Kvalitet skal ikke gradbøjes!

Jeg kom lige forbi Elgiganten og Bilka igår. Det er nærmest ufatteligt, hvad det er kommet til mht. musikanlæg. I dag er et hifi-anlæg tilsyneladende en kompakt enhed der kan "det hele" og kun koster 1199,- ... inkl. højttalere!!! 

Nu om stunder er det næsten ikke til at opdrive et bare nogenlunde godt hifi-anlæg, fx bare en forstærker, cd-afspiller og to højttalere, uden at man skal ind i specialbutikker såsom Hifiklubben, TapeConnection m.fl. Tidligere kunne man sagtens købe sådanne komponenter i de store kædebutikker (inkl. Fona, Expert m.fl.). Nu skal man være heldig for at støde på sådanne komponentanlæg.

Det lader til, at de fleste mennesker åbentbart stiller sig tilfredse med det, de store kæder tilbyder, dvs. skodanlæg og voldkomprimerede musikfiler (MP3 osv.)... En gang gav folk gladeligt over 10.000,- for et stereoanlæg og mindst 150,- for en CD. I dag kan det ikke blive billigt nok. Det virker som om masserne hellere vil have kvantitet frem for kvalitet. Om jeg begriber det

PS. For mig at se egner MP3 sig kun til mobilt brug. Det har intet med hi-fi at gøre.

Jeg er brølende enig med T-teknik's mission her, hvis ellers jeg forstår den rigtigt... Der er ingen sætning jeg hader mere end "i betragtning af..." - uagtet at jeg sagtens kan forfalde til at benytte den selv... "Det lyder godt, i betragtning af at det er MP3, f.eks. - for nu at holde mig til dét emne T-teknik trak frem. Hvis det lyder godt i betragtning af noget, så lyder det ikke _godt_ - så lyder det dårligt, men vi finder os i det for at opnå et eller andet - det kan være pris, praktiske forhold, design osv. Vi er som forbrugere for dårlige til at bedømme kvalitet ud fra nogle absolutte kriterier, i stedet gør vi som T-teknik siger, gradbøjer kvalitet ud fra sammenhængen. Det er et problem, fordi det betyder at vi vænner os til middelmådigheden. DR's DVB-T tv-udsendelser ser gode ud, hvis man sammenligner med 3Puls der er mishandlet af en kabel-udbyder uden styr på tingene. Men hvorfor ikke sammenligne med hvor godt DVB-T KUNNE have været, hvis det blev benyttet optimalt?

DR's udsendelser bliver ikke bedre af at noget andet er ringere. Og 128 kbit MP3 lyder ikke godt, fordi 96 kbit er endnu ringere. I disse finanskrise-tider, så svarer det til at glæde sig over at naboen er blevet fyret, for så har man flere penge end ham. Men man bliver jo ikke rigere af at naboen er blevet fattigere, nærmere tværtimod.

Det er derfor vi bør vurdere kvalitet ud fra absolutte termer, i stedet for relative. Det gælder også bedømmelsen af forhandlerne. Fona bliver ikke en seriøs hifi-forretning med kompetent rådgivning, fordi Elgiganten er værre. Man må bare konstatere at antallet af egentlige radio/tv butikker er kraftigt faldende, og at mange af de kædebutikker der tidligere var radio/tv butikker, i dag er elektronik-pushere hvor en vis procentdel af varesortimentet ligger i (den billige ende af) radio/tv segmentet.

Dét der irriterer mig mest i denne sammenhæng, er at de fleste "almindelige forbrugere" blankt indrømmer at de synes at dét at købe radio/tv udstyr er hammersvært. Det er blevet kaldt en jungle, i samfulde 13 år jeg har været i branchen, og formentligt mange år før dét. Men alligevel forventer man at en tilfældig ekspedient i en tilfældig forretning er i stand til at rådgive om det, selv om det lige så godt kan være en elev der er gået fra 9. klasse gennem to års handelsskole, og uden nogen faglig uddannelse whatsoever, er blevet kylet for løverne bag disken i en såkaldt radioforretning, hvor mængden af uddannelse ekspedienterne gennemgår før de sættes til at rådgive kunder, begrænser sig til instruktion i hvordan kasseapparatet virker. Men det er åbenbart sådan at så snart denne handelsskoleelev har lært at sige 100 Hz, DVB, HDMI og responstid hurtigt nok efter hinanden, så opfatter kunderne det som om knægten ved hvad han snakker om.

Ikke et ondt ord om nystartede elever, sådan én var jeg jo også selv engang, og jeg er sikker på at jeg var elendig fra dag ét. Men en tømrerelev starter ikke med at bygge et hus første dag på jobbet. Han starter med at slå et par søm i og bore et par huller, og sætter et par gipsplader op - og når han engang har lært hvordan man gør tingene, så ryger han på de store opgaver. Der er måske nogle der tror det, men det er ikke sådan i en forretning at man starter med at sælge antennekabler, arbejder sig op til DVD-afspillere, og når man så er dygtig nok, så får man lov at sælge TV. Vores kære handelsskole-elev bliver smidt i hovedet på potentielle fladskærms-købere fra dag ét, og dermed bliver en investering der kan være en families største éngangsinvestering i mange år, i nogle tilfælde reelt overladt til en ekspedient der på alle tænkelige måder er ude af stand til at levere en reel og kompetent rådgivning. Nogle kunder gennemskuer det og er i stand til at sige fra, og finde en anden forretning - men alt for mange forventer at når en sælger står i en forretning der sælger en bestemt type produkt, så ved han jo naturligvis også noget om det. Sådan forholder det sig bare ikke _per automatik_, i nogen brancher. Derfor må man som kunde sørge for at den butik man henvender sig i, reelt er i stand til at rådgive om dét de sælger, hvis det er dét man har brug for.

Nå, det blev en lang udenomssnak om forhandlere, men som jeg har debatteret før, så mener jeg at kunderne set som én samlet helhed, får de forhandlere de efterspørger. Så hvis folk ikke efterspørger reel ekspertise i forretningerne, så får de det ikke. Det devaluerer opfattelsen af hvad kvalitet er, fordi det i meget høj grad netop er de seriøse, kompetente forhandlere der kan informere kunderne om hvad god kvalitet er, så de overhovedet kan efterspørge det. Derfor bliver det en ond cirkel, når antallet af seriøse forhandlere falder. Når der bliver færre og færre forhandlere til at vise hvad god kvalitet er, så bliver der færre og færre kunder der efterspørger det, og udbuddet af kvalitet falder yderligere.