et output-format. Dette er igen principielt bare et spørgsmål om at gøre det rigtigt eller forkert. Eksempelvis, så har man en bestemt algoritme for at konvertere YCbCr til RGB, alt efter om det er SD eller HD. Mange afspillere gør simpelthen dette forkert, og bruger f.eks. HD algoritmen til SD materiale, eller omvendt. Det giver forkerte farver, som en subjektiv observant så kan benævne som mange sjove ting, deriblandt "mere naturtro", hvilket teknisk set vel heller ikke behøver være løgn. Et andet eksempel er at mens man i PC verdenen arbejder med det fulde dynamik-område i 8 bit fra 0-255, så er sort i video-verdenen level 16, og hvid er 235 (af årsager vi kan vende tilbage til om nødvendigt). Mange afspillere håndterer disse levels forkert, på varierende måder. Det kan resultere i mangel på detaljer i det mørke område, hvilket så igen kan resultere i udsagn som dit eksempel, "bedre dybdegengivelse". Det er et spørgsmål om at man bruger nogle subjektive betegnelser på nogle ting der i virkeligheden er ret simple.
Kort sagt: I princippet har du ret, hvis afspilleren gør alt korrekt, så bør der ikke være forskel på kvaliteten (og det er der sådan set heller ikke), hvis vi forudsætter at der ikke sker de-interlacing/skalering. Problemet er bare at overraskende få apparater rent faktisk gør alt korrekt... Derfor får du disse forskelle. Men det skyldes altså at dét at overføre et digitalt signal, ikke er det samme som at du bare flytter bits fra ét sted til et andet, uden behandling.
En mand som Joe Kane omtaler direkte produkter der ikke gør disse ting korrekt som defekte (eller rettere, han taler om produkter der "virker" og produkter der "ikke virker". Dvs. en HD afspiller der ikke overholder HD specs, er principielt ikke en HD afspiller. Det er en afspiller der afleverer noget der ligner HD, men ikke ER HD. Ingen ville acceptere en afspiller der praler med 1080P, men tilfældigvis kun leverer 720P. Men få beklager sig hvis samme HD-afspiller leverer SD farver i stedet for HD, selv om problemet er det samme: Det er ikke ægte HD.
Hvis afspilleren skal de-interlace og/eller skalere, eksempelvis hvis du bruger 1080P output fra DVD eller 1080i HD-kilder, så er vi ovre i en HELT anden boldgade, hvor kvaliteten af denne signalbehandling kan variere _drastisk_.
|
 |
Krjstoff
Guld medlem
Oprettet: 10-December-2007
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 682
|
Sendt: 14-December-2007 kl. 08:33 |
Super god forklaring! Det var i hvert fald med til begrænse min egen uvidenhed ganske betragteligt! 
Jeg ser frem til et "kapitel 2" omkring sort/hvid levels.
|
| Synology DS412+ | ATV4 | PS4 | Onkyo 507 | System Audio 2.1 | Logitech Smart Control |
|
 |
ashdk
Guld medlem
Oprettet: 10-Oktober-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 688
|
Sendt: 14-December-2007 kl. 08:56 |
Hej Otto
Kanon forklaring som altid, og meget spændende at høre dybere om det fra en fagmand. 
|
 |
Simon R.
Guld medlem
Oprettet: 04-August-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 824
|
Sendt: 14-December-2007 kl. 09:42 |
Ja, også tak for forklaringen herfra, Otto :)
|
 |